Jesaja 26:4

Original Norsk Bibel 1866

Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 12:2 : 2 See, Gud er min Salighed, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre Herre er min Styrke og Psalme, og er bleven mig til Salighed.
  • Sal 62:8 : 8 Hos Gud er min Frelse og min Ære; min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud.
  • Jes 50:10 : 10 Hvo er iblandt eder, som frygter Herren, som adlyder hans Tjeners Røst? Den, som vandrer i Mørke og haver ikke (Lysets) Skin, han skal forlade sig paa Herrens Navn, ja (fast) forlade sig paa sin Gud.
  • Fil 4:13 : 13 Jeg formaaer Alt i Christo, som gjør mig stærk.
  • Jes 17:10 : 10 Thi du haver glemt din Saligheds Gud, og ikke ihukommet din Styrkes Klippe; derfor skal du (vel) plante liflige Planter og besætte din Viingaard med fremmede Ranker.
  • Sal 46:1 : 1 Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth.
  • Sal 55:22 : 22 Hans Munds Ord vare glattere end Smør, men der var Strid i hans Hjerte; hans Ord vare blødere end Olie, og de (ere dog) uddragne (Sværd).
  • 5 Mos 32:4 : 4 (Han er) Klippen, hans Gjerning er fuldkommen, thi alle hans Veie ere Ret; Gud er Trofasthed og uden Uretfærdighed, han er retfærdig og oprigtig.
  • 1 Sam 2:2 : 2 Der er Ingen hellig som Herren; thi der er Ingen foruden dig, og ingen Klippe som vor Gud.
  • Jes 32:2 : 2 Og der skal være en Mand som et Skjul imod Veir, (ja som) et Skjul imod Vandskyl, som Vandbække i et tørt Sted, og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.
  • Sal 62:11 : 11 Forlader eder ikke paa Vold, og bliver ikke forfængelige ved røvet (Gods); naar (eder) falder Rigdom til, da sætter ikke Hjertet (dertil).
  • Matt 28:18 : 18 Og Jesus traadte frem, talede med dem og sagde: Mig er given al Magt i Himmelen og paa Jorden.
  • Sal 18:2 : 2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
  • Jes 45:24 : 24 Sandelig, i Herren, siger man om mig, ere Retfærdigheder og Styrke; til ham skal man komme, men alle de, som optændes imod ham, skulle beskjæmmes.
  • Jes 63:1 : 1 Hvo er denne, som kommer fra Edom, med bestænkede Klæder fra Bozra, denne, som er saa prydet i sit Klædebon, som gaaer frem i sin megen Kraft? Jeg, som taler Retfærdighed, mægtig til, at frelse.
  • Matt 6:13 : 13 og led os ikke ind i Fristelse, men fri os fra det Onde; thi dit er Riget og Kraften og Herligheden i Evighed, Amen.
  • Sal 66:7 : 7 Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øine vare paa Hedningerne; de Gjenstridige skulle ikke ophøie sig selv. Sela.
  • Sal 93:1 : 1 Herren regjerer, han haver iført sig Høihed; Herren, han haver iført sig, han haver ombundet sig med Styrke, ja, Jorderige er befæstet, at det ikke skal ryste.
  • Sal 125:1 : 1 En Sang paa Trapperne. De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke skal ryste, (men) skal blive evindelig.
  • Ordsp 3:5-6 : 5 Forlad dig paa Herren i dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand. 6 Kjend ham i alle dine Veie, og han, han skal gjøre dine Stier rette.
  • Jes 45:17 : 17 Israel er frelst ved Herren, ved en evig Frelse; I skulle ikke beskjæmmes, ei heller forhaanes indtil Evigheds Evigheder.
  • 2 Krøn 20:20 : 20 Og de stode tidligen op om Morgenen og droge ud til Thekoas Ørk; og der de droge ud, stod Josaphat og sagde: Hører mig, Juda og I, Indbyggere i Jerusalem! troer paa Herren eders Gud, saa skulle I blive forsikkrede, troer paa hans Propheter, saa skulle I faae Lykke.
  • 2 Krøn 32:8 : 8 Med ham er en kjødelig Arm, men Herren vor Gud er med os, at hjælpe os og at stride vore Krige; og Folket forlod sig fast paa Ezechias, Judæ Konges, Ord.
  • Job 9:19 : 19 Om (jeg vilde flye) til Magt, see, da er han stærk, eller og til Ret, hvo vilde bringe mig i Tale (med ham)?
  • 5 Mos 32:15 : 15 Men der den Rette blev fed, da slog han bag op, du blev fed, blev tyk, blev fyldig; og han forlod Gud, som havde gjort ham, og ringeagtede sin Saligheds Klippe.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 3 (Det er) et fast Forsæt: Du skal bevare Fred, (ja) Fred; thi man haver forladt sig paa dig.

