Jeremia 30:21

Original Norsk Bibel 1866

Og hans herlige (Fyrste) skal være af ham, og hans Regent skal udgaae midt ud af ham, og jeg vil lade ham nærme sig og komme nær til mig; thi hvo er (ellers) den, som kan være Borgen med sit Hjerte, at (I maae) komme nær til mig? siger Herren.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 4 Mos 16:5 : 5 Og han sagde til Korah og alt hans Selskab, sigende: Imorgen skal Herren give tilkjende, hvo hans er, og den, som hellig er, og den, han skal lade komme nær til sig; og hvilken han udvælger, den skal han lade komme nær til sig.
  • 1 Mos 49:10 : 10 Der skal ikke vige Spiir fra Juda, og Læremester fra hans Fødder, førend Siloh skal komme, og Folkene skulle hænge ved ham.
  • 5 Mos 18:18 : 18 Jeg vil opreise dem en Prophet midt ud af deres Brødre, ligesom du er, og jeg vil lægge mine Ord i hans Mund, og han skal tale til dem alt det, som jeg vil befale ham.
  • Jer 49:19 : 19 See, han kommer op som en Løve fra den høie Jordan imod en stærk Bolig, thi jeg vil gjøre, at man i et Øieblik skal løbe fra den; og hvo er den unge Karl, som jeg vil beskikke imod den? thi hvo er som jeg, og hvo kan sætte mig Tid for, og hvo er den Hyrde, som kan staae for mit Ansigt?
  • Jer 50:44 : 44 See, han kommer op som en Løve fra den høie Jordan imod en stærk Bolig, thi jeg vil gjøre, at de i et Øieblik skulle løbe fra den; og hvo er den unge Karl, som jeg vil beskikke imod den? thi hvo er som jeg, og hvo kan sætte mig Tid for, og hvo er den Hyrde, som kan staae for mit Ansigt?
  • Esek 34:23-24 : 23 Og jeg vil opreise over dem een Hyrde, og han skal føde dem, (nemlig) min Tjener David; han, han skal føde dem, og han skal være deres Hyrde. 24 Og jeg, Herren, jeg vil være deres Gud, men min Tjener David (skal være) en Fyrste midt iblandt dem; jeg, Herren, jeg haver talet det.
  • Esek 37:24 : 24 Og min Tjener David (skal være) Konge over dem, og der skal være een Hyrde for dem alle; og de skulle vandre i mine Rette og holde mine Skikke, og gjøre efter dem.
  • Mika 5:2-4 : 2 Derfor skal han (vel) hengive dem indtil den Tid, da hun, som skal føde, haver født; dog skal det Øvrige af hans Brødre komme tilbage med Israels Børn. 3 Og han skal staae og føde (sin Hjord) i Herrens Kraft, i Herrens sin Guds Navns Høihed, og de skulle blive ved, thi nu skal han være stor indtil Jordens Ender. 4 Og han skal være Fred; naar Assur (end) kommer i vort Land, og naar han træder paa vore Paladser, da ville vi opreise imod ham syv Hyrder og otte af de ypperste Mennesker.
  • Sak 6:12-13 : 12 Og siig til ham, sigende: Saa sagde den Herre Zebaoth, sigende: See en Mand, Zemach er hans Navn, thi paa sit Sted skal han give Grøde og bygge Herrens Tempel. 13 Ja, han skal bygge Herrens Tempel, og han skal bære Prydelse, og sidde og herske paa sin Throne, og han skal være Præst paa sin Throne, og der skal være Freds Raad imellem dem begge.
  • Sak 9:9-9 : 9 Fryd dig saare, Zions Datter! raab (med Glæde), Jerusalems Datter! see, din Konge skal komme til dig, han er retfærdig og en Frelser, fattig og ridende paa et Asen og paa en af Asenindernes unge Foler. 10 Og jeg vil udrydde Vogne af Ephraim og Heste af Jerusalem, og Krigsbud skal udryddes, og han skal tale Fred til Hedningerne, og hans Herredømme skal være fra et Hav til et andet, og fra Floden indtil Jordens Ender.
  • Matt 2:2 : 2 Hvor er den Jødernes Konge, som (nu) er født? thi vi have seet hans Stjerne i Østen, og ere komne for at tilbede ham.
  • Matt 3:17 : 17 Og see, (der kom) en Røst af Himlene, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag.
