Jeremia 30:20
Og hans Sønner skulle være som fordum, og hans Menighed skal befæstes for mit Ansigt, og jeg vil hjemsøge Alle, som fortrykke ham.
Og hans Sønner skulle være som fordum, og hans Menighed skal befæstes for mit Ansigt, og jeg vil hjemsøge Alle, som fortrykke ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19 Og Taksigelse og deres Røst, som lege, skal udgaae fra dem; thi jeg vil formere dem, og de skulle ikke formindskes, og jeg vil ære dem, og de skulle ikke blive ringe.
21 Og hans herlige (Fyrste) skal være af ham, og hans Regent skal udgaae midt ud af ham, og jeg vil lade ham nærme sig og komme nær til mig; thi hvo er (ellers) den, som kan være Borgen med sit Hjerte, at (I maae) komme nær til mig? siger Herren.
4 Og jeg vil give dem Børn til Fyrster, og Barnagtige skulle regjere over dem.
5 Og Folket skal trænges, den Ene (skal være) imod den Anden, og hver imod sin Næste; de (skulle være) stolte, den Unge imod den Gamle, og den Ringeagtede imod den Ærede.
8 Thi jeg er Herren, som elsker Ret, som hader Rov i Brændoffer, og jeg vil give, (at) deres Arbeide (skal skee) i Sandhed, og jeg vil gjøre en evig Pagt med dem.
9 Og man skal kjende deres Sæd iblandt Hedningerne, og deres Afkomme midt iblandt Folkene; Alle, som see dem, skulle kjende dem, at de ere en Sæd, som Herren har velsignet.
12 Saa sagde Herren: Om de ere end lykkelige, og ere vist mange, skulle de dog vist afskjæres, og han skal drage igjennem; jeg haver vel plaget dig, men jeg vil ikke plage dig ydermere.
9 Derfor, ligesom Folket, saa skal Presten være, og jeg vil hjemsøge dets Veie over det, og betale det sine Idrætter.
9 Derfor maa jeg endnu trætte med eder, siger Herren, og med eders Børnebørn maa jeg trætte.
6 See, det er skrevet for mit Ansigt; jeg vil ikke tie, men betale, ja, jeg vil betale det i deres Skjød.
21 Tilreder for hans Børn, at de maae slagtes for deres Fædres Misgjerning, at de ikke komme op, hverken at arve Landet eller at fylde Jorderiges Kreds med Stæder.
22 Thi jeg vil staae op mod dem, siger den Herre Zebaoth, og udrydde af Babel (hans) Navn og Overblevne og Søn og Sønnesøn, siger Herren.
8 Deres Sæd er stadfæstet for deres Ansigt med dem, og deres Afkom er for deres Øine.
30 Og jeg vil sætte hans Sæd altid, og hans Throne (saa længe) som Himmelens Dage (vare).
22 derfor sagde den Herre Zebaoth saaledes: See, jeg vil hjemsøge dem; deres unge Karle skulle døe ved Sværdet, deres Sønner og deres Døttre skulle døe ved Hunger.
21 Og dit Folk, de skulle alle være retfærdige, de skulle eie Jorden evindeligen, (som de, der ere) mine Plantelsers Qvist, mine Hænders Gjerning, til at bevise mig selv herlig.
22 Den Lille skal blive til Tusinde, og den Ringe til et stærkt Folk; jeg, Herren, jeg vil lade det hasteligen komme i sin Tid.
17 Dine Bygmestere ile til; de, som nedbrøde og ødelagde dig, skulle drage ud fra dig.
23 De skulle ikke bemøie sig forgjæves og ei føde til Forskrækkelse; thi de ere deres Sæd, som ere velsignede af Herren, og deres Afkom med dem.
32 dersom de vanhellige mine Skikke, og ikke holde mine Bud,
21 Derfor giv deres Børn til Hungeren, og lad dem adspredes ved Sværdets Magt, og lad deres Hustruer blive barnløse og Enker, og deres Mænd ihjelslagne ved Døden; lad deres unge Karle blive slagne med Sværd i Krigen.
13 Og alle dine Børn skulle være lærte af Herren, og dine Børn skulle have stor Fred.
28 Og det skal skee, ligesom jeg var aarvaagen over dem til at oprykke og at afbryde, og til at nedbryde og til at fordærve og til at handle ilde (med dem), saa vil jeg være aarvaagen over dem til at bygge og til at plante, siger Herren.
18 Dem, som vare bedrøvede, fordi de ikke kom til Høitidens Forsamling, haver jeg sanket, (fordi) de vare af dig; Forhaanelse har været en Byrde paa hende.
19 See, jeg vil gjøre (Ende) paa Alle, som plage dig, paa den samme Tid, og jeg vil frelse hende, som halter, og sanke hende, som er fordreven, og sætte dem til Lov og til et (herligt) Navn i alt Landet, som de vare beskjæmmede udi.
