Mika 2:10

Original Norsk Bibel 1866

Gjører eder rede og gaaer, thi dette (Land) er ikke den (rette) Hvile; fordi det er ureent, skal det fordærves, ja med en gruelig Fordærvelse.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 5 Mos 12:9 : 9 Thi I ere ikke endnu komne til den Rolighed og til den Arv, som Herren din Gud giver dig.
  • Sal 106:38 : 38 Og de udøste uskyldigt Blod, deres Sønners og deres Døttres Blod, som de offrede til Canaans Afguder, saa Landet blev besmittet med Blodskyld.
  • Jer 3:2 : 2 Opløft dine Øine til de høie (Stæder) og see, hvor er du ikke skjændet? du sad ved Veiene for dem, som en Araber i Ørken, og du haver besmittet Landet med dine Horerier og med din Ondskab.
  • Jer 9:19 : 19 Thi der er hørt en Klagerøst fra Zion: Hvorledes ere vi ødelagte? vi ere saare beskjæmmede, thi vi have forladt Landet, thi de have nedkastet vore Boliger.
  • Jer 10:18 : 18 Thi saa sagde Herren: See, jeg vil bortkaste (som af en Slynge) Landets Indbyggere denne Gang, og trænge dem, paa det de skulle finde det.
  • Esek 36:12-14 : 12 Og jeg vil gjøre, at Mennesker skulle gaae paa eder, (ja) mit Folk Israel, og de skulle eie dig, og du skal være dem til Arv, og du skal ikke blive ved at gjøre dem barnløse. 13 Saa sagde den Herre Herre: Efterdi de sige til eder: Du (Land!) haver ædet Mennesker, og du haver været (et Land), som haver gjort dine Folk barnløse, 14 derfor skal du ikke ydermere æde Folk, og ei ydermere gjøre dine Folk barnløse, siger den Herre Herre.
  • Hebr 4:1-9 : 1 Lader os derfor, da Forjættelse om at indgaae til hans Hvile endnu staaer os aaben, vogte os, at ikke Nogen af eder skulde synes at blive tilbage. 2 Thi ogsaa for os er Forjættelsen forkyndt, ligesom for hine; men Ordet, som de hørte, hjalp dem ikke, fordi det ikke forenedes med Troen i dem, som hørte det. 3 Thi vi indgaae til Hvilen, vi, som troe, efter hvad han haver sagt: Saa svoer jeg i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke indgaae til min Hvile; nemlig efterat Gjerningerne ved Verdens Skabelse vare fuldendte. 4 Thi saaledes haver han et Sted sagt om den syvende Dag: Og Gud hvilede paa den syvende Dag fra alle sine Gjerninger. 5 Og paa dette Sted atter: Sandelig, de skulle ikke indgaae til min Hvile. 6 Efterdi det altsaa er tilbage, at Nogle skulle indgaae til den, og de, hvem Forjættelsen først var forkyndt, ikke kom ind formedelst Vantro, 7 saa bestemmer han atter en Dag, (nemlig) idag, da han siger ved David efter saa lang en Tid — som forhen er sagt: — Idag, dersom I høre hans Røst, da forhærder ikke eders Hjerter, 8 Thi dersom Josva havde skaffet dem Hvile, da havde (Gud) ikke sidenefter talet om den anden Dag. 9 Altsaa er der en Sabbatshvile tilbage for Guds Folk.
  • 3 Mos 18:24-28 : 24 Gjører eder ikke urene ved alt dette; thi Hedningerne ere blevne urene ved dette altsammen, hvilke jeg uddriver for eder. 25 Og Landet er blevet ureent, og jeg haver hjemsøgt dets Misgjerning paa det; og Landet skal udspye sine Indbyggere. 26 Og I skulle holde mine Skikke og mine Rette, og ikke gjøre (noget) af alle disse Vederstyggeligheder, (hverken) Indfødt eller Fremmed, som er fremmed midt iblandt eder — 27 thi dette Lands Folk, som er for eder, haver gjort alle disse Vederstyggeligheder, og Landet er blevet ureent — 28 at Landet skal ikke udspye eder, naar I gjøre det ureent, ligesom det skal udspye det Folk, som er for eder.
