Jobs bok 13:20

Original Norsk Bibel 1866

Dog, gjør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 3:8-9 : 8 Og de hørte Guds Herrens Røst, som gik i Haven, der Dagen var luftig; da skjulte Adam og hans Hustru sig for Guds Herrens Ansigt iblandt Træerne i Haven. 9 Og Gud Herren kaldte ad Adam og sagde til ham: Hvor er du? 10 Og han sagde: Jeg hørte din Røst i Haven og frygtede, thi jeg var nøgen, og skjulte mig.
  • Job 9:34-35 : 34 Han borttage sit Riis fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke! 35 (Da) vil jeg tale og ikke frygte for ham; thi (det er) ikke saaledes, (som I mene): jeg (veed det anderledes) hos mig (selv).
  • Sal 139:12 : 12 Mørkhed er og ikke mørk hos dig, og Natten maa lyse som Dagen, Mørket er som Lyset.
  • Åp 6:15-16 : 15 Og Kongerne paa Jorden og de Store og Høvedsmændene over Tusinde og de Rige og de Vældige, og hver Træl og hver Fri skjulte sig i Huler og i Bjergenes Kløfter, 16 og sagde til Bjergene og Klipperne: Styrter over os og skjuler os for hans Aasyn, som sidder paa Thronen, og for Lammets Vrede!

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    21 Lad din Haand være langt fra mig, og lad din Redsel ikke forfærde mig.

    22 Kald saa, og jeg, jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv du mig (Svar) igjen.

    23 Hvor mange ere mine Misgjerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd.

    24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?

  • 19 (Dog) hvo er den, som trætter med mig? thi nu maa jeg tie og opgive Aanden.

  • 7 Jeg haver bedet dig om tvende (Ting; dem) ville du ikke vægre mig, før jeg døer:

  • 32 Foruden det, jeg kan see, lær du mig; dersom jeg haver gjort Uret, da vil jeg ikke gjøre det mere.

  • 75%

    13 Tier for mig, at jeg, jeg maatte tale, og lad saa overgaae mig, hvad (der vil).

    14 Hvorfor skulde jeg optage mit Kjød i mine Tænder, og sætte mit Liv i min Haand?

    15 See, vil han slaae mig ihjel, skulde jeg (dog) ikke haabe? jeg vil bevise mine Veie (at være rette) for hans Ansigt.

  • 13 Gid du vilde gjemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; gid du vilde sætte mig en beskikket (Tid) og da komme mig ihu (igjen)!

  • 2 Jeg vil sige til Gud: Fordøm mig ikke som en Ugudelig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig.

  • 23 Og naar jeg borttager min Haand, da skal du see mig bag til; men mit Ansigt kan ikke sees.

  • 20 Ere mine Dage ikke faa? hold (dog) op! lad af fra mig, at jeg maa lidet vederqvæge mig,

  • 17 fordi jeg ikke er udryddet, før Mørket (kom), og han ikke haver skjult Mørkhed for mit Ansigt.

  • 17 Bønhør mig, Herre; thi din Miskundhed er god; vend (dit) Ansigt til mig efter din megen Barmhjertighed.

  • 2 Herre! hør min Bøn, og lad mit Raab komme til dig.

  • 12 (Der er) megen Skade inden i den, og Bedrageri og Svig viger ikke fra dens Gade.

  • 9 Rens mig af Synd med Isop, saa bliver jeg reen; to mig, saa bliver jeg hvidere end Snee.

  • 73%

    8 Til dig sagde mit Hjerte: — (der du sagde:) søger mit Ansigt! — Herre! jeg søger dit Ansigt.

    9 Skjul ikke dit Ansigt for mig, bortvend ikke din Tjener (fra dig) i Vrede, du har været min Hjælp; overgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Saligheds Gud!

  • 73%

    34 Han borttage sit Riis fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!

    35 (Da) vil jeg tale og ikke frygte for ham; thi (det er) ikke saaledes, (som I mene): jeg (veed det anderledes) hos mig (selv).

  • 13 Herre! hør min Bøn, og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en Fremmed hos dig, en Gjæst som alle mine Fædre.

  • 9 Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).

  • 17 Og han sagde: Hvad er det for et Ord, som han sagde til dig? Kjære, dølg Intet for mig; Gud gjøre dig saa og lægge saa dertil, dersom du dølger for mig et Ord af alle de Ord, som han talede til dig.

  • 11 Jeg vil lære eder ved Guds Haand; hvad der er hos den Almægtige, vil jeg ikke dølge.

  • 10 Da havde jeg endnu Trøst og maatte blive haardfør i Smerte, naar han ikke vilde spare; thi jeg haver ikke dulgt den Helliges Taler.

  • 10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.

  • 72%

    3 Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.

    4 Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.

  • 20 Skulde det fortælles ham, naar jeg taler? mon Nogen kan tale (til ham)? thi han maatte blive opslugt.

  • 19 Hvor længe vil du ikke see hen fra mig? vil du ikke lade mig være, indtil jeg nedsynker mit Spyt?

  • 15 Thi da kan du opløfte dit Ansigt uden Lyde, og blive fast og ikke frygte.

  • 21 Og de, som betale Ondt for Godt, de staae imod mig, fordi jeg efterjager det Gode.

  • 71%

    13 Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte; jeg veed, at dette var hos dig.

    14 Dersom jeg syndede, saa varede du paa mig, og lod mig ikke være uskyldig for min Misgjerning.

  • 1 Til Sangmesteren paa Neginoth; Davids (Psalme), som giver Underviisning.

  • 16 Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 13 Hvo kan forstaae sig paa Vildfarelser? rens du mig af (mine) lønlige (Brøst).

  • 14 Nu haver han ikke stillet Tale mod mig, og jeg vil ikke give ham Svar igjen med eders Ord.

  • 33 dersom jeg haver skjult mine Overtrædelser, saasom Adam, og dulgt min Misgjerning i min Barm,

  • 19 Jeg er fremmed paa Jorden; skjul ikke dine Bud for mig.

  • 5 Det skal være langt fra mig, at jeg skal give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke vende min Fuldkommenhed fra mig.

  • 20 Og han sagde: Du kan ikke see mit Ansigt; thi Mennesket kan ikke see mig og leve.

  • 21 Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgjerning fare bort? thi jeg skal nu ligge i Støvet, og naar du søger mig om Morgenen, da skal jeg ikke (findes).

  • 3 I have nu ti Gange forhaanet mig, I skamme eder ikke, at I ere (saa) forhærdede imod mig.

  • 12 Og min Fader, see, see dog Fligen af din Kappe i min Haand, at jeg vilde ikke slaae dig ihjel, der jeg afskar Fligen af din Kappe; kjend og see, at der er ikke Ondskab eller Overtrædelse i min Haand, jeg har og ikke syndet imod dig, og du jager efter min Sjæl for at borttage den.

  • 11 Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.