Jesaja 2:22

Original Norsk Bibel 1866

Lader (da) af fra Mennesket, som haver Aande i sin Næse; thi hvori skulde han agtes (noget)?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 146:3 : 3 Forlader eder ikke paa Fyrster, paa et Menneskes Barn, hos hvilket er ingen Frelse.
  • Jer 17:5 : 5 Saa sagde Herren: Forbandet er den Mand, som forlader sig paa Mennesket og holder Kjød for sin Arm, og hvis Hjerte viger fra Herren.
  • Sal 144:3-4 : 3 Herre! hvad er et Menneske, at du vilde kjende ham, et Menneskes Barn, at du vilde agte ham? 4 Et Menneske er ligt Forfængeligheden, hans Dage ere som en Skygge, der farer forbi.
  • Sal 8:4 : 4 Naar jeg seer din Himmel, dine Fingres Gjerning, Maanen og Stjernerne, som du beredte,
  • Jak 4:14 : 14 I, som ikke vide, hvad imorgen skal skee; thi hvad er eders Liv? Det er jo en Damp, som er tilsyne en liden Tid, men derefter forsvinder!
  • Job 27:3 : 3 alt saa længe min Aande er i mig, og Guds Aand i min Næse,
  • Jes 40:15 : 15 See, Hedningerne ere agtede (for ham) som en Draabe af Spandet og som et Gran i Vægtskaalerne; see, Øer skal han bortkaste som tyndt (Støv).
  • Sal 62:9 : 9 Forlader eder paa ham til hver Tid, (kjære) Folk! udøser eders Hjerte for hans Ansigt! Gud er vor Tilflugt. Sela.
  • 1 Mos 2:7 : 7 Og Gud Herren havde dannet Mennesket (af) Støv, af Jorden, og blæst Livets Aande i hans Næse; og Mennesket blev til en levende Sjæl.
  • 1 Mos 7:22 : 22 Alt det, som havde Livs Aands Aande i sin Næse, af alt det, som var paa det Tørre, døde.
  • Job 7:15-21 : 15 saa min Sjæl udvælger at være qvalt, (ja) Døden heller end mine Beens (Pine). 16 Jeg er kjed, jeg skal (dog) ikke leve evindeligen; lad af fra mig, thi mine Dage ere Forfængelighed. 17 Hvad er et Menneske, at du vilde agte ham stort, og at du vilde lægge dig ham paa Hjertet? 18 og at du vil besøge ham hver Morgen, at prøve ham (alle) Øieblikke? 19 Hvor længe vil du ikke see hen fra mig? vil du ikke lade mig være, indtil jeg nedsynker mit Spyt? 20 Haver jeg syndet, hvad skal jeg (da) gjøre dig, du Menneskens Vogter? hvorfor haver du sat mig dig til Stød, at jeg er mig selv til en Byrde? 21 Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgjerning fare bort? thi jeg skal nu ligge i Støvet, og naar du søger mig om Morgenen, da skal jeg ikke (findes).

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Sal 146:3-4
    2 vers
    76%

    3 Forlader eder ikke paa Fyrster, paa et Menneskes Barn, hos hvilket er ingen Frelse.

    4 Hans Aand udfarer, han bliver til Jord igjen; paa den samme Dag forgaae hans stolte (Anslag).

  • Job 7:17
    76%

    17 Hvad er et Menneske, at du vilde agte ham stort, og at du vilde lægge dig ham paa Hjertet?

  • Sal 144:3-4
    2 vers
    75%

    3 Herre! hvad er et Menneske, at du vilde kjende ham, et Menneskes Barn, at du vilde agte ham?

    4 Et Menneske er ligt Forfængeligheden, hans Dage ere som en Skygge, der farer forbi.

  • Job 34:14-15
    2 vers
    74%

    14 Dersom han vilde sætte sit Hjerte dertil, da samlede han sin Aand og sin Aande til sig;

    15 alt Kjød maatte opgive Aanden tillige, og Mennesket blive til Støv igjen.

  • Job 14:10
    74%

    10 Men en Mand døer og svækkes, og et Menneske opgiver Aanden; hvor er han da?

  • Jes 2:21
    74%

    21 til at komme i Klippernes Kløfter, i Steenklippernes Huler for Herrens frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.

  • Jes 2:10-11
    2 vers
    74%

    10 Gak ind i Klippen og skjul dig i Støvet for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld.

    11 Et Menneskes høie Øine skulle fornedres, og Mændenes Høihed skal nedbøies; men Herren skal alene være høi paa den samme Dag.

  • Sal 49:12
    73%

    12 Deres inderste (Tanker ere, at) deres Huus (skal blive) evindelig, deres Boliger fra Slægt til Slægt; de kalde Jorden efter deres Navn.

  • Sal 39:5-6
    2 vers
    72%

    5 Herre! lad mig kjende min Ende og mine Dages Maal, hvad det er, at jeg kan kjende, hvor (snart) jeg skal lade af (at leve).

    6 See, du haver sat mine Dage som en Haandbred, og min Livstid er som Intet for dig; visseligen, hvert Menneske er idel Forfængelighed, (hvor fast han end) staaer. Sela.

  • Job 12:10
    72%

    10 i hvis Haand Alles Sjæle ere, som leve, og hver Mands Kjøds Aand.

  • Job 25:6
    72%

    6 Hvormeget mindre et Menneske, (som er) en Orm, og et Menneskes Barn, (som er) en Maddik!

  • Sal 62:9
    71%

    9 Forlader eder paa ham til hver Tid, (kjære) Folk! udøser eders Hjerte for hans Ansigt! Gud er vor Tilflugt. Sela.

  • Job 14:2-3
    2 vers
    71%

    2 Han gaaer op som et Blomster og afskjæres, og han flyer som en Skygge og bestaaer ikke.

    3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.

