2 Kongebok 14:10
Du haver jo slaget Edom, og dit Hjerte ophøier sig; bliv æret (derfor) og bliv i dit Huus; hvi søger du Ulykke, at du skal falde, du og Juda med dig?
Du haver jo slaget Edom, og dit Hjerte ophøier sig; bliv æret (derfor) og bliv i dit Huus; hvi søger du Ulykke, at du skal falde, du og Juda med dig?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Da optændtes Herrens Vrede imod Amazia, og han sendte en Prophet til ham, og han sagde til ham: Hvorfor søger du det Folks Guder, som ikke kunde redde deres Folk af din Haand?
16 Men det skede, der han talede til ham, da sagde han til ham: Mon man har sat dig til Kongens Raad? lad af, dig (selv til Bedste); hvorfor skulle de slaae dig? da lod Propheten af og sagde: Jeg fornemmer, at Gud haver (i sit Raad) besluttet at fordærve dig, fordi du gjorde dette og ikke adlød mit Raad.
17 Og Amazia, Judæ Konge, beraadte sig og sendte (Bud) til Joas, Joachas Søn, Jehus, Israels Konges, Søn, og lod sige: Kom og lad os see (hverandres) Ansigt.
18 Men Joas, Israels Konge, sendte til Amazia, Judæ Konge, og lod sige: Tornebusken, som er paa Libanon, sendte til Cedertræet, som er paa Libanon, og lod sige: Giv min Søn din Datter til Hustru; men (vilde) Dyr paa Marken, som vare paa Libanon, gik over og nedtraadte Tornebusken.
19 Du siger: See, du haver slaget Edomiterne, og dit Hjerte ophøier sig til at æres; nu, bliv i dit Huus! hvi søger du Ulykke, at du skal falde, du og Juda med dig?
20 Men Amazia adlød ikke; thi det skede af Gud for at give dem i (Joas) Haand, fordi de havde søgt Edomiternes Guder.
21 Saa drog Joas, Israels Konge, op, og de saae (hverandres) Ansigt, han og Amazia, Judæ Konge, ved Beth-Semes, som hører til Juda.
11 Men Amazia vilde ikke høre; saa drog Joas, Israels Konge, op, og de saae (hverandres) Ansigt, han og Amazia, Judæ Konge, ved Bethsemes, som hører til Juda.
12 Men Juda blev slagen for Israels Ansigt, og de flyede hver til sit Paulun.
13 Og Joas, Israels Konge, greb Amazia, Judæ Konge, Joas, Ahasias Søns, Søn, ved Bethsemes; og han kom til Jerusalem og nedrev af Jerusalems Muur fra Ephraims Port indtil Hjørneporten, fire hundrede Alen (langt).
12 Saa sagde den Herre Herre: Fordi Edom gjorde det, da han hevnede sig haardeligen paa Judæ Huus, og de gjorde sig saare skyldige, da de hevnede sig paa dem,
8 Men kom du, gjør (det), bestyrk dig til Krigen; Gud skal lade dig falde for Fjendens Ansigt, thi der er Kraft i Gud til at hjælpe og til at lade falde.
9 Og Amazia sagde til den Guds Mand: Hvad skal man da gjøre med de hundrede Centner, som jeg har givet den Trop af Israel? og den Guds Mand sagde: Herren haver meget mere at give dig end dette.
10 Da fraskilte Amazia den Trop, som var kommen til ham af Ephraim, at gaae til deres Sted; men deres Vrede optændtes saare imod Juda, og de vendte tilbage til deres Sted med fnysende Vrede.
11 Og Amazia blev bestyrket og førte sit Folk ud, og drog i Saltdalen og slog Seirs Børn, ti tusinde.
7 Han, han slog ti Tusinde af Edom i Saltdalen, og indtog Sela i samme Krig og kaldte dens Navn Joktheel indtil denne Dag.
8 Da sendte Amazia Bud til Joas, Joahas, Jehu Søns, Søn, Kongen i Israel, og lod sige: Kom og lad os see (hverandres) Ansikt.
9 Men Joas, Israels Konge, sendte til Amazia, Judæ Konge, og lod sige: Den Tornebusk, som er paa Libanon, sendte til Cedertræet, som er paa Libanon, og lod sige: Giv min Søn din Datter til Hustru; men (vilde) Dyr paa Marken, som vare paa Libanon, gik over og nedtraadte Tornebusken.
10 Du raadslog skammeligen for dit Huus, idet du forkortede mange Folk, og syndede imod din Sjæl.
7 Alle dine Pagtes Mænd have ladet dig fare til Landemærket, dine Fredsmænd have bedraget dig, de have faaet Overhaand over dig; (de, som æde) dit Brød, skulle lægge en Byld under dig, (der) er ingen Forstand i ham.
8 Mon (det) ikke (skal skee) paa den samme Dag, siger Herren, at jeg vil omkomme Vise af Edom, og Forstand af Esaus Bjerg?
9 Og dine Vældige, o Theman! skulle forskrækkes saare, paa det hver af Esaus Bjerg skal udryddes ved Mord.
10 For Vold imod din Broder Jakob skal Skam skjule dig, og du skal udryddes evindelig.
11 Paa den Dag, du stod tvært over for (ham), paa den Dag, de Fremmede førte hans Hær fangen, og Udlændinge gik ind ad hans Porte og kastede Lod over Jerusalem, (da var) du ogsaa som En af dem.
