Jesaja 10:30

Original Norsk Bibel 1866

Du Gallims Datter! raab høit med din Røst; lad Lais høre det, du elendige Anathoth!

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Sam 25:44 : 44 Men Saul havde givet Michal, sin Datter, Davids Hustru, til Palti, Lais Søn, som var af Gallim.
  • Jer 1:1 : 1 Jeremias Ord, (som var) Hilkias Søn, af Præsterne, som vare i Anathoth, i Benjamins Land,
  • Jos 21:18 : 18 Anathoth og dens Forstæder, og Almon og dens Forstæder, fire Stæder.
  • Dom 18:7 : 7 Da gik de fem Mænd og kom til Lais; og de saae, at det Folk, som der var midt udi, boede tryggeligen, de vare rolige og trygge efter de Zidoniers Viis, og der var Ingen, som lastede nogen Ting i Landet, som havde Magt til at styre dem; og de vare langt fra de Zidonier og havde ingen Handel med (noget) Menneske.
  • Dom 18:29 : 29 Og de kaldte Stadens Navn Dan, efter Dans, deres Faders, Navn, som var født Israel; men Stadens Navn var fra Begyndelsen Lais.
  • 1 Kong 2:26 : 26 Og Kongen sagde til Abjathar, Præsten: Gak til din Ager i Anathoth, thi du er en Dødsens Mand; men jeg vil ikke slaae dig ihjel i denne Dag, fordi du bar Herrens, Herrens Ark for Davids, min Faders, Ansigt, og fordi du har lidt Trængsel i Alt, hvori min Fader har lidt Trængsel.
  • Jer 32:8 : 8 Og Hanameel, min Farbroders Søn, kom til mig efter Herrens Ord, til Fængslets Forgaard, og sagde til mig: Kjære, kjøb min Ager, som er i Anathoth, som er i Benjamins Land; thi dig (hører) Arveretten til, og dig (hører) Løsning til, kjøb dig den; da fornam jeg, at det var Herrens Ord.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 78%

    31Madmena flyede bort; Indbyggerne i Gebim samlede sig (til Flugt).

    32Endnu (bliver man) staaende en Dag i Nob; (saa) skal han røre sin Haand imod Zions Huses Bjerg, Jerusalems Høi.

  • 72%

    32Anathoth, Nob, Ananja,

    33Hazor, Rama, Gitthaim,

  • 70%

    10Kundgjører det ikke i Gath, græder ikke saa saare; vælt dig i Støv i Beth-Aphra.

    11Gak over, du Indbyggerske i Saphir, blottet med Skam; Indbyggersken i Zaanan er ikke udgangen; (der er) Hylen i Beth-Ezel, den skal tage sit Stade fra eder.

  • 29De droge over Færgestedet, de bleve Natten over til Herberge i Geba; Rama bævede, Sauls Gibea flyede.

  • 69%

    18Hodija, Hasum, Bezai,

    19Hariph, Anathoth, Nebai,

  • 68%

    15Thi fra Dan (kommer) hans Røst, som forkynder (Noget), og fra Ephraims Bjerg den, som lader høre (om) Mishandling.

    16Lader det ihukommes iblandt Hedningerne, see, lader det høres imod Jerusalem, at der komme Vogtere af et langt fraliggende Land; og de skulle udgive deres Røst over Judæ Stæder.

  • 14Syng (med Fryd), Zions Datter! raab (med Glæde), o Israel! vær glad og, fryd dig i (dit) ganske Hjerte, Jerusalems Datter!

  • 21Derfor sagde Herren saaledes om de Mænd i Anathoth, som søge efter dit Liv, sigende: Spaa ikke i Herrens Navn, saa skal du ikke døe ved vor Haand,

  • 20Men hører, I Qvinder! Herrens Ord, og eders Øre antage hans Munds Ord; og lærer eders Døttre (at holde) Klage, og (hver) Qvinde sin Næste (at holde) Klagemaal.

  • 20Giver det ikke tilkjende i Gath, bebuder det ikke paa Gaderne i Asklon, at Philisternes Døttre ikke skulle glæde sig, at deres Døttre, som have Forhud, ikke skulle fryde sig.

  • 31Thi jeg hørte en Røst ligesom hendes, der føder, en Angest som dens, der er i Førstefødsels Nød, Zions Datters Røst; hun skal klage sig, udbrede sine Hænder (og sige): Vee mig nu! thi min Sjæl er forsmægtet for deres Skyld, som ihjelslaae.

  • 23Og Intet skal overblive af dem; thi jeg vil lade Ulykken komme paa de Mænd i Anathoth i det Aar, naar de skulle hjemsøges.

  • 19See, mit Folks Datters Raabs Lyd (kommer) fra et langt fraliggende Land; er da Herren ikke i Zion? eller er dens Konge ikke i den? hvorfor opirrede de mig med deres udskaarne Billeder, med et fremmed (Folks) Forfængeligheder?

  • 10Og der skal være paa den samme Tid, siger Herren, et Raabs Lyd fra Fiskeporten, og en Hylen fra (Stadens) anden (Part), og en stor Forstyrrelse fra Høiene.

  • 67%

    9Nu, hvorfor raaber du saare? er der ingen Konge udi dig? er din Raadgiver omkommen, fordi Smerte haver betaget dig, som hendes, der føder?

