1 Peters brev 1:25
men Herrens Ord bliver evindeligen; men dette er det Ord, som ved Evangelium er forkyndt for eder.
men Herrens Ord bliver evindeligen; men dette er det Ord, som ved Evangelium er forkyndt for eder.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23I, som ere igjenfødte, ikke af forkrænkelig, men uforkrænkelig Sæd, ved Guds Ord, som lever og bliver evindeligen.
24Thi alt Kjød er som Græs, og al Menneskets Herlighed som Græssets Blomster; Græsset visner og Blomsteret derpaa falder af;
5Og Herrens Herlighed skal aabenbares, og de skulle see, (ja) alt Kjød tilhobe, det, som Herrens Mund haver talet.
6(Der er hans) Røst, som siger: Raab! og han sagde: Hvad skal jeg raabe? Alt Kjød er Hø, og al dets Fromhed er som et Blomster paa Marken.
7Høet bliver tørt, Blomstret falder af, naar Herrens Aand blæser derpaa, (ja) Folket er visselig Hø.
8Høet bliver tørt, Blomstret falder af, (men) vor Guds Ord bestaaer evindeligen.
17Og Verden forgaaer, og dens Lyst; men hvo, som gjør Guds Villie, bliver til evig Tid.
11De skulle forgaae, men du bliver ved, og de skulle alle blive gamle som et Klædebon;
35Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaae.
25Og dette er den Forjættelse, som han tilsagde os, det evige Liv.
11Thi saaledes skal rigeligen gives eder Indgang i vor Herres og Frelsers Jesu Christi evige Rige.
31Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaae.
89Herre! dit Ord bestaaer evindelig i Himlene.
33Himmelen og Jorden skulle forgaae men mine Ord skulle ingenlunde forgaae.
5for det Haab, som eder er henlagt i Himlene, om hvilket I have allerede hørt i Evangeliets Sandheds Ord,
20som vel forud var bestemt, før Verdens Grundvold blev lagt, men blev aabenbaret i disse sidste Tider for eder,
4En Slægt gaaer, og en (anden) kommer, men Jorden staaer evindelig.
10men nu er kundgjort ved vor Frelsers Jesu Christi herlige Aabenbarelse, som tilintetgjorde Døden og bragte Liv og Uforkrænkelighed for Lyset ved Evangelium,
5hvilken være Ære i al Evighed! Amen.
17Thi det er Tiden, at Dommen skal begynde fra Guds Huus; men (begynder den) først fra os, hvad Ende vil det faae med dem, som ikke troe Guds Evangelium?
4til en uforkrænkelig og ubesmittelig og uforvisnelig Arv, som er bevaret i Himlene til eder,
5hvilke ved Guds Magt bevares formedelst Troen til den Frelse, som er rede til at aabenbares i den sidste Tid,
1Men jeg minder eder, Brødre! om det Evangelium, som jeg forkyndte eder, hvilket I og annammede, udi hvilket I og ere vedblevne,
26Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene ere dine Hænders Gjerning.
27De, de skulle forgaae, men du, du bestaaer, og de, de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som et Klæde, og de skulle omskiftes.
10Men al Naades Gud, som kaldte os, der en kort Tid lide, til sin evige Herlighed i Christo Jesu, han selv berede, styrke, bekræfte, grundfæste eder!
11Ham være Æren og Magten i al Evighed! Amen.
4Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.
8Jesus Christus er igaar og idag den Samme, ja til evig Tid.
25Men ham, som er mægtig til at styrke eder efter mit Evangelium og Jesu Christi Prædiken, efter Aabenbaringen af den Hemmelighed, som var fortiet fra evige Tider,
26men er nu aabenbaret, og ifølge de prophetiske Skrifter, efter den evige Guds Befaling, kundgjort for alle Hedninger til Troens Lydighed,
19Thi Guds Søn, Jesus Christus, som er prædiket iblandt eder ved os, ved mig og Silvanus og Timotheus, var ikke Ja og Nei, men i ham var Ja,
13Men hvo, som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive salig.
14Og dette Riges Evangelium skal prædikes i den ganske Verden til et Vidnesbyrd for alle Folk; og da skal Enden komme.
17Men I, Elskelige! kommer de Ord ihu, som forud ere talede af vor Herres Jesu Christi Apostler;
5Thi vort Evangelium hos eder var ikke i Ord alene, men ogsaa i Kraft og i den Hellig-Aand og i fuld Overbeviisning; ligesom I og vide, hvorledes vi have været iblandt eder for eders Skyld.
12Mine Dage ere som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
6Thi derfor er og Evangelium forkyndt for Døde, at de vel skulle dømmes for Mennesker i Kjød, men leve for Gud i Aand.
10Og Evangelium bør først at prædikes for alle Folk.
18Thi det Korsets Ord er vel dem en Daarlighed, som blive fortabte, men for os, som blive salige, er det en Guds Kraft.
17Altsaa kommer Troen derved, at man hører, men at man hører, skeer ved Guds Ord.
23saafremt I ellers forblive i Troen, grundfæstede og stadige, og ikke lade eder rokke fra Evangeliets Haab, hvilket I have hørt, hvilket er prædiket for al Skabningen under Himmelen, (og) hvis Tjener jeg Paulus er bleven.
13Derfor takke vi og Gud uafladeligen, at, da I annammede det Guds Ord, som I hørte af os, antoge I ikke Menneskers Ord, men — som det sandeligen er — Guds Ord, hvilket og kraftigen virker i eder, som troe.
11efter den salige Guds herlige Evangelium, som mig er betroet.
31Herrens Ære skal være evindelig, Herren skal glædes i sine Gjerninger.
11Men jeg kundgjør eder, Brødre! at det Evangelium, som er prædiket af mig, er ikke Menneske-Lære;
13Derfor omgjorder eders Sinds Lænder, værer ædrue og sætter eders Haab aldeles til den Naade, som bliver eder til Deel i Jesu Christi Aabenbarelse.
15(Anlangende) et Menneske, hans Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa skal han blomstre.
18Men voxer i vor Herres og Frelsers Jesu Christi Naade og Kundskab! Ham være Ære baade nu og til evig Tid! Amen.
11Thi Solen gik op med Hede og gjorde Græsset vissent, og Blomsteret derpaa faldt af, og den deilige Skikkelse, som var at see derpaa, blev fordærvet. Saaledes skal og den Rige visne i sine Veie.