  • Jer 17:5
    71%

    5 Saa sagde Herren: Forbandet er den Mand, som forlader sig paa Mennesket og holder Kjød for sin Arm, og hvis Hjerte viger fra Herren.

  • Job 18:3
    71%

    3 Hvorfor blive vi agtede som Fæ, (og) ere blevne urene for eders Øine?

  • Sal 104:29
    71%

    29 Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de, samler du deres Aand fra dem, da opgive de Aanden, og de komme til deres Støv igjen.

  • Job 15:13-14
    2 vers
    71%

    13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?

    14 Hvad er et Menneske, at det skulde være reent, eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Qvinde?

  • Sal 103:15
    70%

    15 (Anlangende) et Menneske, hans Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa skal han blomstre.

  • Jes 40:7
    70%

    7 Høet bliver tørt, Blomstret falder af, naar Herrens Aand blæser derpaa, (ja) Folket er visselig Hø.

  • Job 4:17
    70%

    17 Mon et (usselt) Menneske kan holdes retfærdigere end Gud? monne en Mand være renere end den, ham gjorde?

  • Fork 6:11
    70%

    11 Thi hvor der ere mange Ting, der foraarsage de megen Forfængelighed; hvad haver et Menneske mere (deraf)?

  • Ordsp 29:25
    70%

    25 At forfærdes for et Menneske fører i Strikke, men den, som forlader sig paa Herren, bliver ophøiet.

  • Jes 30:28
    70%

    28 Og hans Aand er som en Bæk, der løber over, som rækker indtil Halsen, at sigte Hedningerne i Forfængeligheds Sold, og (som) et Bidsel, der fører vild, i Folkenes Kjæfter.

  • Jes 51:12
    70%

    12 Jeg, jeg er den, som trøster eder; hvo er du da, at du vil frygte for et Menneske, som skal døe, og for et Menneskes Barn, som skal blive som Hø?

  • 1 Sam 2:3
    70%

    3 Taler ikke saa mangfoldeligen saa saare høie Ting, lader (ikke) haarde Ting udgaae af eders Mund; thi Herren er Vidskabers Gud, skulde (hans) Gjerninger da ikke være rette?

  • Jes 40:18
    70%

    18 Ved hvem ville I da ligne Gud? eller hvad for en Lignelse ville I forordne for ham?

  • Sal 89:47-48
    2 vers
    70%

    47 Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? skal din Grumhed brænde som Ild?

    48 Kom ihu, hvad mit Livs Tid er; hvorfor skulde du have skabt alle Menneskens Børn forgjæves?

  • Jak 4:14
    70%

    14 I, som ikke vide, hvad imorgen skal skee; thi hvad er eders Liv? Det er jo en Damp, som er tilsyne en liden Tid, men derefter forsvinder!

  • Sal 39:11
    70%

    11 Borttag din Plage fra mig; (thi) jeg, jeg er (næsten) aldeles udryddet ved din Haands Slag.

  • Job 27:3
    70%

    3 alt saa længe min Aande er i mig, og Guds Aand i min Næse,

  • Sal 135:17
    70%

    17 De have Øren, men kunne ikke høre, og der er ingen Aande i deres Mund.

  • 1 Pet 1:24
    70%

    24 Thi alt Kjød er som Græs, og al Menneskets Herlighed som Græssets Blomster; Græsset visner og Blomsteret derpaa falder af;

  • Fork 3:21
    70%

    21 Hvo fornemmer, at Menneskens Børns Aand, den farer høit op, og Dyrs Aand, at den farer ned under Jorden?

  • Jer 10:23
    69%

    23 Jeg veed, Herre! at Menneskets Vei (staaer) ikke til ham, (ja, det staaer) ikke til ham, som vandrer, at han kan befæste sin Gang.

  • Sal 4:2
    69%

    2 Naar jeg raaber, da bønhør mig, min Retfærdigheds Gud! i Tranghed udbredte du (Rummet) for mig; vær mig naadig og hør min Bøn.

  • Job 10:4
    69%

    4 Haver du kjødelige Øine, eller seer du, som et Menneske seer?

  • Job 13:11
    69%

    11 Skulde ikke hans Høihed forfærde eder, og hans Rædsel falde over eder?

  • 1 Mos 2:7
    69%

    7 Og Gud Herren havde dannet Mennesket (af) Støv, af Jorden, og blæst Livets Aande i hans Næse; og Mennesket blev til en levende Sjæl.

  • Jer 51:17
    69%

    17 Hvert Menneske er ufornuftigt, for det har ingen Kundskab, hver Guldsmed er beskjæmmet ved det udskaarne Billede; thi hans støbte Billede er falskt, og der er ikke Aand i dem.

  • Sal 8:4
    69%

    4 Naar jeg seer din Himmel, dine Fingres Gjerning, Maanen og Stjernerne, som du beredte,

  • Fork 3:19
    69%

    19 Thi hvad som hændes Menneskens Børn, det hændes (og) Dyrene, og eens hændes (dem begge); som disse døe, saa døe (og) hine, og de have alle eens Aand, og Mennesket haver ingen Ypperlighed fremfor et (andet) Dyr, thi det er alt Forfængelighed.

  • Ordsp 27:2
    69%

    2 Lad en Fremmed rose dig, og ikke din Mund, en Ubekjendt, og ikke dine Læber.