Jesaia 66:22

Original Norsk Bibel 1866

Thi ligesom de nye Himle og den nye Jord, som jeg gjør, staae for mit Ansigt, siger Herren, saa skal eders Sæd og eders Navn staae (for mig).

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 65:17 : 17 Thi see, jeg skaber nye Himle og en ny Jord; og de første skulle ikke ihukommes, ei heller opkomme i (Nogens) Hjerte.
  • Åp 21:1 : 1 Og jeg saae en ny Himmel og en ny Jord; thi den første Himmel og den første Jord var forgaaet, og Havet var ikke mere.
  • 1 Pet 1:4-5 : 4 til en uforkrænkelig og ubesmittelig og uforvisnelig Arv, som er bevaret i Himlene til eder, 5 hvilke ved Guds Magt bevares formedelst Troen til den Frelse, som er rede til at aabenbares i den sidste Tid,
  • 2 Pet 3:13 : 13 Men vi forvente efter hans Forjættelse nye Himle og en ny Jord, i hvilke Retfærdighed boer.
  • Joh 10:27-29 : 27 Mine Faar høre min Røst, og jeg kjender dem, og de følge mig; 28 og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle slet ikke fortabes evindelig, og Ingen skal rive dem af min Haand. 29 Min Fader, som haver givet mig dem, er større end Alle; og Ingen kan rive dem af min Faders Haand.
  • Hebr 12:26-28 : 26 hvis Røst da bevægede Jorden; men nu har han lovet, sigende: Endnu eengang ryster jeg ikke aleneste Jorden, men og Himmelen. 27 Men dette "endnu eengang" giver tilkjende, at de Ting, der bevæges, skulle omskiftes, efterdi de ere gjorte, paa det at de, der ikke bevæges, skulle blive ved. 28 Efterdi vi da have bekommet et ubevægeligt Rige, saa lader os holde fast ved Naaden, ved hvilken vi kunne tjene Gud velbehageligen, med Undseelse og Ærefrygt.
  • Matt 28:20 : 20 og lærer dem at holde alt det, jeg haver befalet eder; og see, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende. Amen.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 76%

    17 Thi see, jeg skaber nye Himle og en ny Jord; og de første skulle ikke ihukommes, ei heller opkomme i (Nogens) Hjerte.

    18 Men glæder eder og fryder eder indtil evig (Tid ved det), som jeg skaber; thi see, jeg skaber Jerusalem til Fryd, og dens Folk til Glæde.

  • 21 Og mig (anlangende), denne er min Pagt med dem, siger Herren: Min Aand, som er over dig, og mine Ord, som jeg haver lagt i din Mund, skulle ikke vige fra din Mund eller fra din Sæds Mund eller fra din Sæds Sæds Mund, siger Herren, fra nu og indtil evig (Tid).

  • 74%

    23 Og det skal skee fra Nymaaned til Nymaaned og fra Sabbat til Sabbat, at alt Kjød skal komme til at tilbede for mit Ansigt, siger Herren.

    24 Og de skulle gaae ud og see paa de Folks (døde) Kroppe, som have gjort Overtrædelse imod mig; thi deres Orm skal ikke døe, og deres Ild skal ikke udslukkes, og de skulle være en Væmmelse for alt Kjød.

  • 21 Og jeg vil ogsaa tage af dem til Præster, til Leviter, siger Herren.

  • 29 Jeg vil holde ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham troligen.

  • 73%

    36 Om disse Skikke (kunde) aflade fra (at være) for mit Ansigt, siger Herren, (da) skal og Israels Sæd ophøre at være et Folk for mit Ansigt alle Dage.

    37 Saa sagde Herren: Om Himlene (kunde) maales oventil, og Jordens Grundvolde (kunde) udforskes nedentil, (saa) vil jeg og forkaste al Israels Sæd for alt det, som de have gjort, siger Herren.

  • 72%

    20 Din Sol skal ikke ydermere gaae ned, og din Maane ikke borttages; thi Herren skal være dig til et evigt Lys, og din Sorgs Dage ere (da) fuldendte.

    21 Og dit Folk, de skulle alle være retfærdige, de skulle eie Jorden evindeligen, (som de, der ere) mine Plantelsers Qvist, mine Hænders Gjerning, til at bevise mig selv herlig.

    22 Den Lille skal blive til Tusinde, og den Ringe til et stærkt Folk; jeg, Herren, jeg vil lade det hasteligen komme i sin Tid.

  • 72%

    36 Jeg svoer eengang ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:

    37 Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Throne som Solen for mig.

  • 71%

    11 Men nu (vil) jeg ikke (være) som i de forrige Dage for det Overblevne af dette Folk, siger den Herre Zebaoth.

    12 Thi (der skal være) Fredens Sæd: Viintræet skal give sin Frugt, og Jorden give sin Grøde, og Himlene give deres Dug, og jeg vil lade dette Folks Overblevne arve alle disse Ting.

  • 6 Opløfter eders Øine til Himlene, og seer ned til Jorden nedentil; thi Himlene skulle forsvinde som en Røg, og Jorden ældes som et Klædebon, og dens Indbyggere døe som det; men min Salighed skal blive evindelig, og min Retfærdighed skal ikke brydes.