  • Matt 21:5-9 : 5 Siger til Zions Datter: See, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende paa et Asen, og (paa) Asenindens Føl. 6 Men Disciplene gik hen og gjorde saa, som Jesus befoel dem. 7 Og de hentede Aseninden og Føllet, og lagde deres Klæder paa dem, og han satte sig derpaa. 8 Men de Fleste af Folket bredte deres Klæder paa Veien, men Andre huggede Grene af Træerne og strøede dem paa Veien. 9 Men Folket, som gik foran og fulgte efter, raabte og sagde: Hosanna den Davids Søn! velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! Hosanna i det Høieste! 10 Og der han drog ind i Jerusalem, kom den hele Stad i Bevægelse og sagde: Hvo er denne? 11 Men Folket sagde: Det er Jesus den Prophet, den fra Nazareth i Galilæa.
  • Matt 27:37 : 37 Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen mod ham (saaledes) skreven: Denne er Jesus, den Jødernes Konge.
  • Mark 11:9-9 : 9 Og de, som gik foran, og de, som fulgte, raabte og sagde: Hosanna! velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! 10 Velsignet være vor Faders Davids Rige, som kommer i Herrens Navn; Hosanna i det Høieste!
  • Luk 1:32-33 : 32 Han skal blive stor og kaldes den Høiestes Søn, og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders, Throne. 33 Og han skal være en Konge over Jakobs Huus evindelig, og der skal ikke være Ende paa hans Kongerige.
  • Luk 24:26 : 26 Burde det ikke Christum at lide dette og at indgaae til sin Herlighed?
  • Joh 18:36-37 : 36 Jesus svarede: Mit Rige er ikke af denne Verden; var mit Rige af denne Verden, havde vel mine Tjenere stredet derfor, at jeg ikke var bleven overantvordet Jøderne; men nu er mit Rige ikke af den. 37 Da sagde Pilatus til ham: Er du ikke dog en Konge? Jesus svarede: Du siger det, at jeg er en Konge. Jeg er dertil født og dertil kommen til Verden, at jeg skal vidne om Sandheden. Hver den, som er af Sandheden, hører min Røst.
  • Joh 19:19-22 : 19 Men Pilatus havde og skrevet en Overskrift og sat den paa Korset. Men der var skrevet: Jesus Nazaræus, den Jødernes Konge. 20 Denne Overskrift læste da mange af Jøderne; thi det Sted, hvor Jesus blev korsfæstet, var nær Staden, og den var skreven paa Ebraisk, Græsk og Latin. 21 Da sagde Jødernes Ypperstepræster til Pilatus: Skriv ikke: Den Jødernes Konge, men, at han sagde: Jeg er Jødernes Konge. 22 Pilatus svarede: Hvad jeg skrev, det skrev jeg.
  • Apg 2:34-36 : 34 Thi David opfoer ikke til Himmelen; men han siger: Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand, 35 indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel. 36 Derfor skal alt Israels Huus vide for vist, at Gud haver gjort ham til en Herre og Christum, denne samme Jesum, som I have korsfæstet.
  • Apg 5:31 : 31 Denne haver Gud ophøiet til en Fyrste og Frelser ved sin høire Haand, for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.
  • Rom 8:34 : 34 Hvo er den, som fordømmer? Christus er den, som er død, ja meget mere, som og er opreist, som og er ved Guds høire Haand, som og træder frem for os.
  • Hebr 1:3 : 3 (og) som, efterdi han er Herlighedens Afglands og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Kraftes Ord, gjorde ved sig selv vore Synders Renselse og satte sig hos Majestætens høire Haand i det Høie;
  • Hebr 4:14-16 : 14 Efterdi vi derfor have en stor Ypperstepræst, som er gangen igjennem Himlene, Jesum, den Guds Søn, da lader os holde fast ved Bekjendelsen. 15 Thi vi have ikke en Ypperstepræst, som ei kan have Medlidenhed med vore Skrøbeligheder, men en saadan, som er forsøgt i alle Ting i Lighed (med os, dog) uden Synd. 16 Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Naadens Throne, paa det vi kunne faae Barmhjertighed og finde Naade til betimelig Hjælp.