    10Lid (dog saadan) Smerte og udbryd, du Zions Datter! som hun, der føder; thi nu skal du gaae ud af Staden og boe paa Marken og komme indtil Babel; der skal du udfries, der skal Herren gjenløse dig af dine Fjenders Haand.

    11Og nu ere vel mange Hedninger samlede imod dig, som sige: Hun skal besmittes, og vore Øine skulle see paa Zion.

  • 20Gak op paa Libanon og raab, og udgiv din Røst i Basan og raab fra Abarim; thi alle dine Elskere ere forstyrrede.

  • 4Hvi roser du dig af Dalene? din Dal er bortflydt, du forvendte Datter! hun forlod sig paa sit Liggendefæ (og tænkte): Hvo skal komme til mig?

  • 1Og du, Bethlehem Ephrata! er du liden at være iblandt Judæ Tusinder? af dig skal mig En udgaae til at være en Hersker i Israel, og hans Udgange ere fra fordum, fra Evigheds Dage.

  • 31Hyl, Port! skrig, Stad! du ganske Philisters Land er mistrøstigt; thi der skal komme en Røg af Norden, og der er ingen Eenlig i hans Forsamlinger.

  • 17Og du skal sige dette Ord til dem: Mine Øine rinde med Graad Nat og Dag, og holde ikke op; thi Jomfruen, mit Folks Datter, er forstyrret med stor Forstyrrelse, (hendes) Saar er meget svagt.

  • 1Hører dette Ord, som jeg optager over eder, et Klagemaal (over eder), Israels Huus!

  • 8Blæser i Trompeten i Gibea, i Basunen i Rama, raaber høit i Beth-Aven! bag dig, Benjamin, (er Fjenden).

  • 2Juda sørger, og dens Porte vansmægte, de gaae i Sørgeklæder i Landet, og Jerusalems Klagemaal opstiger.

  • 66%

    10Zions Datters Ældste laae paa Jorden, de taug, opkastede Støv paa deres Hoved, bandt Sække om; Jomfruer af Jerusalem hængte deres Hoved ned imod Jorden.

    11Mine Øine forsmægtede for den (megen) Graad, mine Indvolde rørtes, min Lever er udgydt paa Jorden over mit Folks Datters Forstyrrelse, der de spæde og diende Børn forsmægtede paa Gaderne i Staden.

  • 20Opløfter eders Øine og seer dem, som komme fra Norden; hvor er (nu) Hjorden, som dig var given, dine deilige Faar?

  • 1I Benjamins Børn! samler eder (og flyer) midt ud af Jerusalem, og blæser i Trompeten i Thekoa, og opreiser et Baal over Beth-Cherem; thi en Ulykke lader sig see af Norden, og en stor Forstyrrelse.

  • 18og (at) de skynde sig og opløfte Røsten med Klage over os, at vore Øine kunne rinde med Graad, og vore Øienlaage flyde med Vand.

  • 9Du, som bærer Zion et (godt) Budskab, stig op paa et høit Bjerg; du, som bærer Jerusalem et (godt) Budskab, ophøi din Røst med Magt, ophøi (den, og) frygt ikke; siig til Judæ Stæder: See, eders Gud!

  • 5thi saa sagde Herren: Vi høre Forfærdelses Røst; der er Frygt og ikke Fred.

  • 26Og dens Porte skulle være bedrøvede og sørge, og hun, som holder sig uskyldig, skal sidde paa Jorden.

  • 15Saa sagde Herren: Der er hørt en Røst i Rama, en Klage, en bitter Graad, Rachel græder over sine Børn; hun vægrer sig ved at trøstes over sine Børn, thi de ere ikke (mere til).

  • 5Thi man gaaer op til Luchiths Opgang med megen Graad, og der, hvor man gaaer ned til Horonaim, høre Modstanderne et Forstyrrelsesskrig.

  • 3Der er et Skrigs Lyd fra Horonaim, Ødelæggelse og stor Forstyrrelse.

  • 1En Byrde over Skuedal: Hvad (fattes) dig nu, at du saaledes stiger op paa Tagene?

  • 26O mit Folks Datter! ombind en Sæk og vælt dig i Asken, gjør dig Sorg (som for) en eneste (Søn), en (saare) bitter Hylen; thi Ødelæggeren skal komme hasteligen over os.

  • 7Og see, Engelen, den, som talede med mig, gik ud, og en anden Engel gik ud imod ham.

  • 65%

    18Deres Hjerte raabte til Herren: (O) Zions Datters Muur! lad Graad flyde ned som en Bæk Dag og Nat, giv dig ingen Hvile, lad din Øiesteen ikke holde stille.

    19Staa op, raab (høit) om Natten først i Vagterne, udøs dit Hjerte som Vandene for Herrens Ansigt, opløft dine Hænder til ham for dine spæde Børns Sjæls Skyld, som ere forsmægtede af Hunger foran paa alle Gader.

  • 4Derfor sagde jeg: Seer om fra mig, jeg vil beskeligen græde; haster ikke at trøste mig over mit Folks Datters Ødelæggelse.

  • 9I Qvinder, (som ere saa) rolige, staaer op, hører min Røst! I Døttre, (som ere saa) trygge, vender Ørene til min Tale!

  • 30Og de skulle lade deres Røst høre over dig og raabe bitterligen, og de skulle opkaste Støv paa deres Hoveder, de skulle velte sig i Asken.

  • 6Raab høit og syng (med Fryd), du Indbyggerske i Zion! thi den Hellige i Israel er stor midt udi dig.