Sakarja 12:5
Da skulle Fyrsterne i Juda sige i deres Hjerte: Jerusalems Indbyggere ere mig til Styrke i den Herre Zebaoth, deres Gud.
Da skulle Fyrsterne i Juda sige i deres Hjerte: Jerusalems Indbyggere ere mig til Styrke i den Herre Zebaoth, deres Gud.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Paa den samme Dag vil jeg gjøre Judæ Fyrster som en Ovn med Ild iblandt Træer og som et brændende Blus iblandt Neg, og de skulle fortære paa den høire og paa den venstre Side alle Folk trindt omkring, og Jerusalem skal blive fremdeles paa sit Sted i Jerusalem.
7 Og Herren skal frelse Judæ Pauluner i Begyndelsen, paa det Davids Huses Herlighed og Jerusalems Indbyggeres Herlighed skal ikke ophøie sig storligen imod Juda.
8 Paa den samme Dag skal Herren beskjærme Indbyggerne i Jerusalem, og det skal skee, hvilken, som er skrøbelig iblandt dem, (skal være) paa den samme Dag som David, og Davids Huus som Guderne, som Herrens Engel for deres Ansigt.
9 Og det skal skee paa den samme Dag, da vil jeg søge efter at ødelægge alle Hedninger, dem, som ere komne imod Jerusalem.
2 See, jeg sætter Jerusalem til en Tumleskaal for alle Folk trindt omkring, og den skal ogsaa være over Juda, naar han beleirer Jerusalem.
3 Og det skal skee, paa den samme Dag vil jeg gjøre Jerusalem til en Tyngselssteen for alle Folk; Alle, som ville belade sig med den, skulle aldeles sønderskjæres, og alle Hedninger paa Jorden skulle samles imod den.
4 Paa den samme Dag, siger Herren, vil jeg slaae alle Heste med Forfærdelse, og den, som rider derpaa, med Galenskab, og jeg vil oplade mine Øine over Judæ Huus, og slaae alle Folkenes Heste med Blindhed.
25 da skulle Konger og Fyrster, som sidde paa Davids Throne, komme ind igjennem denne Stads Porte, farende paa Vogne og paa Heste, de og deres Fyrster, Judæ Mænd og Indbyggerne i Jerusalem; og denne Stad skal beboes evindeligen.
9 Saa sagde Herren: Saaledes vil jeg fordærve Judæ Hovmodighed, ja Jerusalems megen Hovmodighed.
5 Og de skulle være som vældige (Stridsmænd), der træde i Dynd paa Gaderne i Krigen, og de skulle stride, thi Herren skal være med dem; og de, som ride paa Heste, skulle beskjæmmes.
6 Og jeg vil bekræfte Judæ Huus, og frelse Josephs Huus, og føre dem tilbage og lade dem boe (tryggeligen); thi jeg haver forbarmet mig over dem, og de skulle blive, som jeg ikke havde bortkastet dem; thi jeg er Herren deres Gud, og vil bønhøre dem.
9 Og han skal gaae sin Klippe forbi af Frygt, og hans Fyrster skulle forskrækkes for Bannere, siger Herren, som haver Ild i Zion, og som haver Ovn i Jerusalem.
9 Mit Hjerte (har Lyst) til Israels Lovgivere, de, som beviste sig velvillige iblandt Folket; lover Herren!
12 Thi saa sagde den Herre Zebaoth: Efter Ære sendte han mig til Hedningerne, de, som røvede eder; thi den, som rører ved eder, rører ved hans Øiesteen.
17 Paa den samme Tid skulle de kalde Jerusalem Herrens Throne, og alle Hedningerne skulle forsamles til den for Herrens Navns Skyld i Jerusalem, og de skulle ikke ydermere vandre efter deres onde Hjertes Stivhed.
15 saa tænker jeg igjen i disse Dage at gjøre vel imod Jerusalem og Judæ Huus; frygter ikke.
19 Saa sagde Herren til mig: Gak, og staa i Folkets Børns Port, igjennem hvilken Judæ Konger komme ind, og igjennem hvilken de gaae ud, og i alle Jerusalems Porte.
20 Og du skal sige til dem: Hører Herrens Ord, Judæ Konger, og al Juda, og alle Indbyggere i Jerusalem, som indgaae ad disse Porte!
17 Raab fremdeles og siig: Saa sagde den Herre Zebaoth: Mine Stæder skulle endnu udspredes for Godt, og Herren skal endnu trøste Zion, og endnu udvælge Jerusalem.
18 Thi jeg, see, jeg vil idag gjøre dig til en fast Stad og til en Jernpille og til Kobbermuur for alt Landet imod Judæ Konger, imod dens Fyrster, imod dens Præster og imod Folket i Landet.
19 Og de skulle stride imod dig og ikke faae Overhaand over dig; thi jeg er med dig, siger Herren, til at redde dig.
2 Thi de kaldte sig af den hellige Stad og forlode sig fast paa Israels Gud; Herre Zebaoth er hans Navn.
12 Kongerne paa Jorden havde ikke troet det, ei heller Alle, som boe paa Jorderige, at Modstanderen og Fjenden skulde inddraget ad Jerusalems Porte.