  • 3 Mos 20:22-26 : 22 Saa skulle I holde alle mine Skikke og alle mine Rette, og gjøre dem, at det Land ikke skal udspye eder, som jeg vil føre eder ind udi, til at boe derudi. 23 Og I skulle ikke vandre i det Folks Skikke, hvilket jeg skal udkaste for eder; thi alle disse Ting have de gjort, og jeg væmmedes ved dem. 24 Men jeg siger eder: I skulle eie deres Land, og jeg vil give eder det til at eie det, et Land, som flyder med Melk og Honning; jeg er Herren eders Gud, som haver adskilt eder fra Folkene. 25 Og I skulle gjøre Skilsmisse imellem rene Dyr og urene, og imellem urene Fugle og rene; og I skulle ikke gjøre eders Sjæle vederstyggelige paa Dyr og paa Fugle og paa alt det, som kryber paa Jorden, hvilket jeg haver fraskilt for eder, at I skulle holde det ureent. 26 Derfor skulle I være mig hellige, thi jeg, Herren, er hellig; og jeg haver adskilt eder fra Folkene, til at høre mig til.
  • 5 Mos 4:26 : 26 da tager jeg idag Himmelen og Jorden til Vidne over eder, at I skulle visseligen snart omkomme fra at være i Landet, hvortil I fare hen over Jordanen, til at eie det; I skulle ikke forlænge eders Dage deri, thi I skulle blive aldeles ødelagte.
  • 5 Mos 30:18 : 18 da forkynder jeg eder idag, at I skulle aldeles omkomme; I skulle ikke forlænge eders Dage i Landet, hvorhen du drager over Jordanen, for at komme derhen til at eie det.
  • Jos 23:15-16 : 15 Og det skal skee, at ligesom alt det gode Ord er kommet over eder, som Herren eders Gud har talet til eder, saaledes skal Herren lade alt det onde Ord komme over eder, indtil han ødelægger eder af dette gode Land, som Herren eders Gud gav eder. 16 Naar I overtræde Herrens eders Guds Pagt, som han bød eder, og gaae og tjene andre Guder, og tilbede for dem, da skal Herrens Vrede optændes imod eder, og I skulle snart omkomme af det gode Land, som han har givet eder.
  • 1 Kong 9:7 : 7 da vil jeg udrydde Israel fra at være i Landet, som jeg haver givet dem, og det Huus, som jeg haver helliget til mit Navn, vil jeg lade fare fra mit Ansigt, og Israel skal blive til et Ordsprog og til en Spot iblandt alle Folk.
  • 2 Kong 15:29 : 29 I Pekahs, Israels Konges, Dage kom Tiglath-Pileser, Kongen af Assyrien, og tog Ijon og Abel-Beth-Maacha og Janoah og Kedes og Hasor og Gilead og Galilæa, alt Naphthali Land; og han førte dem bort til Assyrien.
  • 2 Kong 17:6 : 6 I Hoseas niende Aar indtog Kongen af Assyrien Samaria og førte Israel bort til Assyrien; og han lod dem boe i Halah og i Habor ved den Flod Gosan og i de Meders Stæder.
  • 2 Krøn 7:20 : 20 da vil jeg oprykke dem af mit Land, som jeg haver givet dem, og dette Huus, som jeg haver helliget til mit Navn, vil jeg forkaste fra mit Ansigt, og jeg vil give det til et Ordsprog og til en Spot iblandt alle Folk.
  • 2 Krøn 36:20-21 : 20 Og han bortførte til Babel dem, som vare overblevne fra Sværdet, og de bleve hans og hans Sønners Tjenere, indtil det Rige af Persien regjerede; 21 at Herrens Ord skulde opfyldes, (som var talet) ved Jeremias Mund, indtil Landet havde Behagelighed i sine Sabbater; det hvilede den ganske Tid, (som) Ødelæggelsen (varede), indtil halvfjerdsindstyve Aar bleve opfyldte.
  • Sal 95:11 : 11 saa at jeg haver svoret i min Vrede, at de skulle ikke komme til min Hvile.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 9I uddrive mit Folks Qvinder, (hver) af sin Vellysts Huus, I tage min Prydelse fra hendes spæde Børn evindelig.