  • Hebr 7:21-26 : 21 — thi hine ere blevne Præster uden Ed, men denne med Ed, formedelst den, som siger til ham: Herren haver svoret, og det skal ikke angre ham: Du er en Præst evindeligen, efter Melchisedeks Viis, — 22 saa er Jesus bleven en saa meget bedre Pagts Borgen. 23 Og hine Præster ere blevne mange, fordi Døden formeente dem at vedblive; 24 men denne haver et uforgjængeligt Præstedømme, fordi han bliver til evig Tid; 25 hvorfor han og kan fuldkommeligen gjøre dem salige, som komme til Gud formedelst ham, efterdi han lever altid til at træde frem for dem. 26 Thi saadan en Ypperstepræst sømmede os, som er hellig, uden Skyld, ubesmittet, adskilt fra Syndere og ophøiet over Himlene,
  • Hebr 9:15-24 : 15 Og derfor er han det nye Testamentes Midler, paa det at, da der er skeet en Død til Forløsning fra de Overtrædelser, (som vare begangne) under det første Testament, de Kaldede maatte faae den evige Arvs Forjættelse. 16 Thi hvor et Testament er, der er det fornødent, at dens Død, som haver gjort Testamentet, finder Sted. 17 Thi et Testament bliver først gyldigt efter de Døde, efterdi det ingensinde haver Kraft, medens den lever, som gjorde Testamentet. 18 Derfor blev det første ikke heller indviet uden Blod. 19 Thi der alle Budene efter Loven af Moses vare forkyndte for alt Folket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og Skarlagenuld og Isop, og bestenkede Bogen selv og alt Folket, sigende: 20 Dette er den Pagts Blod, hvilken Gud haver villet slutte med eder. 21 Men iligemaade bestænkede han ogsaa Tabernaklet og alle Gudstjenestens Redskaber med Blodet. 22 Og næsten Alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse skeer ikke Forladelse. 23 Altsaa var det fornødent, at Afbildningerne af de himmelske Ting skulde renses derved, men de himmelske Ting selv ved bedre Offere end disse. 24 Thi Christus gik ikke ind i en Helligdom, gjort med Hænder, som (kun) er et Billede af den sande, men i Himmelen selv, for nu at aabenbares for Guds Ansigt for os;
  • 1 Joh 2:2 : 2 og han er en Forsoning for vore Synder, dog ikke alene for vore, men ogsaa for den ganske Verdens.
  • Åp 5:9-9 : 9 Og de sang en ny Sang, sigende: Du er værdig til at tage Bogen og oplade dens Segl, fordi du er slagtet haver med dit Blod kjøbt os til Gud af alle Stammer og Tungemaal og Folk og Slægter. 10 Og du haver gjort os til Konger og Præster for vor Gud, og vi skulle regjere, over Jorden.
  • Åp 19:16 : 16 Og han haver et Navn skrevet paa Klædebonnet og paa sin Lænd: Kongers Konge og Herrers Herre.
  • 5 Mos 33:5 : 5 Og han var en Konge for den Rette, da Folkets Øverster forsamlede sig tilligemed Israels Stammer.
  • 2 Sam 7:13 : 13 Han, han skal bygge mit Navn et Huus, og jeg vil stadfæste hans Riges Stol evindeligen.
  • Esra 2:2 : 2 hvilke kom med Serubabel, Jesua, Nehemia, Seraja, Reelja, Mardochai, Bilsan, Mispar, Bigvai, Rehum, Baana; (dette er) Tallet paa Mændene af Israels Folk:
  • Esra 7:25-26 : 25 Og du, Esra, efter din Guds Viisdom, som er hos dig, sæt Dommere og Lovkyndige, at de maae dømme over alt Folket, som er paa hiin Side Floden, over alle dem, som vide din Guds Lov; og den, som ikke veed den, skulle I lade vide (den). 26 Og hver den, som ikke gjør efter din Guds Lov og Kongens Lov, lad strax Dommen udføres over ham (derfor), enten til Døden, eller til Landflygtighed, eller til Straf paa Gods, eller til Baand (og Fængsel).
  • Neh 2:9-9 : 9 Da kom jeg til Fyrsterne paa hiin Side Floden og gav dem Kongens Breve; og Kongen sendte Stridshøvedsmænd og Ryttere med mig. 10 Men der Saneballat, den Horoniter, og Tobia, den ammonitiske Tjener, det hørte, da gjorde det dem saare ondt, at der var et Menneske kommet til at søge Godt for Israels Børn.
