Salmenes bok 40:4
Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lov for vor Gud; det skulle Mange see og frygte, og forlade sig paa Herren.
Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lov for vor Gud; det skulle Mange see og frygte, og forlade sig paa Herren.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12 Thi den Herre Gud er Sol og Skjold, Herren skal give Naade og Ære; han skal intet Godt vægre dem, som vandre i Fuldkommenhed.
7 Velsignet er den Mand, som forlader sig paa Herren, og hvis Tillid Herren er.
7 Gud skal og nedbryde dig evindelig, han skal borttage dig og udrydde dig af Paulunet, ja oprykke dig med Rod af de Levendes Land. Sela.
8 Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Menneskene.
9 Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Fyrsterne.
3 Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, saa han befæstede mine Gange.
1 Halleluja! Salig er den Mand, som frygter Herren, som haver saare Lyst til hans Bud.
8 Herrens Engel leirer sig trindt omkring dem, som ham frygte, og frier dem.
4 See, saaledes skal den Mand velsignes, som frygter Herren.
25 At forfærdes for et Menneske fører i Strikke, men den, som forlader sig paa Herren, bliver ophøiet.
5 Saa sagde Herren: Forbandet er den Mand, som forlader sig paa Mennesket og holder Kjød for sin Arm, og hvis Hjerte viger fra Herren.
6 Jeg vil befale min Aand i din Haand; du forløste mig, Herre, du sande Gud!
4 den, for hvis Øine den Forskudte er foragtelig, men som ærer dem, der frygte Herren; den, som haver svoret (sig) til Skade, og vil (dog) ikke forandre det;
19 Lad de falske Læber blive stumme, som tale haardt af Hovmod og Foragt imod den Retfærdige.
1 Salig er den Mand, som ikke vandrer i de Ugudeliges Raad, ei heller staaer paa Synderes Vei, ei heller sidder i Spotteres Sæde;
25 Den, som haver et stolt Mod, blander sig i Trætte, men den, som forlader sig paa Herren, skal blive fed.
11 I Gud vil jeg prise (hans) Ord; i Herren vil jeg prise (hans) Ord.
5 Bliver vrede og synder ikke; taler i eders Hjerte paa eders Leie, og værer stille! Sela.
5 Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren, hans Gud,
5 Salige ere de, som boe i dit Huus; de skulle endnu love dig. Sela.
20 Hvo, som forstaaer sig paa Ordet, han skal finde Godt, og den, som forlader sig paa Herren, den er salig.
7 Thi du sætter ham til Velsignelser altid, du fryder ham med Glæde for dit Ansigt.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
10 Og alle Mennesker skulle frygte og forkynde Guds Gjerning, og forstaae, (at det er) hans Gjerning.
14 Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.
23 Og jeg, jeg sagde, der jeg hastede: Jeg er udryddet fra (at være) for dine Øine; dog hørte du mine (ydmyge) Begjæringers Røst, der jeg raabte til dig.
2 Saligt er det Menneske, som Herren ikke tilregner Misgjerning, og i hvis Aand ikke er Svig.
1 En Sang paa Trapperne. Salig er hver den, som frygter Herren, som gaaer paa hans Veie.
4 Den, som haver uskyldige Hænder og er reen af Hjertet, som ikke haver taget sin Sjæl forfængelig (i sin Mund) og ei svoret svigelig.
11 I, som frygte Herren! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
2 Jeg vil love Herren til hver Tid, hans Lov skal altid være i min Mund.
3 Forlader eder ikke paa Fyrster, paa et Menneskes Barn, hos hvilket er ingen Frelse.
6 Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, (naar) mine Skufferes Misgjerning omgiver mig?
23 Af Herren stadfæstes en Mands Gange, og han skal have Lyst til hans Vei.
28 Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde, men de Retfærdige skulle grønnes som et Blad.
8 Ligesom de ere, saa ere de, der gjøre dem, (ja) hver, som forlader sig paa dem.
9 Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
4 Paa den Dag, jeg maa frygte, vil jeg, jeg forlade mig paa dig.
2 Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren, men den, som afviger i sine Veie, foragter ham.
15 Saligt er det Folk, som det saa (gaaer), saligt er det Folk, hvis Gud er Herren.
3 (Det er) et fast Forsæt: Du skal bevare Fred, (ja) Fred; thi man haver forladt sig paa dig.
4 Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.
18 Ligesom de ere, saa ere de, som dem gjøre, ja hver den, som forlader sig paa dem.
12 Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.
10 Den Ugudelige haver mange Smerter; men den, som forlader sig paa Herren, skal Miskundhed omringe.
7 Han skal ikke frygte for ond Tidende; hans Hjerte er fast, han forlader sig paa Herren.
4 Men du er hellig, du, som boer iblandt Israels Lovsange.
1 En Sang paa Trapperne. De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke skal ryste, (men) skal blive evindelig.
6 Thi Herren er høi og seer til den Ringe, og den Høie kjender han langt fra.
10 Hvo er iblandt eder, som frygter Herren, som adlyder hans Tjeners Røst? Den, som vandrer i Mørke og haver ikke (Lysets) Skin, han skal forlade sig paa Herrens Navn, ja (fast) forlade sig paa sin Gud.