1 Peter 1:24

Original Norsk Bibel 1866

Thi alt Kjød er som Græs, og al Menneskets Herlighed som Græssets Blomster; Græsset visner og Blomsteret derpaa falder af;

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 40:6-8 : 6 (Der er hans) Røst, som siger: Raab! og han sagde: Hvad skal jeg raabe? Alt Kjød er Hø, og al dets Fromhed er som et Blomster paa Marken. 7 Høet bliver tørt, Blomstret falder af, naar Herrens Aand blæser derpaa, (ja) Folket er visselig Hø. 8 Høet bliver tørt, Blomstret falder af, (men) vor Guds Ord bestaaer evindeligen.
  • Sal 103:15 : 15 (Anlangende) et Menneske, hans Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa skal han blomstre.
  • Jak 1:10-11 : 10 men den Rige (rose sig) af sin Ringhed; thi han skal forgaae som Græssets Blomster. 11 Thi Solen gik op med Hede og gjorde Græsset vissent, og Blomsteret derpaa faldt af, og den deilige Skikkelse, som var at see derpaa, blev fordærvet. Saaledes skal og den Rige visne i sine Veie.
  • Jak 4:14 : 14 I, som ikke vide, hvad imorgen skal skee; thi hvad er eders Liv? Det er jo en Damp, som er tilsyne en liden Tid, men derefter forsvinder!
  • Sal 37:2 : 2 Thi de skulle hasteligen afhugges som Græs, og affalde som det grønne Græs.
  • Sal 92:7 : 7 En ufornuftig Mand kjender det ikke, og en Daare forstaaer det ikke,
  • Sal 102:4 : 4 Thi mine Dage ere forgangne som Røg, og mine Been ere brændte som et Brandsted.
  • Sal 90:5 : 5 Du bortskyllede dem, de ere som en Søvn; om Morgenen ere de som Græs, der omskiftes.
  • 1 Joh 2:17 : 17 Og Verden forgaaer, og dens Lyst; men hvo, som gjør Guds Villie, bliver til evig Tid.
  • Sal 129:6 : 6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend (Nogen) oprykker det,
  • 2 Kong 19:26 : 26 Og de, som boe deri, bleve afmægtige, vare knuste og beskjæmmede; de bleve som Græs paa Marken og som de grønne Urter, som Hø paa Tagene og som Korn, der visner, før det staaer (i Ax).

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    5 Og Herrens Herlighed skal aabenbares, og de skulle see, (ja) alt Kjød tilhobe, det, som Herrens Mund haver talet.

    6 (Der er hans) Røst, som siger: Raab! og han sagde: Hvad skal jeg raabe? Alt Kjød er Hø, og al dets Fromhed er som et Blomster paa Marken.

    7 Høet bliver tørt, Blomstret falder af, naar Herrens Aand blæser derpaa, (ja) Folket er visselig Hø.

    8 Høet bliver tørt, Blomstret falder af, (men) vor Guds Ord bestaaer evindeligen.

  • 84%

    15 (Anlangende) et Menneske, hans Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa skal han blomstre.

    16 Naar Veir farer over det, da er det ikke (mere), og dets Sted kjender det ikke mere.

  • 25 men Herrens Ord bliver evindeligen; men dette er det Ord, som ved Evangelium er forkyndt for eder.

  • 81%

    10 men den Rige (rose sig) af sin Ringhed; thi han skal forgaae som Græssets Blomster.

    11 Thi Solen gik op med Hede og gjorde Græsset vissent, og Blomsteret derpaa faldt af, og den deilige Skikkelse, som var at see derpaa, blev fordærvet. Saaledes skal og den Rige visne i sine Veie.

  • 23 I, som ere igjenfødte, ikke af forkrænkelig, men uforkrænkelig Sæd, ved Guds Ord, som lever og bliver evindeligen.

  • 15 alt Kjød maatte opgive Aanden tillige, og Mennesket blive til Støv igjen.

  • 12 (Naar) det endnu (staaer) i sin Grøde, (enddog) det ikke oprykkes, skal det dog borttørres førend alt Græs.

  • 75%

    5 Du bortskyllede dem, de ere som en Søvn; om Morgenen ere de som Græs, der omskiftes.

    6 Om Morgenen blomstrer det, og det omskiftes; om Aftenen afhugges det og tørres.

  • 4 Et Menneske er ligt Forfængeligheden, hans Dage ere som en Skygge, der farer forbi.

  • 2 Han gaaer op som et Blomster og afskjæres, og han flyer som en Skygge og bestaaer ikke.

  • 2 Thi de skulle hasteligen afhugges som Græs, og affalde som det grønne Græs.

  • 73%

    19 Thi hvad som hændes Menneskens Børn, det hændes (og) Dyrene, og eens hændes (dem begge); som disse døe, saa døe (og) hine, og de have alle eens Aand, og Mennesket haver ingen Ypperlighed fremfor et (andet) Dyr, thi det er alt Forfængelighed.