  • Neh 7:2 : 2 Og jeg befoel Hanani, min Broder, og Hananja, Slottets Fyrste i Jerusalem, thi han var som en trofast Mand og frygtede Gud fremfor Mange.
  • Job 23:3-5 : 3 Gid jeg kunde kjende og finde ham, (og) komme til hans (faste) Bolig! 4 Jeg vilde ordentligen lægge Retten frem for hans Ansigt, og fylde min Mund med Beviisninger. 5 Jeg vilde fornemme de Taler, som han skulde svare mig, og erfare, hvad han vilde sige mig.
  • Job 42:3-6 : 3 Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte. 4 Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig. 5 Jeg haver hørt dig med hørende Øre, og nu haver mit Øie seet dig. 6 Derfor foragter jeg (mig nu selv) og angrer det i Støv og Aske.
  • Sal 89:29 : 29 Jeg vil holde ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham troligen.
  • Sal 110:1-4 : 1 Davids Psalme. Herren sagde til min Herre: Sid hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Fodskammel. 2 Herren skal sende din Styrkes Spiir af Zion, (sigende): Regjer midt iblandt dine Fjender. 3 Dit Folk (skal fremføre) frivillige (Offere) paa din Krafts Dag; i (saare) hellig Prydelse skal af Morgenrøden, som af Moders Liv, (fremkomme) dig din Afkoms Dug. 4 Herren svoer, og det skal ikke angre ham: Du er en Præst evindelig efter Melchizedeks Viis.
  • Jes 9:6-7 : 6 Thi et Barn er født os, en Søn er given os, og Fyrstendømmet skal være paa hans Skulder, og hans Navn kaldes Underlig, Raadgiver, vældige Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste. 7 Dette Fyrstendømmes og Freds Storhed (skal være) uden Ende over Davids Throne og over hans Rige, til at befæste det og til at opholde det med Ret og Retfærdighed; fra nu og indtil evig (Tid) skal den Herre Zebaoths Nidkjærhed gjøre dette.
  • Jes 63:1 : 1 Hvo er denne, som kommer fra Edom, med bestænkede Klæder fra Bozra, denne, som er saa prydet i sit Klædebon, som gaaer frem i sin megen Kraft? Jeg, som taler Retfærdighed, mægtig til, at frelse.
  • Jer 23:5-6 : 5 See, de Dage komme, siger Herren, at jeg vil opreise David en retfærdig Væxt; og han skal regjere som en Konge og handle klogeligen, og gjøre Ret og Retfærdighed paa Jorden. 6 I hans Dage skal Juda frelses, og Israel boe tryggeligen; og dette er hans Navn, som man skal kalde ham: Herren vor Retfærdighed.
  • Jer 30:9 : 9 Men de skulle tjene Herren, deres Gud, og David, deres Konge, hvilken jeg vil opreise dem.
  • Jer 33:15 : 15 I de samme Dage og paa den samme Tid vil jeg lade David en retfærdig Væxt opvoxe, og han skal gjøre Dom og Retfærdighed paa Jorden.
  • 4 Mos 16:40 : 40 Israels Børn til en Ihukommelse, paa det at ingen fremmed Mand, som er ikke af Arons Sæd, skal komme nær til, at gjøre Røgoffer af Røgelse for Herrens Ansigt, og at han ikke skal blive som Korah og som hans Selskab, eftersom Herren havde sagt ham formedelst Mose.
  • 4 Mos 17:12-13 : 12 Og Israels Børn sagde til Mose, sigende: See, vi maae opgive Aanden, vi omkomme, vi omkomme allesammen. 13 Enhver, som kommer nær, den, som kommer nær til Herrens Tabernakel, han skal døe; mon vi da skulle faae Ende og opgive Aanden?
  • 1 Mos 18:27 : 27 Og Abraham svarede og sagde: See nu, jeg haver begyndt at tale til Herren, alligevel jeg er Støv og Aske.
  • 1 Mos 18:30 : 30 Og han sagde: Kjære, Herren blive ikke vred, saa vil jeg tale: Der kunde maaskee findes tredive; og han sagde: Jeg vil ikke gjøre det, om jeg finder der tredive.
  • 1 Mos 18:32 : 32 Og han sagde: Kjære, Herren blive ikke vred, saa vil jeg tale aleneste denne Gang: Der maatte maaskee findes ti; og han sagde: Jeg vil ikke fordærve den for de Ti's Skyld.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 20 Og hans Sønner skulle være som fordum, og hans Menighed skal befæstes for mit Ansigt, og jeg vil hjemsøge Alle, som fortrykke ham.

