Jesaia 65:23
De skulle ikke bemøie sig forgjæves og ei føde til Forskrækkelse; thi de ere deres Sæd, som ere velsignede af Herren, og deres Afkom med dem.
De skulle ikke bemøie sig forgjæves og ei føde til Forskrækkelse; thi de ere deres Sæd, som ere velsignede af Herren, og deres Afkom med dem.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20 Derfra skal ikke ydermere være et (diende) Barn (paa faa) Dage eller en Gammel, som ikke skal opfylde sine Dage; thi den Dreng, (som er bleven) hundrede Aar gammel, skal døe, men den Synder, (som er) hundrede Aar gammel, skal forbandes.
21 Og de skulle bygge Huse (og boe deri), og plante Viingaarde og æde deres Frugt.
22 De skulle ikke bygge, at en Anden skal boe (deri, og) ikke plante, at en Anden skal æde (det); thi som Træets Dage skulle mit Folks Dage være, og mine Udvalgte skulle lade deres Hænders Gjerning blive gammel.
9 Og man skal kjende deres Sæd iblandt Hedningerne, og deres Afkomme midt iblandt Folkene; Alle, som see dem, skulle kjende dem, at de ere en Sæd, som Herren har velsignet.
24 Og det skeer, førend de raabe, da vil jeg, jeg svare; naar de, de endnu tale, da vil jeg, jeg høre.
26 Der skal Ingen være, som utidig føder, eller ufrugtsommelig i dit Land; jeg vil lade dig fylde dine Dages Tal.
8 Deres Sæd er stadfæstet for deres Ansigt med dem, og deres Afkom er for deres Øine.
9 Deres Huse have Fred uden Frygt, og Guds Riis er ikke over dem.
10 Hans Tyr befrugter og bortkaster ikke (Sæden), hans Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
2 Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de Oprigtiges Slægt skal velsignes.
8 Saa sagde Herren: Ligesom (naar der) findes Most i Viinklasen, og man siger: Fordærv det ikke, thi der er en Velsignelse udi den, saa vil jeg gjøre for mine Tjeneres Skyld, og ikke fordærve det alt.
9 Men jeg vil lade udkomme Sæd af Jakob, og af Juda den, som skal eie mine Bjerge; og mine Udvalgte skulle eie det, og mine Tjenere boe der.
19 Og Taksigelse og deres Røst, som lege, skal udgaae fra dem; thi jeg vil formere dem, og de skulle ikke formindskes, og jeg vil ære dem, og de skulle ikke blive ringe.
20 Og hans Sønner skulle være som fordum, og hans Menighed skal befæstes for mit Ansigt, og jeg vil hjemsøge Alle, som fortrykke ham.
30 Alle Fede paa Jorden skulle æde og tilbede; alle de, som nedfare i Støv, skulle bøie sig for ham, og den, som ikke kan holde sin Sjæl i Live.
31 En Sæd skal tjene ham; den skal tilregnes Herren til Slægt.
21 Og dit Folk, de skulle alle være retfærdige, de skulle eie Jorden evindeligen, (som de, der ere) mine Plantelsers Qvist, mine Hænders Gjerning, til at bevise mig selv herlig.
3 See, Børn ere Herrens Arv, Livsens Frugt er en Løn.
41 Du skal avle Sønner og Døttre, men de skulle ikke være for dig, thi de skulle gaae i Fængslet.
13 Hans Sjæl skal blive varagtig i det Gode, og hans Sæd skal arve Landet.
4 Velsignet skal din Livsfrugt være, og dit Lands Frugt og dit Fæes Frugt, dine Øxnes Affødning og dit smaae Qvægs megen Yngel.
19 Og din Sæd skulde være som Sand, og dit Livs Afkom som Smaastene derudi; dens Navn skulde ikke udryddes eller ødelægges fra (at være) for mit Ansigt.
29 Thi see, de Dage komme, paa hvilke man skal sige: Salige ere de Ufrugtsommelige, og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.
12 Thi (der skal være) Fredens Sæd: Viintræet skal give sin Frugt, og Jorden give sin Grøde, og Himlene give deres Dug, og jeg vil lade dette Folks Overblevne arve alle disse Ting.
12 Og de skulle komme og synge med Fryd paa Zions Høie, og fare til Herrens Gode, til Korn og til Most og til Olie, og til unge Faar og Øxne, og deres Sjæl skal være som en vandrig Have, og de skulle ikke herefter bedrøves ydermere.