  • 15Viger, (hver) Ureen! raabte man til dem; viger, viger! I skulle ikke røre (ved dem), thi de bortfløi, ja vankede hid og did; man sagde iblandt Hedningerne: De skulle ikke boe ydermere (hos eder).

  • 11Viger, viger, farer ud derfra, rører ikke ved noget Ureent; gaaer ud midt udaf den, renser eder, I, som bære Herrens Kar!

  • 10Thi de, de spaae eder Løgn, for at faae eder langt bort fra eders Land, at jeg skal udstøde eder, og I skulle omkomme.

  • 10Farer op paa dens Mure og fordærver (dem), men gjører ikke aldeles Ende (med dem); borttager deres Qviste, thi de ere ikke Herrens.

  • 7Eders Land er en Ødelæggelse, eders Stæder ere opbrændte med Ild; Fremmede fortære eders Land for eders Øine, og der er en Ødelæggelse, som naar Fremmede omkaste (Noget).

  • 13I din Ureenhed er Skjændsel; fordi jeg haver renset dig, og du blev (dog) ikke reen, saa skal du ikke renses ydermere af din Ureenhed, indtil jeg haver ladet min Grumhed hvile paa dig.

  • 74%

    20Du skal ikke forenes med dem ved Begravelse, thi du haver fordærvet dit Land, ihjelslaget dit Folk; de Ondes Sæd skal ikke nævnes evindeligen.

    21Tilreder for hans Børn, at de maae slagtes for deres Fædres Misgjerning, at de ikke komme op, hverken at arve Landet eller at fylde Jorderiges Kreds med Stæder.

  • 8Lad dig tugte, Jerusalem! at mit Hjerte ikke skal drages fra dig, at jeg ikke gjør dig til en Ødelæggelse, et Land, som Ingen boer udi.

  • 17Sank dit Kjøbmandskab af Landet, du, som boer i Befæstningen!

  • 22Og I skulle holde ureent det, som dine udskaarne Billeder af Sølv ere beslagne med, og dit støbte Guldbilledes Livkjortel; du skal bortkaste dem ligesom (en Qvindes) besmittede Klud; far ud! skal du sige til (hver af) dem.

  • 22Og Herren kunde ikke ydermere fordrage det for eders Idrætters Ondskabs Skyld, for de Vederstyggeligheders Skyld, som I gjorde; og eders Land blev til en Ørk og til en Forskrækkelse og til en Forbandelse, at Ingen boer (derudi), som (det sees) paa denne Dag.

  • 74%

    27thi dette Lands Folk, som er for eder, haver gjort alle disse Vederstyggeligheder, og Landet er blevet ureent —

    28at Landet skal ikke udspye eder, naar I gjøre det ureent, ligesom det skal udspye det Folk, som er for eder.

  • 14Og Herren haver budet imod dig, at der skal ikke være Sæd af dit Navn ydermere; jeg vil udrydde det udskaarne og støbte Billede af din Guds Huus, jeg vil (der) gjøre din Grav, naar du er bleven foragtelig.

  • 11hvilke du haver budet formedelst dine Tjenere, Propheterne, sigende: Det Land, som I komme ind udi at eie, det er et slemt Land for Folkenes slemme Gjerningers Skyld i Landene, for deres Vederstyggeligheders Skyld, hvormed de have opfyldt det her og der med deres Ureenhed.

  • 11viger fra Veien, bøier af fra Stien; lader den Hellige i Israel holde op fra vort Aasyn.

  • 45Drager midt ud deraf, mit Folk! og redder, hver sin Sjæl, for Herrens grumme Vredes Skyld,

  • 73%

    3Derfor sagde Herren saaledes: See, jeg tænker Ondt over denne Slægt; derfra skulle I ikke unddrage eders Hals, og ikke gaae stolteligen, thi det er en ond Tid.

    4Paa den samme Dag skal man optage et Ordsprog over eder, og beklage sig med en ynkelig Klage (og) sige: Vi ere ganske forstyrrede, han haver bortskiftet (mit) Folks Deel; hvorledes unddrager han Mit fra mig? han deler ud, idet han afvender vore Agre (fra os til Andre).

  • 17Derfor sagde Herren saaledes: Din Hustru skal bedrive Horeri i Staden, og dine Sønner og dine Døttre skulle falde ved Sværdet, og dit Land deles med Snoren, og du, du skal døe i et ureent Land, og Israel skal visseligen bortføres af sit Land.

  • 6Thi see, de gaae (derhen) for Ødelæggelsen, Ægypten skal samle dem, Moph skal begrave dem; Nelder skulle eie deres yndige Ting af Sølv, Torne (skulle være) i deres Pauluner.

  • 6Opløfter Banner imod Zion, samler eder, staaer ikke; thi jeg fører en Ulykke fra Norden og en stor Forstyrrelse.