  • 22 Og I skulle være mit Folk, og jeg, jeg vil være eders Gud.

  • 73%

    15 Thi see, jeg kalder ad alle Rigernes Slægter mod Norden, siger Herren, og de skulle komme og sætte, hver sin Stol for Jerusalems Portes Dør, og trindt omkring imod alle dens Mure og imod alle Judæ Stæder.

    16 Og jeg vil tale om mine Rette med dem for al deres Ondskabs Skyld, at de forlode mig og gjorde Røgelse for andre Guder, og tilbade for deres Hænders Gjerninger.

  • 73%

    8 Og det skal skee, paa den samme Dag, siger den Herre Zebaoth, vil jeg sønderbryde hans Aag fra din Hals og sønderrive dine Baand, og de Fremmede skulle ikke ydermere lade sig tjene af ham.

    9 Men de skulle tjene Herren, deres Gud, og David, deres Konge, hvilken jeg vil opreise dem.

  • 15 Og Malkom skal gaae i Fængsel, han og hans Fyrster tillige, sagde Herren.

  • 21 Og jeg vil ogsaa tage af dem til Præster, til Leviter, siger Herren.

  • 72%

    23 Og jeg vil opreise over dem een Hyrde, og han skal føde dem, (nemlig) min Tjener David; han, han skal føde dem, og han skal være deres Hyrde.

    24 Og jeg, Herren, jeg vil være deres Gud, men min Tjener David (skal være) en Fyrste midt iblandt dem; jeg, Herren, jeg haver talet det.

  • 72%

    20 Og det skal skee paa den samme Dag, da vil jeg kalde ad min Tjener Eljakim, Hilkias Søn.

    21 Og jeg vil føre ham i din Kjortel, og styrke ham med dit Bælte, og give dit Herredømme i hans Haand; og han skal være dem en Fader, som boe i Jerusalem og Judæ Huus.

  • 13 Jeg, jeg opvækker ham i Retfærdighed, og vil gjøre alle hans Veie rette; han, han skal bygge min Stad og lade mine Bortførte fare, ikke for (Penges) Værd, ei heller for Skjenk, sagde den Herre Zebaoth.

  • 5 Da skulle Fyrsterne i Juda sige i deres Hjerte: Jerusalems Indbyggere ere mig til Styrke i den Herre Zebaoth, deres Gud.