  • 2 Og Hedningerne skulle see din Retfærdighed, og alle Konger din Herlighed; og du skal kaldes med et nyt Navn, hvilket Herrens Mund skal nævne.

  • 22 Thi (som) Himmelens Hær ikke kan tælles, og Havets Sand ikke maales, saa vil jeg formere Davids, min Tjeners, Sæd og Leviterne, som tjene mig.

  • 30 Alle Fede paa Jorden skulle æde og tilbede; alle de, som nedfare i Støv, skulle bøie sig for ham, og den, som ikke kan holde sin Sjæl i Live.

  • 28 Men du (bliver) den Samme, og dine Aar faae ingen Ende.

  • 9 Men jeg vil lade udkomme Sæd af Jakob, og af Juda den, som skal eie mine Bjerge; og mine Udvalgte skulle eie det, og mine Tjenere boe der.

  • 13 Herre! dit Navn er evindelig; Herre! din Ihukommelse er fra Slægt til Slægt.

  • 9 Og man skal kjende deres Sæd iblandt Hedningerne, og deres Afkomme midt iblandt Folkene; Alle, som see dem, skulle kjende dem, at de ere en Sæd, som Herren har velsignet.

  • 12 Dersom dine Børn holde min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn stedse og altid sidde paa din Throne.

  • 12 Mine Dage ere som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.

  • 19 Og din Sæd skulde være som Sand, og dit Livs Afkom som Smaastene derudi; dens Navn skulde ikke udryddes eller ødelægges fra (at være) for mit Ansigt.

  • 5 Jeg vil og give dem en Plads i mit Huus og inden mine Mure, og et bedre Navn end Sønner og end Døttre; jeg vil give ham et evigt Navn, som ikke skal Udryddes.

  • 22 Thi jeg vil staae op mod dem, siger den Herre Zebaoth, og udrydde af Babel (hans) Navn og Overblevne og Søn og Sønnesøn, siger Herren.

  • 4 (sigende:) Jeg gjorde en Pagt med min Udvalgte, jeg svoer David, min Tjener:

  • 1 Saa sagde Herren: Himlene ere min Throne, og Jorden mine Fødders Fodskammel; hvor er det Huus, som I ville bygge mig, og hvor er min Hviles Sted?

  • 68%

    22 De skulle ikke bygge, at en Anden skal boe (deri, og) ikke plante, at en Anden skal æde (det); thi som Træets Dage skulle mit Folks Dage være, og mine Udvalgte skulle lade deres Hænders Gjerning blive gammel.

    23 De skulle ikke bemøie sig forgjæves og ei føde til Forskrækkelse; thi de ere deres Sæd, som ere velsignede af Herren, og deres Afkom med dem.

  • 31 See, de Dage komme, siger Herren, at jeg vil gjøre med Israels Huus og med Judæ Huus en ny Pagt;

  • 14 Og I skulle see det, og eders Hjerte skal glædes, og eders Been grønnes som Græsset; og Herrens Haand skal kjendes hos hans Tjenere, og han skal vredes paa sine Fjender.

  • 35 Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaae.

  • 10 Thi Bjergene skulle (vel) vige, og Høiene bevæges, men min Miskundhed skal ikke vige fra dig, og min Freds Pagt (ikke) bevæges, sagde Herren, din Forbarmer.

  • 31 Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaae.

  • 8 Høet bliver tørt, Blomstret falder af, (men) vor Guds Ord bestaaer evindeligen.

  • 7 da vil jeg lade eder boe paa dette Sted, i Landet, som jeg gav eders Fædre, fra Evighed til Evighed.

  • 2 Saa sagde Herren, som gjør det, den Herre, som danner det til at befæste det. Herre er hans Navn:

  • 36 Thi Gud skal frelse Zion og bygge Judæ Stæder, at man skal boe der og eie det.

  • 6 Thi saa sagde den Herre Zebaoth: Endnu eengang, om en liden (Stund), saa vil jeg bevæge Himlene og Jorden og Havet og det Tørre.

  • 9 Derfor maa jeg endnu trætte med eder, siger Herren, og med eders Børnebørn maa jeg trætte.

  • 9 Og det skal være mig til et glædeligt Navn, til Lov og til Ære for alle Hedninger paa Jorden, naar de høre alt det Gode, som jeg gjør dem, og de skulle forfærdes og bæve over alt det Gode og over al den Fred, som jeg vil give dem.

  • 22 da see, om der Noget overbliver derudi, som undkommer, af de udførte Sønner og Døttre, see, de skulle gaae ud til eder, og I skulle see deres Vei og deres Gjerninger, og I skulle trøstes over den Ulykke, som jeg lod komme over Jerusalem, med alt det, som jeg lod komme over den.

  • 25 Og de skulle boe i Landet, som jeg gav min Tjener Jakob, som eders Fædre boede udi; og de skulle boe der, de og deres Børn og deres Børnebørn, til evig Tid, og David, min Tjener, (skal være) deres Fyrste evindeligen.

  • 29 Land! Land! Land! hør Herrens Ord.

  • 33 Himmelen og Jorden skulle forgaae men mine Ord skulle ingenlunde forgaae.