Matteus 24:35
Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaae.
Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaae.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
29 ligesaa og I, naar I see, at disse Ting skee, vider, at (Christus) er nær for Dørene.
30 Sandelig siger jeg eder: Denne Slægt skal ingenlunde forgaae, førend disse Ting skee allesammen.
31 Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaae.
32 Men om den Dag og Time veed Ingen, hverken Englene, som ere i Himmelen, ikke heller Sønnen, uden Faderen (alene).
32 Sandelig siger jeg eder, at denne Slægt skal ikke forgaae, førend det skeer altsammen.
33 Himmelen og Jorden skulle forgaae men mine Ord skulle ingenlunde forgaae.
33 Saaledes og I, naar I see alt dette, da vider, at han er nær for Dørene.
34 Sandelig siger jeg eder: Denne Slægt skal ikke forgaae, førend dette skeer altsammen.
36 Men om den Dag og den Time veed Ingen, ikke engang Himmelens Engle, uden Faderen alene.
37 Men ligesom Noæ Dage vare, saa skal og Menneskens Søns Tilkommelse være.
18 Thi sandelig siger jeg eder: Indtil Himmelen og Jorden forgaae, skal end ikke een den mindste Bogstav eller een Tøddel forgaae af Loven, førend de Ting skee allesammen.
8 Høet bliver tørt, Blomstret falder af, (men) vor Guds Ord bestaaer evindeligen.
17 Men det er lettere, at Himmelen og Jorden forgaae, end at een Tøddel af Loven bortfalder.
10 Men Herrens Dag skal komme som en Tyv om Natten, paa hvilken Himlene skulle forgaae med stort Bulder, men Elementerne skulle komme i Brand og opløses, og Jorden og Alt, hvad der er paa den, skal opbrændes.
6 Opløfter eders Øine til Himlene, og seer ned til Jorden nedentil; thi Himlene skulle forsvinde som en Røg, og Jorden ældes som et Klædebon, og dens Indbyggere døe som det; men min Salighed skal blive evindelig, og min Retfærdighed skal ikke brydes.
2 Men Jesus sagde til dem: See I ikke alt dette? Sandelig siger jeg eder: Her skal ikke lades Steen paa Steen, som jo skal nedbrydes.
3 Men da han sad paa Oliebjerget, gik hans Disciple til ham i Eenrum og sagde: Siig os, naar skal dette skee, og hvad Tegn skal der være paa din Tilkommelse og Verdens Ende?
13 Men hvo, som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive salig.
14 Og dette Riges Evangelium skal prædikes i den ganske Verden til et Vidnesbyrd for alle Folk; og da skal Enden komme.
25 men Herrens Ord bliver evindeligen; men dette er det Ord, som ved Evangelium er forkyndt for eder.
4 En Slægt gaaer, og en (anden) kommer, men Jorden staaer evindelig.
17 Og Verden forgaaer, og dens Lyst; men hvo, som gjør Guds Villie, bliver til evig Tid.
11 De skulle forgaae, men du bliver ved, og de skulle alle blive gamle som et Klædebon;
28 Derfor siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: Der skal ikke (eet af) alle mine Ord forhales længere; det Ord, som jeg taler, det skal og skee, siger den Herre Herre.
24 Thi ligesom Lynet, som lyner fra den (ene Side) under Himmelen, skinner til den (anden Side) under Himmelen, saa skal Menneskens Søn være paa sin Dag.
29 Men strax efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin, og Stjernerne falde af Himmelen, og Himmelens Kræfter røres.
30 Og da skal Menneskens Søns Tegn aabenbares i Himmelen, og da skulle alle Jordens Slægter hyle, og de skulle see Menneskens Søn komme i Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed.
28 Sandelig siger jeg eder: Der ere Nogle af dem, som her staae, som ingenlunde skulle smage Døden, førend de see Menneskens Søn komme i sit Rige.
26 Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene ere dine Hænders Gjerning.
6 Men I skulle høre Krige og Rygte om Krige. Seer til, at I ikke forskrækkes; thi dette maa altsammen skee, men Enden er ikke endda.
11 saa skal mit Ord være, som skal udgaae af min Mund; det skal ikke komme tomt igjen til mig, men det skal gjøre det, mig behager, og hvad jeg sender det til, skal lykkes for det.
24 Men i de Dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes og Maanen ikke give sit Skin,
25 og Himmelens Stjerner skulle nedfalde, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle røres.
39 og de agtede det ikke, indtil Syndfloden kom og tog dem alle bort, saaledes skal og Menneskens Søns Tilkommelse være.
30 Paa denne Maade skal det gaae til paa den Dag, paa hvilken Menneskens Søn skal aabenbares.
44 Derfor værer og I rede; thi Menneskens Søn kommer paa den Time, som I ikke mene.
24 Hvo mig ikke elsker, holder ikke mine Ord; og det Ord, som I høre, er ikke mit, men Faderens, som mig haver udsendt.
25 Dette haver jeg talet til eder, medens jeg blev hos eder.
14 Og Himmelen veg bort som et Haandskrift, der sammenrulles, og hvert Bjerg og hver Ø flyttedes fra deres Steder.
35 Thi den skal komme som en Snare over alle dem, som boe paa den ganske Jordens Kreds.
6 (Angaaende) disse Ting, som I see, da skulle de Dage komme, paa hvilke der ikke skal lades Steen paa Steen, som jo skal nedbrydes.
4 (Der er) ingen Tale og ei Ord, (med hvilke) deres Røst jo er hørt.
26 hvis Røst da bevægede Jorden; men nu har han lovet, sigende: Endnu eengang ryster jeg ikke aleneste Jorden, men og Himmelen.
27 Men dette "endnu eengang" giver tilkjende, at de Ting, der bevæges, skulle omskiftes, efterdi de ere gjorte, paa det at de, der ikke bevæges, skulle blive ved.
27 Thi ligesom Lynet udgaaer fra Østen og skinner indtil Vesten, saa skal og Menneskens Søns Tilkommelse være.
4 Landet sørger, det forsmægter, Jorderige er afmægtigt, det forsmægter; de Høie af Folket i Landet ere blevne afmægtige.
27 Men sandelig siger jeg eder: Der ere Nogle af dem, som her staae, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de see Guds Rige.
21 Og mig (anlangende), denne er min Pagt med dem, siger Herren: Min Aand, som er over dig, og mine Ord, som jeg haver lagt i din Mund, skulle ikke vige fra din Mund eller fra din Sæds Mund eller fra din Sæds Sæds Mund, siger Herren, fra nu og indtil evig (Tid).
15 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
42 Vaager derfor, thi I vide ikke, i hvilken Time eders Herre kommer.