  • 71%

    4 Og jeg vil opreise Hyrder over dem, og de skulle føde dem; og de skulle ikke ydermere frygte og ei forskrækkes og ei hjemsøges, siger Herren.

    5 See, de Dage komme, siger Herren, at jeg vil opreise David en retfærdig Væxt; og han skal regjere som en Konge og handle klogeligen, og gjøre Ret og Retfærdighed paa Jorden.

  • 44 See, han kommer op som en Løve fra den høie Jordan imod en stærk Bolig, thi jeg vil gjøre, at de i et Øieblik skulle løbe fra den; og hvo er den unge Karl, som jeg vil beskikke imod den? thi hvo er som jeg, og hvo kan sætte mig Tid for, og hvo er den Hyrde, som kan staae for mit Ansigt?

  • 25 Jeg opvækker (et Folk) af Norden, og det skal komme, (ja) fra Solens Opgang skal (et Folk) paakalde i mit Navn; og det skal komme over Forstanderne som over Leer, og nedtræde Dynd, som en Pottemager.

  • 27 Kongen skal sørge, og Fyrsten klædes med Ødelæggelse, og Folkets Hænder i Landet skulle forfærdes; jeg vil gjøre ved dem efter deres Veie, og dømme dem efter deres Domme, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.

  • 70%

    3 Thi see, de Dage komme, siger Herren, at jeg vil vende mit Folks Israels og Judæ Fængsel, siger Herren, og føre dem tilbage til det Land, som jeg gav deres Fædre, og de skulle eie det.

    4 Og disse ere Ordene, som Herren talede til Israel og Juda;

  • 13 Ja, han skal bygge Herrens Tempel, og han skal bære Prydelse, og sidde og herske paa sin Throne, og han skal være Præst paa sin Throne, og der skal være Freds Raad imellem dem begge.

  • 69%

    24 Og min Tjener David (skal være) Konge over dem, og der skal være een Hyrde for dem alle; og de skulle vandre i mine Rette og holde mine Skikke, og gjøre efter dem.

    25 Og de skulle boe i Landet, som jeg gav min Tjener Jakob, som eders Fædre boede udi; og de skulle boe der, de og deres Børn og deres Børnebørn, til evig Tid, og David, min Tjener, (skal være) deres Fyrste evindeligen.

  • 69%

    10 Op! op! flyer dog fra Nordenland, siger Herren; thi jeg haver udbredt eder efter de fire Veir under Himmelen, siger Herren.

    11 Op! Zion, red dig, du, som boer hos Babels Datter.

  • 7 Saa sagde Herren, Israels Gjenløser, hans Hellige, til den foragtede Sjæl, til den, som Folket haver Vederstyggelighed til, til Regenternes Tjener: Konger skulle see og opstaae, (og) Fyrster, og de skulle nedbøie sig, for Herrens Skyld, som er trofast, for Israels Hellige, som udvalgte dig.

  • 7 Og jeg vil gjøre hende, som halter, til at blive tilovers, og hende, som er langt hen fordreven, til et stærkt Folk; og Herren skal regjere over dem paa Zions Bjerg fra nu og indtil evig Tid.

  • 19 See, han kommer op som en Løve fra den høie Jordan imod en stærk Bolig, thi jeg vil gjøre, at man i et Øieblik skal løbe fra den; og hvo er den unge Karl, som jeg vil beskikke imod den? thi hvo er som jeg, og hvo kan sætte mig Tid for, og hvo er den Hyrde, som kan staae for mit Ansigt?

  • 4 Af ham (skal være) Hjørnestenen, af ham Naglen, af ham Krigsbuen; fra ham skal udgaae hver Driver tillige.

  • 9 Og det skal være mig til et glædeligt Navn, til Lov og til Ære for alle Hedninger paa Jorden, naar de høre alt det Gode, som jeg gjør dem, og de skulle forfærdes og bæve over alt det Gode og over al den Fred, som jeg vil give dem.

