Salmenes bok 143:2
Og gak ikke i Dom med din Tjener; thi Ingen, som lever, kan være retfærdigfor dig.
Og gak ikke i Dom med din Tjener; thi Ingen, som lever, kan være retfærdigfor dig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Davids Psalme. Herre! hør min Bøn, vend dine Øren til mine (ydmyge) Begjæringer; bønhør mig for din Sandheds Skyld, for din Retfærdigheds Skyld.
23 Sandeligen, han lægger ikke for meget paa Nogen, at han skulde gaae irette med Gud.
3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
4 Hvo vil give en Reen af en Ureen? ikke Een.
7 Der (vilde jeg findes) oprigtig, naar jeg gik irette med ham, og befries evindeligen af den, som dømmer mig.
3 Herre! dersom du vil tage vare paa Misgjerninger, Herre! hvo kan (da) bestaae?
33 Herren skal ikke forlade ham i hans Haand og ei fordømme ham som en Ugudelig, naar han bliver dømt.
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;
17 Mon et (usselt) Menneske kan holdes retfærdigere end Gud? monne en Mand være renere end den, ham gjorde?
8 Saa skal Folkenes Forsamling omringe dig, og for dens Skyld kom igjen i det Høie!
2 Lad min Ret komme ud fra dit Ansigt, lad dine Øine beskue Oprigtighed.
17 alligevel er der ingen Fortrædelighed i mine Hænder, og min Bøn er reen.
32 Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde komme tilsammen for Dommen.
20 Haver jeg syndet, hvad skal jeg (da) gjøre dig, du Menneskens Vogter? hvorfor haver du sat mig dig til Stød, at jeg er mig selv til en Byrde?
21 Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgjerning fare bort? thi jeg skal nu ligge i Støvet, og naar du søger mig om Morgenen, da skal jeg ikke (findes).
8 Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
6 at du spørger efter min Misgjerning, og søger efter min Synd.
7 Du veed, at jeg haver ikke handlet ugudelig; dog er der Ingen, som kan redde af din Haand.
4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig, og komme med dig for Retten?
3 Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.
1 Herre! du er retfærdig, naar jeg vil trætte med dig; dog maa jeg tale med dig om Rette: Hvorfor er de Ugudeliges Vei lykkelig? alle de, som vare saare troløse, vare trygge.
11 Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.
2 Jeg vil sige til Gud: Fordøm mig ikke som en Ugudelig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig.
24 Tugt mig, Herre! dog med Maade, ikke i din Vrede, at du ikke skal gjøre mig ringe.
19 Thi en Fattig skal ikke glemmes evindeligen, (eller) de Elendiges Forventelse fortabes altid.
1 Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.
4 To mig meget af min Misgjerning, og rens mig af min Synd.
20 Sandelig, der er ikke et Menneske retfærdigt paa Jorden, som gjør Godt og ikke synder.
13 Hvo kan forstaae sig paa Vildfarelser? rens du mig af (mine) lønlige (Brøst).
3 Herre! hvad er et Menneske, at du vilde kjende ham, et Menneskes Barn, at du vilde agte ham?
5 Det skal være langt fra mig, at jeg skal give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke vende min Fuldkommenhed fra mig.
6 Jeg vil holde fast ved min Retfærdighed og ikke lade af fra den, mit Hjerte skal ikke forhaane mig for mine Dages Skyld.
9 Jeg vil bære Herrens Vrede, thi jeg haver syndet imod ham, indtil han udfører min Sag og skaffer mig Ret; han skal udføre mig til Lyset, jeg skal see paa hans Retfærdighed.
2 Sandeligen, jeg veed, at det er saaledes, og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?
12 Mon du ikke var af fordum (Tid), Herre min Gud, min Hellige? vi skulle ikke døe; Herre! du haver sat ham til Dom, og (du, vor) Klippe! haver grundfæstet ham til at straffe (os).
13 (Dine) Øine ere renere, end at du gjerne seer Ondt, og du kan ikke skue Møie; hvorfor skulde du da skue de Troløse (og) tie, naar en Ugudelig opsluger en Retfærdigere end han?
15 Thi om jeg end var retfærdig, vilde jeg ikke svare; jeg maa bede den om Naade, som dømmer mig.
9 Jeg er reen, foruden Overtrædelse, jeg er uskyldig, og (der er) ingen Misgjerning hos mig.
15 Efter hvem er Israels Konge udgaaen? hvem jager du efter? efter en død Hund, efter en Loppe?
1 Davids (Psalme). Herre! skaf mig Ret, thi jeg, jeg haver vandret i min Fuldkommenhed, og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.
59 Herre! du saae Fortrædelighed imod mig; døm min Dom!
3 Du, som hører Bønnen, hen til dig skal alt Kjød komme.
2 at han kan dømme dit Folk i Retfærdighed, og dine Elendige med Dom.
35 Dog sagde du: Fordi jeg er uskyldig, er visseligen hans Vrede vendt fra mig; see, jeg vil gaae irette med dig, fordi du siger: Jeg haver ikke syndet.
20 Dog, gjør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
12 Derpaa kjender jeg, at du haver Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal raabe (for Glæde) over mig.
29 Kjære, omvender eder, lader Uretfærdighed ikke være (hos eder), ja, omvender eder, endnu (skal) min Retfærdighed (kjendes) i den (Sag).
14 Dersom jeg syndede, saa varede du paa mig, og lod mig ikke være uskyldig for min Misgjerning.
39 Hvorfor murrer et Menneske, som lever? Enhver (murre) for sine Synder.
28 da maa jeg grue for alle mine Smerter; jeg veed, at du lader mig ikke være uskyldig.