Jobs bok 25:6

Original Norsk Bibel 1866

Hvormeget mindre et Menneske, (som er) en Orm, og et Menneskes Barn, (som er) en Maddik!

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 22:6 : 6 Til dig raabte de og undkom; de forlode sig paa dig og bleve ikke beskjæmmede.
  • Jes 41:14 : 14 Frygt ikke, du Orm, Jakob! I (faa) Folk, Israel! jeg, jeg haver hjulpet dig, siger Herren, og din Frelser er den Israels Hellige.
  • 1 Mos 18:27 : 27 Og Abraham svarede og sagde: See nu, jeg haver begyndt at tale til Herren, alligevel jeg er Støv og Aske.
  • Job 4:19 : 19 hvor meget mere (paa dem), som boe i Leerhuse, hvis Grundvold er i Støvet? man kan støde dem smaa førend et Møl.
  • Job 7:17 : 17 Hvad er et Menneske, at du vilde agte ham stort, og at du vilde lægge dig ham paa Hjertet?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 6Til dig raabte de og undkom; de forlode sig paa dig og bleve ikke beskjæmmede.

  • 76%

    3Herre! hvad er et Menneske, at du vilde kjende ham, et Menneskes Barn, at du vilde agte ham?

    4Et Menneske er ligt Forfængeligheden, hans Dage ere som en Skygge, der farer forbi.

  • 17Hvad er et Menneske, at du vilde agte ham stort, og at du vilde lægge dig ham paa Hjertet?

  • 75%

    4Hvorledes kan da et Menneske være retfærdigt for Gud? og hvorledes kan den være reen, som er født af en Qvinde?

    5See indtil Maanen, og han skal ikke (der) slaae Paulun op, og Stjernerne ere ikke rene for hans Øine.

  • 75%

    13at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?

    14Hvad er et Menneske, at det skulde være reent, eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Qvinde?

  • 19hvor meget mere (paa dem), som boe i Leerhuse, hvis Grundvold er i Støvet? man kan støde dem smaa førend et Møl.

  • Sal 8:4-5
    2 vers
    74%

    4Naar jeg seer din Himmel, dine Fingres Gjerning, Maanen og Stjernerne, som du beredte,

    5(da maa jeg sige:) Hvad er et Menneske, at du kommer ham ihu, og et Menneskes Barn, at du besøger ham?

  • 26De skulle ligge tilsammen i Støvet, og Ormene skulle skjule dem.

  • 3Hvorfor blive vi agtede som Fæ, (og) ere blevne urene for eders Øine?

  • 16hvor meget mere er den Mand vederstyggelig og stinkende (for ham), der drikker Uretfærdighed som Vand?

  • 72%

    10Hvad som En er, (saa) er hans Navn allerede tilforn nævnt, og det er vitterligt, at han er et Menneske, og han kan ikke trætte med den, som ham er for mægtig.

    11Thi hvor der ere mange Ting, der foraarsage de megen Forfængelighed; hvad haver et Menneske mere (deraf)?

  • 5Mit Kjød er klædt med Orme og Skarn af Støv, min Hud er sprukken og er bleven foragtelig.

  • 72%

    1Et Menneske, født af en Qvinde, (lever) en stakket Tid og mættes af Uro.

    2Han gaaer op som et Blomster og afskjæres, og han flyer som en Skygge og bestaaer ikke.

    3(Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.

  • 22Lader (da) af fra Mennesket, som haver Aande i sin Næse; thi hvori skulde han agtes (noget)?

  • 17Mon et (usselt) Menneske kan holdes retfærdigere end Gud? monne en Mand være renere end den, ham gjorde?

  • 6Men En haver vidnet etsteds, sigende: Hvad er et Menneske, at du kommer ham ihu? eller et Menneskes Søn, at du agter paa ham?

  • 14Og (hvi) skulde du gjøre Menneskene som Fiske i Havet, som Orme, der have ingen Regenter?

  • 10Men en Mand døer og svækkes, og et Menneske opgiver Aanden; hvor er han da?

  • 70%

    14Jeg siger til Forraadnelsen: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!

    15Hvor skulde da min Forventelse være? og hvo skulde beskue min Forventelse?

  • 11Borttag din Plage fra mig; (thi) jeg, jeg er (næsten) aldeles udryddet ved din Haands Slag.

  • 69%

    4Haver du kjødelige Øine, eller seer du, som et Menneske seer?

    5Ere dine Dage som et Menneskes Dage? ere dine Aar som en Mands Dage?

    6at du spørger efter min Misgjerning, og søger efter min Synd.

  • 12Deres inderste (Tanker ere, at) deres Huus (skal blive) evindelig, deres Boliger fra Slægt til Slægt; de kalde Jorden efter deres Navn.

  • 6han, som fornedrer sig til at see i Himlene og paa Jorden,

  • 12(saa) ligger og et Menneske og opstaaer ikke; indtil Himlene ere ikke (mere), opvaagne de ikke, og de opvækkes ikke af deres Søvn.

  • 26Og (naar) de efter min Hud have afsledet dette (mit Kjød), da skal jeg (dog) beskue Gud af mit Kjød,

  • 6Herre! hvor store er dine Gjerninger! dine Tanker ere meget dybe.

  • 11Din Høihed er nedkastet i Helvede med dine Psalteres Lyd, der skal strøes Orme under dig, og Maddiker bedække dig.

  • 15alt Kjød maatte opgive Aanden tillige, og Mennesket blive til Støv igjen.

  • 5Herre! lad mig kjende min Ende og mine Dages Maal, hvad det er, at jeg kan kjende, hvor (snart) jeg skal lade af (at leve).

  • 28Og han bliver gammel som af Raaddenhed. som et Klæde, det Møl æder.

  • 20(Jordens) Bug skal gjøre, at han glemmes, han skal smage Ormene vel; han skal ikke ydermere ihukommes, og Uretfærdighed skal sønderbrydes som et Træ.

  • 15Der skal Ilden fortære dig, Sværdet skal udrydde dig, det skal fortære dig som Oldenborrer; skaf dig en svar (Hob Folk) som Oldenborrer, (o Konge!) skaf dig en svar (Hob Folk) som Græshopper, (o Ninive!)

  • 7saa skal han dog omkomme i Evighed som hans Skarn; de, som saae ham, skulle sige: Hvor er han?

  • 21Hvo fornemmer, at Menneskens Børns Aand, den farer høit op, og Dyrs Aand, at den farer ned under Jorden?

  • 21Thi nu ere I (som) Intet; I see (min) Rædsel og frygte.

  • 16Hvo dig seer, skal stirre paa dig, de skulle betragte dig (og sige): Mon denne være den Mand, som kom Jorden til at bæve, som kom Rigerne til at skjælve?

  • 6Derfor foragter jeg (mig nu selv) og angrer det i Støv og Aske.

  • 12Jeg, jeg er den, som trøster eder; hvo er du da, at du vil frygte for et Menneske, som skal døe, og for et Menneskes Barn, som skal blive som Hø?

  • 2Og gak ikke i Dom med din Tjener; thi Ingen, som lever, kan være retfærdigfor dig.

  • 15(Anlangende) et Menneske, hans Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa skal han blomstre.