Obadja 1:14

Original Norsk Bibel 1866

Og du skulde ikke staaet paa Veiskjellet, at udrydde dets Undkomne, og du skulde ikke overantvordet dets Overblevne paa Trængsels Dag.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 35:3 : 3 Og lader os gjøre os rede og drage op til Bethel; og jeg vil der gjøre den Gud et Alter, som bønhørte mig paa min Nøds Dag og haver været med mig paa Veien, som jeg haver vandret.
  • Sal 31:8 : 8 Jeg vil fryde mig og være glad ved din Miskundhed; thi du haver seet min Elendighed, du haver kjendt min Sjæl i Angester.
  • Jes 37:3 : 3 Og de sagde til ham: Saa sagde Ezechias: Denne Dag er Nødens og Straffens og Bespottelsens Dag; thi Børnene ere komne til Fødselens Sted, og der er ingen Kraft til at føde.
  • Jer 30:7 : 7 Vee! thi dette er en stor Dag, saa (der har) ingen (været) som den, og det er Nødens Tid for Jakob; dog skal han blive frelst deraf.
  • Amos 1:6 : 6 Saa sagde Herren: For tre Assas Overtrædelser og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi de have bortført (mit Folk) med en fuldkommen Bortførelse, at overantvorde dem til Edom.
  • Amos 1:9 : 9 Saa sagde Herren: For tre Tyri Overtrædelser og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi de overantvordede (mit Folk) med en fuldkommen Bortførelse til Edom, og de kom ikke Brødres Pagt ihu.
  • Obad 1:12 : 12 Du skulde da ikke ville seet paa din Broders Dag paa den Dag, han blev fremmed, og ikke have glædet dig over Judæ Børn paa den Dag, de omkom, ikke heller gjort din Mund stor paa Trængsels Dag.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    11 Paa den Dag, du stod tvært over for (ham), paa den Dag, de Fremmede førte hans Hær fangen, og Udlændinge gik ind ad hans Porte og kastede Lod over Jerusalem, (da var) du ogsaa som En af dem.

    12 Du skulde da ikke ville seet paa din Broders Dag paa den Dag, han blev fremmed, og ikke have glædet dig over Judæ Børn paa den Dag, de omkom, ikke heller gjort din Mund stor paa Trængsels Dag.

    13 Du skulde ikke draget ind ad mit Folks Port paa dets Fordærvelses Dag, du skulde ikke have seet med Lyst, ogsaa du, paa dets Ulykke paa dets Fordærvelses Dag; og du skulde ikke have udstrakt (din Haand) til dets Gods paa dets Fordærvelses Dag.

  • 15 Thi Herrens Dag er nær over alle Hedningerne; ligesom du gjorde, skal dig skee, dit Vederlag skal komme igjen paa dit Hoved.

  • 75%

    2 til at afvende de Ringe fra (deres) Ret og bortrive de Elendiges Ret iblandt mit Folk, at Enkerne maae være deres Rov, og de kunne berøve de Faderløse.

    3 Men hvad ville I gjøre paa Hjemsøgelsens Dag og i den Ødelæggelse, som skal komme langt fra? til hvem ville I flye om Hjælp, og hvor ville I lade eders Herlighed,

  • 20 Du skal ikke forenes med dem ved Begravelse, thi du haver fordærvet dit Land, ihjelslaget dit Folk; de Ondes Sæd skal ikke nævnes evindeligen.

  • 11 Red dem, som ere grebne til Døden, som ere snublende (og nær ved) at ihjelslaaes, dersom du vilde holde dig tilbage (fra dem).

  • 74%

    14 saa en Let skal ikke kunne flye, og den Stærke ikke bestyrke sig ved sin Kraft, og en Vældig ikke redde sit Liv.

    15 Og den, som tager fat paa Buen, skal ikke staae, og den, som er let paa sine Fødder, skal ikke redde sig, og den, som rider paa Hesten, skal ikke redde sit Liv.

    16 Og den, som er stærk i sit Hjerte iblandt de Vældige, den skal flye nøgen paa den samme Dag, siger Herren.

  • 73%

    21 Der laae paa Jorden i Gaderne Ung og Gammel; mine Jomfruer og mine unge Karle ere faldne ved Sværdet; du ihjelslog paa din Vredes Dag, du slagtede, du sparede ikke.

    22 Du kaldte som til en Forsamlingsdag mine Rædsler over mig trindt omkring, og der var Ingen, som undkom eller blev tilovers paa Herrens Vredes Dag; dem, som jeg havde baaret paa Hænderne og opdraget, dem haver min Fjende ødelagt.

  • 1 Vee (dig, du) Ødelægger, du, som dog ikke er bleven ødelagt! og du Troløse, dog man ikke haver handlet troløst imod dig! naar du haver fuldendt at ødelægge, skal du ødelægges, naar du haver gjort Ende paa at handle troløst, skal man handle troløst imod dig.

  • 5 I traadte ikke op for Rifterne eller gjærdede Gjærde om Israels Huus, til at staae i Krigen paa Herrens Dag.

  • 10 Farer op paa dens Mure og fordærver (dem), men gjører ikke aldeles Ende (med dem); borttager deres Qviste, thi de ere ikke Herrens.

  • 1 See, en Dag kommer fra Herren, da dit Rov skal deles inden i dig.

  • 11 Gak over, du Indbyggerske i Saphir, blottet med Skam; Indbyggersken i Zaanan er ikke udgangen; (der er) Hylen i Beth-Ezel, den skal tage sit Stade fra eder.