  • 7Og jeg førte eder ind udi et dyrket Land, at æde dets Frugt og dets Gode; men der I kom (derind), da besmittede I mit Land og gjorde min Arv til en Vederstyggelighed.

  • 12Derfor skal Zion pløies (som) en Ager for eders Skyld, og Jerusalem blive til Steenhobe, og Husets Bjerg til Høie i en Skov.

  • 26Og de skulle ikke tage en Steen til et Hjørne eller en Steen til Grundvolde af dig, men du skal blive til evige Ødelæggelser, siger Herren.

  • 12I Himle, forskrækkes saare over dette, og forfærdes, (ja) bliver saare øde, siger Herren.

  • 25Og Landet er blevet ureent, og jeg haver hjemsøgt dets Misgjerning paa det; og Landet skal udspye sine Indbyggere.

  • 6Du boer midt i Bedrageri, (og) for Bedrageri vægre de sig ved at kjende mig, siger Herren.

  • 3Thi et Folk af Norden er draget op over den; det skal gjøre dens Land (aldeles) øde, og Ingen skal være, som boer deri, baade Mennesker og Fæ ere flygtede, ere bortgangne.

  • 18Din Vei og dine Idrætter have gjort disse Ting ved dig; denne er din Ondskabs (Frugt), at Bitterhed (kommer), at den haver naaet indtil dit Hjerte.

  • 11Gak over, du Indbyggerske i Saphir, blottet med Skam; Indbyggersken i Zaanan er ikke udgangen; (der er) Hylen i Beth-Ezel, den skal tage sit Stade fra eder.

  • 1Vee den Gjenstridige og Besmittede, den Stad, som berøver (Andre)!

  • 8Thi alle Borde ere fulde af Spy (og) Skarn, (saa der er) ikke Sted (mere).

  • 7Og see, Engelen, den, som talede med mig, gik ud, og en anden Engel gik ud imod ham.

  • 18Og eders Pagt med Døden skal blive til Intet, og eders forsigtige (Forbund) med Helvede skal ikke bestaae; naar den overskyllende Flod gaaer over, da skulle I af den vorde nedtraadte.

  • 11De gaae Dag og Nat omkring den paa dens Mure, og der er Uret og Møie inden i den.

  • 3Og I skulle gaae ud igjennem Rifterne, hver hen for sig, og I skulle bortkaste det, (som er i) Paladset, siger Herren.

  • 3Men hvad ville I gjøre paa Hjemsøgelsens Dag og i den Ødelæggelse, som skal komme langt fra? til hvem ville I flye om Hjælp, og hvor ville I lade eders Herlighed,

  • 4Og jeg hørte en anden Røst fra Himmelen, som sagde: Gaaer bort fra hende, I mit Folk! at I ikke skulle blive deelagtige i hendes Synder, og at I ikke skulle rammes af hendes Plager.

  • 16Toer eder, vorder rene, borttager eders Idrætters Ondskab fra mine Øine, lader af at gjøre ilde,

  • 5Staaer op og lader os drage op om Natten og fordærve hendes Paladser.

  • 30Thi Judæ Børn gjorde det, (som er) ondt for mine Øine, siger Herren; de satte deres Vederstyggeligheder i Huset, som er kaldet efter mit Navn, til at besmitte det.

  • 5Og søger ikke Bethel, og kommer ikke til Gilgal, og gaaer ikke frem til Beershaba; thi Gilgal skal vist bortføres, og Bethel skal blive til Forfængelighed.

  • 8Ombinder derfor Sække, græder og hyler; thi Herrens grumme Vrede er ikke vendt tilbage fra os.

  • 10Saa sagde Herren om dette Folk: Saaledes have de elsket at vanke ustadigt omkring, de holdt ikke deres Fødder tilbage; derfor haver Herren ikke Behagelighed til dem, (men) skal nu komme deres Misgjerning ihu og hjemsøge deres Synder.

  • 30Derfor siig til Israels Huus: Saa sagde den Herre Herre: Ere I (ikke) besmittede paa eders Fædres Vei, og bedrive I ikke Horeri efter deres Vederstyggeligheder?

  • 17Derfor gaaer ud fra dem og fraskiller eder, siger Herren, og rører ikke noget Ureent, og jeg vil annamme eder,

  • 22Dit Sølv er blevet til Skum, din Drik er blandet med Vand.