12 Du skulde da ikke ville seet paa din Broders Dag paa den Dag, han blev fremmed, og ikke have glædet dig over Judæ Børn paa den Dag, de omkom, ikke heller gjort din Mund stor paa Trængsels Dag.
13 Du skulde ikke draget ind ad mit Folks Port paa dets Fordærvelses Dag, du skulde ikke have seet med Lyst, ogsaa du, paa dets Ulykke paa dets Fordærvelses Dag; og du skulde ikke have udstrakt (din Haand) til dets Gods paa dets Fordærvelses Dag.
14 Og du skulde ikke staaet paa Veiskjellet, at udrydde dets Undkomne, og du skulde ikke overantvordet dets Overblevne paa Trængsels Dag.
16 Din Trodsighed haver bedraget dig, (ja) dit Hjertes Hovmodighed, du, som boer i Klippens Rifter, som haver indtaget det Høie af en Høi; om du end gjorde din Rede (saa) høit som Ørnen, vil jeg (dog) kaste dig ned derfra, siger Herren.
4 Hvi roser du dig af Dalene? din Dal er bortflydt, du forvendte Datter! hun forlod sig paa sit Liggendefæ (og tænkte): Hvo skal komme til mig?
2 See, jeg haver gjort dig ringe iblandt Hedningerne; du er saare foragtet.
3 Dit Hjertes Hovmodighed haver bedraget dig, du, som boer i en Klippes Rifter, i din høie Bolig, som siger i dit Hjerte: Hvo vil kaste mig ned til Jorden?
13 Men de Folk af den Trop, som Amazia lod vende tilbage, at de skulde ikke drage i Krig med ham, de faldt ind i Judæ Stæder fra Samaria og indtil Beth-Horon; og de sloge af dem tre Tusinde og røvede meget Rov.
17 Fremdeles vare og de Edomiter komne og havde slaget Juda og ført Nogle fangne bort.
10 Og nu sige I, at I ville undertvinge Judæ Børn og Jerusalem, eder til Tjenere og Tjenestepiger; mon det er andet, end at I bære paa eder megen Skyld mod Herren eders Gud?
6 Thi saa sagde den Herre Herre: Fordi du klapper med Haand og stamper med Fod, og du haver glædet dig i al din Røven efter (din) Sjæls (Lyst) imod Israels Land,
12 Og det skal skee, naar Herren haver udrettet al sin Gjerning paa Zions Bjerg og i Jerusalem, da vil jeg hjemsøge over Kongen af Assyriens store Mods Frugt og over hans høie Øines Herlighed,
11 Paa den samme Dag skal du ikke skamme dig for alle dine Handeler, med hvilke du haver gjort Overtrædelser imod mig; thi jeg vil da borttage midt ud fra dig dem, som ere lystige af din Høihed, og du skal ikke blive ved at ophøie dig ydermere for mit hellige Bjergs Skyld.
9 Saa sagde Herren: Saaledes vil jeg fordærve Judæ Hovmodighed, ja Jerusalems megen Hovmodighed.
11 Saa sagde Herren: For tre Edoms Overtrædelser og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi han forfulgte sin Broder med Sværdet, og haver fordærvet sin Barmhjertighed, og hans Vrede haver altid sønderrevet, og han holder sin Grumhed evindeligen.
23 Og Joas, Israels Konge, greb Amazia, Judæ Konge, Søn af Joas, Joachas Søn, ved Beth-Semes; og han førte ham til Jerusalem og nedrev Muren i Jerusalem fra Ephraims Port indtil Hjørneporten, fire hundrede Alen (langt).
13 men du haver vandret i Israels Kongers Vei og kommet Juda og Jerusalems Indbyggere til at bedrive Hor efter Achabs Huses Horeri, og du haver tilmed ihjelslaget dine Brødre af din Faders Huus, som vare bedre end du,
11 See du, du haver hørt, hvad Kongerne af Assyrien have gjort ved alle Landene, at de have ødelagt dem; og skulde du, du blive friet?
5 (fordi) du haver formeret din Formue ved din Viisdoms Mangfoldighed, ved dit Kjøbmandskab, og dit Hjerte er ophøiet for din Formues Skyld,
11 See, du, du haver hørt, hvad Kongerne af Assyrien have gjort ved alle Landene, at (de have) ødelagt dem; og du, skulde du blive friet?
13 I, som glædes ved ingen Ting, som sige: Have vi ikke taget os Horn ved vor Styrke?
26 Men til Judæ Konge, som sendte eder at adspørge Herren, til ham skulle I saa sige: Saa sagde Herren, Israels Gud, (om) de Ord, som du hørte:
10 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fordi at du er bleven (saa) høi paa Væxt, ja, fordi han udgav sin Top (høit) iblandt de tykke (Grene), og hans Hjerte er ophøiet formedelst hans Høihed,
24 Saaledes sagde Herren: I skulle ikke drage op og ei stride mod eders Brødre, Israels Børn; vender tilbage, hver til sit Huus, thi denne Handel er skeet af mig; og de adløde Herrens Ord og vendte tilbage, at gaae bort efter Herrens Ord.
10 Dette skal skee dem for deres Hovmodigheds Skyld, fordi de forhaanede og ophøiede sig storligen over den Herre Zebaoths Folk.
15 Men det Øvrige af Joas Handeler, hvad han gjorde, og hans Vælde, og hvorledes han stred imod Amazia, Judæ Konge, ere de Ting ikke skrevne i Israels Kongers daglige Handelers Bog?