Amos 2:16
Og den, som er stærk i sit Hjerte iblandt de Vældige, den skal flye nøgen paa den samme Dag, siger Herren.
Og den, som er stærk i sit Hjerte iblandt de Vældige, den skal flye nøgen paa den samme Dag, siger Herren.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14saa en Let skal ikke kunne flye, og den Stærke ikke bestyrke sig ved sin Kraft, og en Vældig ikke redde sit Liv.
15Og den, som tager fat paa Buen, skal ikke staae, og den, som er let paa sine Fødder, skal ikke redde sig, og den, som rider paa Hesten, skal ikke redde sit Liv.
16Men I sagde: Nei, men vi ville flye paa Heste; derfor skulle I flye; og vi ville ride paa lette (Heste); derfor skulle eders Forfølgere og være lette.
17Et Tusinde (skal flye for) Eens Skjælden, (ja) for Fem, som skjælde, skulle I (alle) flye, indtil I skulle blive tilovers som en Mast ovenpaa et Bjerg og som et Banner paa en Høi.
5Hvorfor saae jeg (det)? de ere forskrækkede, de have vendt sig tilbage, og deres Vældige ere sønderknuste og flyede fast og saae ikke tilbage, (der var) Rædsel trindt omkring, siger Herren.
6Den Lette kan ikke undflye, og den Vældige kan ikke undkomme; de stødte sig og ere faldne imod Norden, ved Siden af den Flod Phrat.
14Og den skal være som en forjagen Raa og som et Faar, hvilket Ingen samler; de skulle vende sig, hver til sit Folk, og flye, hver til sit Land.
8Og Assur skal falde, ikke ved Mands Sværd, og et Sværd, (som) ikke er et Menneskes, skal fortære ham, og han skal flye for Sværdet, og hans unge Karle skulle være skatskyldige.
9Og han skal gaae sin Klippe forbi af Frygt, og hans Fyrster skulle forskrækkes for Bannere, siger Herren, som haver Ild i Zion, og som haver Ovn i Jerusalem.
17Men jeg, vil redde dig paa den samme Dag, siger Herren, og du skal ikke gives i de Mænds Haand, for hvis Ansigt du gruer.
17See, Herren skal bortkaste dig, (som) en (stærk) Mand bortkaster En, og aldeles skjule dig.
29For Rytteres og Bueskytters Lyd flyer hver Stad, de gik (op) i de tykke Skyer og stege op paa Bjergene; hver Stad er forladt, og der er Ingen, som boer i dem.
3Din Blusel skal blottes, ja din Skam skal sees; jeg vil hevne mig og ikke falde an paa (dig, som) et Menneske.
16Og de Undkomne af dem skulle undkomme, og være paa Bjergene som Duer i Dalene, som alle kurre: hver for sin Misgjernings Skyld.
17Alle Hænder skulle synke, og alle Knæ gaae (ustadige som) Vand.
18Og de skulle ombinde Sække, og Bævelse skal skjule dem; og over alle Ansigter (skal være) Skam, og alle deres Hoveder (skulle blive) skaldede.
1See, paa Bjergene (komme) hans Fødder, som fører et godt Budskab, som lader høre Fred: Juda! hellighold dine Høitider, betal dine Løfter; thi en Belials Mand skal ikke ydermere fare igjennem dig, han, han er aldeles udryddet.
5Og de skulle være som vældige (Stridsmænd), der træde i Dynd paa Gaderne i Krigen, og de skulle stride, thi Herren skal være med dem; og de, som ride paa Heste, skulle beskjæmmes.
25Dine Folk skulle falde ved Sværdet, og dine Stærke i Krigen.
30Derfor skulle dens unge Karle falde paa dens Gader, og alle dens Krigsmænd skulle udryddes paa den samme Dag, siger Herren.
35Og Tilflugt skal være borte for Hyrderne, og de Ypperlige iblandt Faarene skulle ikke undkomme.
15Hvorfor er (hver) af dine Mægtige nedslagen? han kunde ikke staae, fordi Herren omstødte ham.
15Thi de flyede for Sværdene, (ja) for et draget Sværd, for en spændt Bue og for en svar Krig.
7De skulle løbe som de Vældige, og stige op paa Muren som Krigsmænd; og de skulle drage, hver paa sine Veie, og ikke forvende deres Stier.
11Paa den samme Dag skal du ikke skamme dig for alle dine Handeler, med hvilke du haver gjort Overtrædelser imod mig; thi jeg vil da borttage midt ud fra dig dem, som ere lystige af din Høihed, og du skal ikke blive ved at ophøie dig ydermere for mit hellige Bjergs Skyld.
14Herrens den store Dag er nær, den er nær og haster saare; (der er) Herrens Dags Lyd, der raaber den Vældige bitterligen.