3 Thi jeg vil udgyde Vand paa det Tørstige, og Strømme paa det Tørre; jeg vil udgyde min Aand over din Sæd, og min Velsignelse paa dine Væxter,
4 at de skulle opvoxe iblandt Græs, ligesom Pile hos Vandbække.
3 Thi du skal udbryde paa høire og venstre Side, og din Sæd skal arve Hedningerne, og de skulle lade beboe de ødelagte Stæder.
14 De, som ere plantede i Herrens Huus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.
4 Og de skulle bygge de gamle øde Steder, opreise de forrige Ødelæggelser og fornye de øde Steder, (som have været) ødelagte fra Slægt til Slægt.
5 Og Fremmede skulle staae og føde eders Faar, og en Udlændings Børn skulle være eders Agermænd og eders Viingaardsmænd.
22 Thi ligesom de nye Himle og den nye Jord, som jeg gjør, staae for mit Ansigt, siger Herren, saa skal eders Sæd og eders Navn staae (for mig).
15 Og jeg vil plante dem i deres Land, og de skulle ikke ydermere oprykkes af deres Land, som jeg haver givet dem, sagde Herren din Gud.
19 De skulle ikke beskjæmmes i den onde Tid, og de skulle mættes i Hungers Dage.
17 Dine Bygmestere ile til; de, som nedbrøde og ødelagde dig, skulle drage ud fra dig.
23 Da skal han give din Sæd, hvormed du skal saae Jorden, Regn, og Brød af Jordens Indkomme, og det skal være fedt og saftigt; han skal føde dit Fæ paa den samme Dag paa en bred Eng.
3 Thi saa sagde Herren om de Sønner og om de Døttre, som fødes paa dette Sted, og om deres Mødre, som føde dem, og om deres Fædre, som avle dem i dette Land:
7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ei heller den, som binder Neg, sin Kjortelflig.
27 Der er ingen Træt eller Skrøbelig af det (samme Folk), der skal Ingen slumre ei heller sove, og Ingens Bælte skal løses fra hans Lænder, og Ingens Skotvinge skal sønderrives.
21 Og mig (anlangende), denne er min Pagt med dem, siger Herren: Min Aand, som er over dig, og mine Ord, som jeg haver lagt i din Mund, skulle ikke vige fra din Mund eller fra din Sæds Mund eller fra din Sæds Sæds Mund, siger Herren, fra nu og indtil evig (Tid).
29 Og jeg vil opreise dem en Plantelse til et Navn, og de skulle ikke ydermere borttages af Hunger i Landet, og ei bære ydermere Hedningernes Forsmædelse.
13 Derfor skal deres Gods blive til Rov, og deres Huse til en Ødelæggelse, og de skulle bygge Huse, men ikke boe i dem, og plante Viingaarde, men ikke drikke Viin af dem.
9 Og Herren din Gud skal give dig til overs, i alle dine Hænders Gjerninger, af dit Livs Frugt og af dit Fæes Frugt, og af dit Lands Frugt, (dig) til Gode; thi Herren skal vende tilbage til at glæde sig over dig, (dig) til Gode, ligesom han glædede sig over dine Fædre;
22 Thi hans Velsignede skulle arve Landet, men hans Forbandede skulle udryddes.
14 See, mine Tjenere skulle synge (med Fryd) af Hjertets Behag, men I, I skulle skrige af Hjertepine og hyle for Aands Forstyrrelse.
14 Du skal være velsignet fremfor alle Folk; der skal ingen ufrugtbar Han eller Hun være iblandt dig eller iblandt dit Fæ.
7 Thi de saaede Veir, og de skulle høste Hvirvelvind; den skal ikke have staaende Korn, (dens) Grøde skal ikke give Meel; om den maaskee end giver, skulle Fremmede opsluge det.
21 Tilreder for hans Børn, at de maae slagtes for deres Fædres Misgjerning, at de ikke komme op, hverken at arve Landet eller at fylde Jorderiges Kreds med Stæder.
17 Thi Figentræet grønnes ikke, og der er ikke Grøde i Viintræerne, Olietræets Frugt slaaer feil, og ingen af Agrene giver Spise; man skiller Faarene fra Stien, og der skulle ikke være Øxne i Staldene.
9 Mon jeg skulde lade bryde (Moderslivet) og ikke lade føde? siger Herren, eller skulde jeg, som lader (Andre) føde, tillukkes? sagde din Gud.