29 Skulde jeg ikke hjemsøge dem for disse Ting? siger Herren, skulde ikke min Sjæl hevne sig paa saadant Folk som dette?
30 Og jeg vil formere Frugt paa Træerne og Grøde paa Marken, paa det I skulle ikke ydermere tage imod Hungers Forhaanelse iblandt Hedningerne.
19 Og din Sæd skulde være som Sand, og dit Livs Afkom som Smaastene derudi; dens Navn skulde ikke udryddes eller ødelægges fra (at være) for mit Ansigt.
33 Saa sagde den Herre Zebaoth: Israels Børn ere fortrykte, og Judæ Børn tillige, og Alle, som toge dem fangne, holde paa dem, de vægre sig for at lade dem fare.
11 Men nu (vil) jeg ikke (være) som i de forrige Dage for det Overblevne af dette Folk, siger den Herre Zebaoth.
24 Saa optændes min Vrede, og jeg ihjelslaaer eder med Sværd; og eders Hustruer skulle blive Enker, og eders Børn faderløse.
11 Thi jeg er med dig, siger Herren, til at frelse dig; thi jeg vil gjøre aldeles Ende (derpaa) iblandt alle Hedningerne, hvorhen jeg adspredte dig, dog vil jeg ikke gjøre (aldeles) en Ende med dig, men tugte dig med Maade, og ikke holde dig (aldeles) uskyldig.
28 Men du (bliver) den Samme, og dine Aar faae ingen Ende.
30 Alle Fede paa Jorden skulle æde og tilbede; alle de, som nedfare i Støv, skulle bøie sig for ham, og den, som ikke kan holde sin Sjæl i Live.
30 Og de Ringes Førstefødte skulle føde sig, og de Fattige ligge tryggeligen; men jeg vil døde din Rod med Hunger, og han skal ihjelslaae de Overblevne af dig.
14 Og jeg vil (overflødeligen) vederqvæge Præsternes Sjæl med det Fede; og mit Folk, de skulle mættes med mit Gode, siger Herren.
7 Og jeg vil kaste dem med en Kasteskovl i Landets Porte; jeg haver gjort barnløst, fordærvet mit Folk, (dog) have de ikke vendt om fra deres Veie.
16 Og deres spæde (Børn) skulle sønderknuses for deres Øine, deres Huse plyndres, og deres Hustruer skjændes.
10 Og jeg vil sætte mit Folk Israel et Sted og plante det, at det skal boe paa sit Sted og ikke ydermere bevæges, og uretfærdige Folk skulle ikke blive ved at plage det, saasom i Begyndelsen,
9 Men de skulle tjene Herren, deres Gud, og David, deres Konge, hvilken jeg vil opreise dem.
23 Thi idet han seer sine Børn, mine Hænders Gjerning, midt iblandt sig, da skulle de helliggjøre mit Navn, og de skulle helliggjøre Jakobs Hellige, og forfærdes for Israels Gud.
16 Derfor skulle Alle, som dig have ædet, blive ædte, og alle dine Modstandere, de skulle allesammen gaae i Fængsel; og de, som plyndrede dig, skulle plyndres, og alle dem, som berøvede dig, vil jeg give til Rov.
17 Og der er Haab om dit Sidste, siger Herren, og Børnene skulle komme igjen til deres Grændser.
9 Og jeg vil sætte mit Folk Israel et Sted og plante det, at det skal boe paa sit Sted og ikke ydermere foruroliges, og uretfærdige Folk skulle ikke mere fortrykke det, saasom i Begyndelsen,
24 Men jeg vil betale Babel og alle Chaldæas Indbyggere al deres Ondskab, som de have gjort i Zion, for eders Øine, siger Herren.
30 Jeg slog eders Børn forgjæves, de annammede ikke Tugt; eders Sværd fortærede eders Propheter, ligesom en fordærvende Løve.
25 Ja, saa sagde Herren: Baade skulle den Vældiges Fanger tages (fra ham), og det, en Tyran haver taget, skal undkomme; og jeg, jeg vil trætte med dem, som trætte med dig, og jeg, jeg vil frelse dine Børn.
20 Herre! see og sku, hvem du haver saa handlet med; mon Qvinder skulde æde deres Frugt, de spæde Børn, (som man bærer) paa Hænderne? mon Præst og Prophet skulde ihjelslaaes i Herrens Helligdom?
18 Men jeg vil først betale dobbelt deres Misgjerning og deres Synd, fordi de besmittede mit Land med deres Vederstyggeligheders (døde) Kroppe, og de fyldte min Arv med deres Vederstyggeligheder.
7 Jeg sagde: Du skal dog frygte mig, du skal annamme Tugt, saa skulde dens Bolig ikke udryddes, efter alt det, som jeg vilde besøgt den med; (men) de have sandelig aarle gjort sig rede, de have fordærvet alle deres Handeler.