  • 81%

    1 En Sang paa Trapperne. De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke skal ryste, (men) skal blive evindelig.

    2 Der ere Bjerge trindt omkring Jerusalem, og Herren er trindt omkring sit Folk fra nu og indtil evig (Tid).

  • 12 Mine Dage ere som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.

  • 7 Velsignet er den Mand, som forlader sig paa Herren, og hvis Tillid Herren er.

  • 16 Herren er Konge evindelig og altid, Hedningerne ere omkomne af hans Land.

  • 19 Du, Herre! du skal blive evindeligen, din Throne fra Slægt til Slægt.

  • 2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!

  • 7 (Anlangende) Fjenden, (nu) ere Ødelæggelserne endte evindeligen, og du, (O Gud!) haver udryddet Stæderne; deres Ihukommelse er omkommen med dem.

  • 2 See, Gud er min Salighed, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre Herre er min Styrke og Psalme, og er bleven mig til Salighed.

  • 89 Herre! dit Ord bestaaer evindelig i Himlene.

  • 8 Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Menneskene.

  • 3 Israel haabe paa Herren fra nu og indtil evig (Tid)!

  • 9 Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

  • 1 Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth.

  • 11 Herrens Raad bestaaer evindelig, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.

  • 7 Herren er god, (han er) til Befæstning paa Nøds Dag, og kjender dem, som troe paa ham.

  • 26 Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod, at (den) ikke fanges.

  • 18 Herren skal regjere evindelig og altid.

  • 10 Herren skal regjere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja!

  • 1 Mose, den Guds Mands, Bøn. Herre! du, du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.

  • 12 Thi den Herre Gud er Sol og Skjold, Herren skal give Naade og Ære; han skal intet Godt vægre dem, som vandre i Fuldkommenhed.

  • 8 Høet bliver tørt, Blomstret falder af, (men) vor Guds Ord bestaaer evindeligen.

  • 17 Israel er frelst ved Herren, ved en evig Frelse; I skulle ikke beskjæmmes, ei heller forhaanes indtil Evigheds Evigheder.

  • 72%

    30 Thi ved dig kan jeg løbe igjennem en Trop, og ved min Gud kan jeg springe over en Muur.

    31 Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som troe paa ham.

  • 11 I, som frygte Herren! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

  • 2 Thi hans Miskundhed er mægtig over os, og Herrens Sandhed er evindelig. Halleluja!

  • 13 Herre! dit Navn er evindelig; Herre! din Ihukommelse er fra Slægt til Slægt.

  • 7 Thi du sætter ham til Velsignelser altid, du fryder ham med Glæde for dit Ansigt.

  • 72%

    31 Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.

    32 Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe foruden vor Gud?

  • 4 Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lov for vor Gud; det skulle Mange see og frygte, og forlade sig paa Herren.

  • 18 Herren kjender de Fuldkomnes Dage, og deres Arv skal blive evindeligen.

  • 8 at de Ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gjøre Uret, blomstre, indtil de blive ødelagte stedse og altid.

  • 2 Lovet være Herrens Navn fra nu og indtil evig (Tid)!

  • 8 De ere befæstede altid og evindelig, de ere gjorte i Sandhed og Oprigtighed.

  • 4 Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt altid.

  • 14 Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.

  • 4 De, som frygte Herren, sige nu: Hans Miskundhed er evindelig.

  • 6 som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, han, som holder Love evindelig,

  • 2 Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.

  • 31 Herrens Ære skal være evindelig, Herren skal glædes i sine Gjerninger.

  • 6 Og den Troskab, (som du skal bevise) i din (beleilige) Tid, skal være (megen) Saligheds Gods, Viisdom og Kundskab; Herrens Frygt, den skal være hans Liggendefæ.

  • 22 Hans Munds Ord vare glattere end Smør, men der var Strid i hans Hjerte; hans Ord vare blødere end Olie, og de (ere dog) uddragne (Sværd).

  • 2 Fra den Tid er din Throne fast; du er af Evighed.

  • 3 Hans Gjerninger ere Majestæt og Herlighed, og hans Retfærdighed bestaaer altid.

  • 1 Herre! du er min Gud, jeg vil ophøie dig, jeg vil bekjende dit Navn, thi du gjorde en underlig Ting; de Anslag, (som du haver sagt) længe tilforn, ere Trofasthed og Sandhed.

  • 7 Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.

  • 8 Jeg haver sat Herren stedse for mig; thi (han er) ved min høire Haand, jeg skal ikke rokkes.