  • 5 Dersom Tyve (vare komne) til dig, dersom Ødelæggere vare komne om Natten, — hvorledes er du udryddet? — mon de ikke (da) skulde have stjaalet (saa meget, som var) nok for dem? om Viinhøstere vare komne til dig, havde de ikke ladet (nogle) Viinqviste blive tilovers?

  • 17 Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.

  • 14 Du, du skal æde og ikke mættes, og din Fornedrelse (skal skee) midt iblandt dig, og du skal flytte (Noget) og ikke udfrie det, og hvad du udfrier, vil jeg give til Sværdet.

  • 3 Derfor sagde Herren saaledes: See, jeg tænker Ondt over denne Slægt; derfra skulle I ikke unddrage eders Hals, og ikke gaae stolteligen, thi det er en ond Tid.

  • 3 I, som vanke hid og did for (at undgaae) en ond Dag, og holde eder dog nær til Volds Sæde;

  • 13 Herren skal dømme imellem mig og imellem dig, og Herren skal hevne mig paa dig; men min Haand skal ikke være paa dig;

  • 10 Alle Syndere af mit Folk skulle døe ved Sværdet, de, som sige: Ulykken skal ikke naae os eller komme os tilforn.

  • 10 Du haver jo slaget Edom, og dit Hjerte ophøier sig; bliv æret (derfor) og bliv i dit Huus; hvi søger du Ulykke, at du skal falde, du og Juda med dig?

  • 2 Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.

  • 10 Du raadslog skammeligen for dit Huus, idet du forkortede mange Folk, og syndede imod din Sjæl.

  • 11 Paa den samme Dag skal du ikke skamme dig for alle dine Handeler, med hvilke du haver gjort Overtrædelser imod mig; thi jeg vil da borttage midt ud fra dig dem, som ere lystige af din Høihed, og du skal ikke blive ved at ophøie dig ydermere for mit hellige Bjergs Skyld.

  • 15 Lur ikke, du Ugudelige! paa en Retfærdigs Bolig, forstyr ikke hans Leie.

  • 15 Saadanne ere de for dig, som du haver bemøiet dig med; dine Kjøbmænd fra din Ungdom af, de skulle fare vild, hver paa sin Side, der skal Ingen frelse dig.

  • 43 Du ophøiede hans Modstanderes høire Haand, du glædede alle hans Fjender.

  • 15 min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.

  • 11 Derfor skal det Onde komme over dig, du skal ikke vide, hvor aarle det skal komme, og en Ulykke skal falde paa dig, du skal ikke kunne forsone den; thi der skal hasteligen komme Ødelæggelse over dig, at du skal ikke kunne vide den.

  • 29 Og du skal føle for dig om Middagen, ligesom den Blinde føler for sig i Mørket, og du skal ingen Lykke have paa dine Veie; og du skal aleneste lide Vold og røves alle Dage, og Ingen skal frelse dig.

  • 50 I, som ere undkomne fra Sværd, drager bort, staaer ikke (stille), kommer Herren ihu langt fra, og lader Jerusalem opkomme i eders Hjerte.

  • 3 Saa sagde Herren: Gjører Ret og Retfærdighed, og redder en Røvet af en Voldsmands Haand; og en Fremmed, en Faderløs og en Enke skulle I ikke forfordele, ikke gjøre Vold og ikke udøse uskyldigt Blod paa dette Sted.

  • 21 Derfor giv deres Børn til Hungeren, og lad dem adspredes ved Sværdets Magt, og lad deres Hustruer blive barnløse og Enker, og deres Mænd ihjelslagne ved Døden; lad deres unge Karle blive slagne med Sværd i Krigen.

  • 17 Sank dit Kjøbmandskab af Landet, du, som boer i Befæstningen!

  • 10 Gjører eder rede og gaaer, thi dette (Land) er ikke den (rette) Hvile; fordi det er ureent, skal det fordærves, ja med en gruelig Fordærvelse.

  • 19 Du siger: See, du haver slaget Edomiterne, og dit Hjerte ophøier sig til at æres; nu, bliv i dit Huus! hvi søger du Ulykke, at du skal falde, du og Juda med dig?

  • 35 Og Tilflugt skal være borte for Hyrderne, og de Ypperlige iblandt Faarene skulle ikke undkomme.

  • 14 Kom ikke paa de Ugudeliges Sti, og gak ikke frem paa de Ondes Vei.

  • 12 Saa sagde Herren: Om de ere end lykkelige, og ere vist mange, skulle de dog vist afskjæres, og han skal drage igjennem; jeg haver vel plaget dig, men jeg vil ikke plage dig ydermere.

  • 17 Men jeg, vil redde dig paa den samme Dag, siger Herren, og du skal ikke gives i de Mænds Haand, for hvis Ansigt du gruer.

  • 2 Du skal ikke følge Mængden til det Onde, og du skal ikke svare saaledes i nogen Trætte, at du efter Mængden viger fra (Retten) og forvender den.

  • 25 Gak ikke ud paa Ageren, og gak ikke paa Veien; thi der er Fjendens Sværd, (ja) Rædsel trindt omkring.

  • 11 Derfor, fordi I traadte paa den Fattige, og I toge Korns tunge (Rente) af ham, (saa) have I (vel) bygget Huse af hugne Stene, men I skulle ikke boe i dem, I have plantet ønskelige Viingaarde, men I skulle ikke drikke Viin af dem.

  • 15 Den samme Dag er Grumheds Dag, Angests og Trængsels Dag, Bulders og Ødelæggelses Dag, Mørkes og Dunkelheds Dag, Skyes og tyk Mørkheds Dag,