1Thi see, Dagen kommer, der brænder som en Ovn; da skulle alle Hovmodige og hver, som gjør Ugudelighed, være Halm, og den Dag, den, som kommer, skal optænde dem, sagde den Herre Zebaoth, og den skal ikke lade dem Rod eller Green.
3Men hvad ville I gjøre paa Hjemsøgelsens Dag og i den Ødelæggelse, som skal komme langt fra? til hvem ville I flye om Hjælp, og hvor ville I lade eders Herlighed,
14Og du skulde ikke staaet paa Veiskjellet, at udrydde dets Undkomne, og du skulde ikke overantvordet dets Overblevne paa Trængsels Dag.
15Ere de (vel) beskjæmmede (derfor), at de gjorde Vederstyggelighed? ja, de skammede sig aldeles intet og vidste ikke, at de skulde være skamfulde; derfor skulle de falde iblandt dem, som falde, den Tid, naar jeg vil hjemsøge dem, skulle de støde sig, siger Herren.
15Da forfærdedes Edoms Fyrster; de Vældige i Moab, dem betog Bævelse; alle Indbyggerne i Canaan bleve mistrøstige.
11Thi Herren udgiver sin Røst for sin Hær, thi hans Leir er saare stor, thi den er mægtig, som skal udrette hans Ord; thi Herrens Dag er stor og saare forfærdelig, og hvo kan taale den?
22Du kaldte som til en Forsamlingsdag mine Rædsler over mig trindt omkring, og der var Ingen, som undkom eller blev tilovers paa Herrens Vredes Dag; dem, som jeg havde baaret paa Hænderne og opdraget, dem haver min Fjende ødelagt.
15Og Malkom skal gaae i Fængsel, han og hans Fyrster tillige, sagde Herren.
52Men han slap det fine Linklæde og flyede nøgen fra dem.
4Thi saa sagde Herren til mig: Ligesom en Løve og en ung Løve brøler over sit Rov, om end mangfoldige Hyrder (tilhobe) kaldes imod den, (ja) forskrækkes ikke for deres Røst, og ydmyger sig ikke for deres Bulder, saa skal den Herre Zebaoth nedfare at stride for Zions Bjerg og for dets Høie.
1De Ugudelige flye, skjøndt der er Ingen, som forfølger (dem), men den Retfærdige skal være tryg som en ung Løve.
39Og jeg vil give dig i deres Haand, og de skulle nedbryde din Hvælving, og afbryde dine Høie, og føre dig af dine Klæder, og tage din Prydelses Tøi, og lade dig sidde nøgen og blot.
18Hverken deres Sølv eller deres Guld skal kunne redde dem paa Herrens Grumheds Dag, men alt Landet skal fortæres ved hans Nidkjærheds Ild; thi han skal gjøre en hastig Ende med alle Landets Indbyggere.
12Herren skal give sin Tale; de, som bebude, ere en stor Hær.
11Gak over, du Indbyggerske i Saphir, blottet med Skam; Indbyggersken i Zaanan er ikke udgangen; (der er) Hylen i Beth-Ezel, den skal tage sit Stade fra eder.
4De Stærkes Bue er brudt, og de Skrøbelige ere omgjordede med Styrke.
16hvis Kogger er som en aabnet Grav; de ere allesammen vældige.
2Og det skal skee, om de sige til dig: Hvorhen skulle vi gaae ud? da skal du sige til dem: Saa sagde Herren: Den, som (hører) til Døden, til Døden, og den, som (hører) til Sværdet, til Sværdet, og den, som (hører) til Hungeren, til Hungeren, og den, som (hører) til Fængslet, til Fængslet.
37Og den Ene skal falde over den Anden, som for et Sværd, enddog Ingen forfølger dem; og I skulle ikke kunne reise eder op for eders Fjenders Ansigt.
11Et Menneskes høie Øine skulle fornedres, og Mændenes Høihed skal nedbøies; men Herren skal alene være høi paa den samme Dag.
5See, jeg lader komme Frygt over dig, siger den Herre, Herre Zebaoth, fra Alle, (som ere) trindt omkring dig; og I skulle blive fordrevne, hver hen for sig, og (der skal) Ingen (være), som skal samle dem, som flye.
6Flyer, redder eders Liv, og I skulle være som et eenligt Træ i Ørken.
12Ere de (vel) beskjæmmede (derfor), at de gjorde Vederstyggelighed? ja, de skammede sig aldeles ikke og vidste ikke, at de skulde være skamfulde; derfor skulle de falde iblandt dem, som falde; paa den Tid, naar de hjemsøges, skulle de støde sig, siger Herren.
5See, (jeg vil) til dig, siger den Herre Zebaoth, og opslaae dine Klæders Sømme over dit Ansigt, og jeg vil lade Hedningerne see din Blusel, og Rigerne din Skam.