12 Og jeg vil bekræfte dem i Herren, og de skulle vandre frem i hans Navn, siger Herren.
5 Vognene skulle fare frem, som de vare galne, paa Stræderne, de skulle løbe hid og did paa Gaderne; deres Skikkelse er som Blus, de løbe som Lynet.
21 Og hans herlige (Fyrste) skal være af ham, og hans Regent skal udgaae midt ud af ham, og jeg vil lade ham nærme sig og komme nær til mig; thi hvo er (ellers) den, som kan være Borgen med sit Hjerte, at (I maae) komme nær til mig? siger Herren.
31 Thi det Overblevne skal udgaae af Jerusalem, og det Undkomne af Zions Bjerg; Herrens Zebaoths Nidkjærhed skal gjøre det.
9 Og det skal skee paa den samme Dag, siger Herren, (da) skal Kongens Mod og Fyrsternes Mod forgaae, og Præsterne skulle forskrækkes, og Propheterne forundre sig.
5 Derfor vil jeg sende en Ild i Juda, og den skal fortære Paladserne i Jerusalem.
32 Thi det Overblevne skal udgaae af Jerusalem, og det Undkomne af Zions Bjerg; den Herre Zebaoths Nidkjærhed skal gjøre det.
15 Thi see, jeg kalder ad alle Rigernes Slægter mod Norden, siger Herren, og de skulle komme og sætte, hver sin Stol for Jerusalems Portes Dør, og trindt omkring imod alle dens Mure og imod alle Judæ Stæder.
15 Og Malkom skal gaae i Fængsel, han og hans Fyrster tillige, sagde Herren.
12 Guds Haand var og i Juda, at han gav dem eet Hjerte til at gjøre efter Kongens og de Øverstes Bud, efter Herrens Ord.
23 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: De skulle endnu sige dette Ord i Judæ Land og i hans Stæder, naar jeg omvender deres Fængsel: Herren velsigne dig, du Retfærdigheds Bolig, du hellige Bjerg!
24 Og Juda og alle dens Stæder skulle boe derudi tillige, (ja) Agermænd og de, (som) fare med Hjorden.
22 See, jeg befaler det, siger Herren, og jeg vil føre dem igjen til denne Stad, og de skulle stride imod den og indtage den og opbrænde den med Ild; og jeg vil give Judæ Stæder til en Ødelæggelse, at Ingen skal boe (der).
21 ja, saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud, om Karrene, de overblevne i Herrens Huus og i Judæ Konges Huus og i Jerusalem:
7 Paa det dine Elskelige skulle udfries, (saa) frels med din høire Haand og bønhør os.
6 Og (han skal være) Rettens Aand for den, som sidder i Retten, og deres Styrke, som drive Krigen tilbage til Porten.
11 Og jeg vil udrydde Trolddomme af din Haand, og ingen Tegnsudlæggere skulle være hos dig.
5 Og jeg opløftede mine Øine og saae, og see, (der stod) en Mand, og (der var) en Maalesnor i hans Haand.
16 Paa den samme Dag skal siges til Jerusalem: Frygt ikke; (til) Zion: Lad dine Hænder ikke synke.
5 Som flyvende Fugle, saa skal den Herre Zebaoth (visseligen) beskjærme Jerusalem; idet han beskjærmer, skal han befrie (dem), idet han gaaer forbi, skal han redde dem.
35 Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi.
14 Og du, Juda, skal ogsaa føre Krig imod Jerusalem, og alle Hedningers Gods trindt omkring skal sankes, Guld og Sølv og Klæder i saare stor Mangfoldighed.
12 Saa sagde den Herre Zebaoth: Der skal endnu paa dette Sted, som er øde, uden Folk og uden Fæ, og i alle dets Stæder være Hyrders Boliger, som skulle lade Faar ligge (i Græs).
12 Og det skal skee paa den samme Tid, da vil jeg randsage Jerusalem med Lygterne, og jeg vil hjemsøge de Folk, som ligge paa deres Bærme, dem, som sige i deres Hjerte: Herren skal ikke gjøre Godt, og ei gjøre Ondt.
14 Saa sagde Herren imod alle mine onde Naboer, de, som antaste den Arv, som jeg uddeler iblandt mit Folk Israel: See, jeg oprykker dem af deres Land, og oprykker Judæ Huus midt fra dem.
4 Dog nu, Serubabel, vær frimodig, siger Herren, og vær frimodig, Josua, Jozadaks Søn, du Ypperstepræst, og vær frimodig, alt Folket i Landet, siger Herren, og gjører (det); thi jeg er med eder, siger den Herre Zebaoth,
12 Saa lad Judæ Stæder og Indbyggerne i Jerusalem gaae og raabe til de Guder, for hvilke de gjorde Røgelse; men de skulle ikke frelse dem i deres Ulykkes Tid.