  • 7 Og hvo er som jeg, der kan kalde og kundgjøre det, og ordentligen beskikke det for mig, siden jeg satte Folk i Verden? og lad dem forkynde dem de tilkommende Ting og dem, som skulle komme.

  • 11 Men nu (vil) jeg ikke (være) som i de forrige Dage for det Overblevne af dette Folk, siger den Herre Zebaoth.

  • 69%

    17 Paa den samme Tid skulle de kalde Jerusalem Herrens Throne, og alle Hedningerne skulle forsamles til den for Herrens Navns Skyld i Jerusalem, og de skulle ikke ydermere vandre efter deres onde Hjertes Stivhed.

    18 I de samme Dage skal Judæ Huus gaae til Israels Huus, og de skulle komme tilhobe fra et Land af Norden til Landet, som jeg gav eders Fædre til Arv.

  • 15 I de samme Dage og paa den samme Tid vil jeg lade David en retfærdig Væxt opvoxe, og han skal gjøre Dom og Retfærdighed paa Jorden.

  • 22 Saa sagde Herren: See, der skal komme et Folk fra et Land fra Norden, og et stort Folk skal opvækkes fra Jordens Sider.

  • 4 Og jeg vil give dem Børn til Fyrster, og Barnagtige skulle regjere over dem.

  • 26 da vil jeg ogsaa forkaste Jakobs og Davids, min Tjeners, Sæd, saa jeg ikke tager af hans Sæd dem, som skulle herske over Abrahams, Isaks og Jakobs Sæd; thi jeg vil omvende deres Fængsel og forbarme mig over dem.

  • 33 men denne skal være Pagten, som jeg vil gjøre med Israels Huus efter de samme Dage, siger Herren: Jeg giver min Lov inden i dem, og skriver den i deres Hjerte, og jeg vil være deres Gud, og de, de skulle være mit Folk.

  • 8 Og jeg vil lade dem komme, og de skulle boe midt i Jerusalem, og de skulle være mit Folk, og jeg, jeg vil være deres Gud i Sandhed og Retfærdighed.

  • 4 Mit Folk! giver Agt paa mig, ja mit Folk! vender Øren til mig; thi der skal en Lov udgaae fra mig, og jeg vil (hasteligen) fremføre min Ret til Folkenes Lys.

  • 11 Og om Judæ Konges Huus hører Herrens Ord:

  • 13 See, jeg kommer til dig, (du Qvinde,) som boer i Dalen, i en Klippe, paa Sletten, siger Herren, (I,) som sige: Hvo vil komme ned til os, og hvo vil komme i vore Boliger?

  • 19 Derfor sagde Herren saaledes: Dersom du omvender dig, vil jeg vende (mig) om til dig, du skal staae (fremdeles) for mit Ansigt, og dersom du uddrager det Dyrebare fra det Ringe, skal du være som min Mund; de, de skulle vende om til dig, og du, du skal ikke vende om til dem.

  • 21 Og mig (anlangende), denne er min Pagt med dem, siger Herren: Min Aand, som er over dig, og mine Ord, som jeg haver lagt i din Mund, skulle ikke vige fra din Mund eller fra din Sæds Mund eller fra din Sæds Sæds Mund, siger Herren, fra nu og indtil evig (Tid).

  • 24 Derfor siger Herren, den Herre Zebaoth, den Mægtige i Israel: Vee! jeg maa trøste mig paa mine Modstandere og hevne mig paa mine Fjender.

  • 11 Men det Folk, som giver sin Hals under Kongen af Babels Aag og tjener ham, det vil jeg lade blive i sit Land, siger Herren, og det skal dyrke det og boe derudi.

  • 1 Saa sagde Herren: Gak ned i Judæ Konges Huus, og du skal tale der dette Ord,

  • 23 Paa den samme Dag, siger den Herre Zebaoth, vil jeg tage dig, Serubabel, Sealthiels Søn, min Tjener, siger Herren, og sætte dig som en Signetring; thi jeg haver udvalgt dig, siger den Herre Zebaoth.