    20 De fare alle til eet Sted, de bleve alle af Støv, og de komme alle til Støv igjen.

  • 11 for din Vredes og din Fortørnelses Skyld; thi du opløftede mig og kastede mig ned.

  • 14 I, som ikke vide, hvad imorgen skal skee; thi hvad er eders Liv? Det er jo en Damp, som er tilsyne en liden Tid, men derefter forsvinder!

  • 11 De skulle forgaae, men du bliver ved, og de skulle alle blive gamle som et Klædebon;

  • 12 Deres inderste (Tanker ere, at) deres Huus (skal blive) evindelig, deres Boliger fra Slægt til Slægt; de kalde Jorden efter deres Navn.

  • 30 Thi I skulle være som en Eeg, der fælder sit Blad, og som en Have, hvori der ikke er Vand.

  • 6 Og der var Ingen, som kaldte paa dit Navn, som opvakte sig til at tage fat paa dig; thi du skjulte dit Ansigt for os, og smeltede os i vore Misgjerningers Vold.

  • 4 Landet sørger, det forsmægter, Jorderige er afmægtigt, det forsmægter; de Høie af Folket i Landet ere blevne afmægtige.

  • 10 Men en Mand døer og svækkes, og et Menneske opgiver Aanden; hvor er han da?

  • 4 Og hans deilige Prydelse skal være (som) et affaldet Blomster, som er ovenover den (meget) fede Dal; det (skal blive) som den første Frugt, før Sommeren (kommer), hvilken, naar Nogen, som seer til, faaer at see, (da) skal han opsluge (den), saasnart (han faaer) den i sin Haand.

  • 29 paa det at intet Kjød skal rose sig for ham.

  • 7 En ufornuftig Mand kjender det ikke, og en Daare forstaaer det ikke,

  • 70%

    16 Thi alt det, som er i Verden, Kjødets Lyst og Øinenes Lyst og et hoffærdigt Levnet, er ikke af Faderen, men af Verden.

    17 Og Verden forgaaer, og dens Lyst; men hvo, som gjør Guds Villie, bliver til evig Tid.

  • 17 Sædekornene ere raadnede under deres Jordklimper, Forraadshusene ere ødelagte, Laderne ere nedbrudte, fordi Kornet er fortørret.

  • 22 Lader (da) af fra Mennesket, som haver Aande i sin Næse; thi hvori skulde han agtes (noget)?

  • 4 En Slægt gaaer, og en (anden) kommer, men Jorden staaer evindelig.

  • 27 Og de, som boede deri, bleve afmægtige, vare knuste og beskjæmmede; de bleve som Græs paa Marken og (som) de grønne Urter, (som) Hø paa Tagene og en (forbrændt) Ager, før (Kornet) staaer (i Ax).

  • 26 Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene ere dine Hænders Gjerning.

  • 53 Thi det bør dette Forkrænkelige at iføres Uforkrænkelighed, og dette Dødelige at iføres Udødelighed.

  • 48 Saadan som den Jordiske var, saadanne ere og de Jordiske; og saadan som den Himmelske er, saadanne ere og de Himmelske.

  • 6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend (Nogen) oprykker det,

  • 42 Saaledes er og de Dødes Opstandelse: det saaes i Forkrænkelighed, det opstaaer i Uforkrænkelighed;

  • 28 Klæder da Gud Græsset saa, som idag staaer paa Marken og imorgen kastes i Ovnen, hvormeget mere eder, I lidet troende!

  • 21 Derfor rose Ingen sig af Mennesker; thi alle Ting ere eders,

  • 8 Thi hvo, som saaer i sit Kjød, skal høste Forkrænkelse af Kjødet; men hvo, som saaer i Aanden, skal høste det evige Liv af Aanden.

  • 69%

    38 Men Gud giver det et Legeme, ligesom han haver villet, og hvert Slags Sæd sit eget Legeme.

    39 Alt Kjød er ikke det samme Kjød; men eet er Menneskers Kjød, et andet Qvægs, et andet Fiskes, et andet Fugles.

  • 23 og have forvendt den uforkrænkelige Guds Herlighed til Lighed med Billedet af et forkrænkeligt Menneske og af Fugle og af fireføddede Dyr og af Orme.

  • 25 (Naar) Høet er bortført, saa lader Græsset sig igjen see, og Urterne sankes paa Bjergene.

  • 24 De ere en liden (Tid) ophøiede, og (siden findes) Ingen af dem, og de blive nedtrykkede, de indelukkes som alle (Andre i Graven), og de afhugges som Toppen paa et Ax.

  • 8 Om dets Rod bliver gammel i Jorden, og Stubben deraf døer i Støvet,