Habakkuk 1:14
Og (hvi) skulde du gjøre Menneskene som Fiske i Havet, som Orme, der have ingen Regenter?
Og (hvi) skulde du gjøre Menneskene som Fiske i Havet, som Orme, der have ingen Regenter?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Han drager dem op allesammen med en Krog, samler dem i sit Vod og sanker dem i sit Garn; derfor skal han glæde og fryde sig.
12 Mon du ikke var af fordum (Tid), Herre min Gud, min Hellige? vi skulle ikke døe; Herre! du haver sat ham til Dom, og (du, vor) Klippe! haver grundfæstet ham til at straffe (os).
13 (Dine) Øine ere renere, end at du gjerne seer Ondt, og du kan ikke skue Møie; hvorfor skulde du da skue de Troløse (og) tie, naar en Ugudelig opsluger en Retfærdigere end han?
17 Mon han derfor skulde udryste sit Vod, og ikke spare altid at slaae Folk ihjel?
24 Herre, hvormange ere dine Gjerninger! du gjorde dem alle viseligen; Jorden er fuld af dine Eiendomme.
25 (Anlangende) dette store og vide (og) brede Hav, der vrimler det, og der er ikke Tal paa, der ere levende (Fiske), de smaae med de store.
26 Der gaae Skibene, (der er) Leviathan, som du dannede at lege derudi.
27 De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Mad i sin Tid.
6 Og du haver ladet ham lidet blive ringere end Englene, men du skal krone ham med Ære og Hæder.
7 Du gjør, at han hersker over dine Hænders Gjerninger, du haver lagt Alting under hans Fødder,
8 Faar og Øxne, dem allesammen, ja ogsaa Dyr paa Marken,
18 noget krybende Dyrs Skikkelse paa Jorden, nogen Fisks Skikkelse, som er i Vandet under Jorden,
12 Er jeg et Hav eller en Hvalfisk, at du vil sætte Vagt over mig?
9 Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du, stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
11 eller Mørket, (saa) du kan ikke see, og Vandets Mangfoldighed bedækker dig.
26 Og Gud sagde: Lader os gjøre et Menneske i vort Billede, efter vor Lignelse; og de skulle regjere over Havets Fiske, og over Himmelens Fugle, og over Fæet, og over al Jorden, og over alle Orme, som krybe paa Jorden.
16 Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden?
8 eller tal til Jorden, og den skal lære dig (det), og Fiskene i Havet skulle fortælle dig (det).
5 De Døde bæve under Vandene, og de, som boe deri.
12 at ogsaa Mennesket ikke veed sin Tid, som Fiskene, der fanges med et skadeligt Garn, og som Fuglene, der fanges med Snaren; som de, (saa) blive Menneskens Børn besnærede i en ond Tid, efter som den falder hasteligen over dem.
3 Mon (det synes) dig godt, at du gjør Vold, at du forkaster dine Hænders Arbeide og skinner over de Ugudeliges Raad?
4 Haver du kjødelige Øine, eller seer du, som et Menneske seer?
8 som alene udbreder Himmelen og træder paa Havets Bølger,
3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
3 Herre! hvad er et Menneske, at du vilde kjende ham, et Menneskes Barn, at du vilde agte ham?
1 Der er Ingen (saa) grum, at han tør opvække den, og hvo er da den, der vilde bestaae for mit Ansigt?
7 Det ene er (saa) nær ved det andet, at der ikke kan komme Veir imellem dem.
3 Du forvandler et Menneske, at han bliver knust, og du siger: Kommer igjen, I Menneskens Børn!
30 See, han udbreder sit Lys over dem og skjuler Havets Rødder.
17 Hvad er et Menneske, at du vilde agte ham stort, og at du vilde lægge dig ham paa Hjertet?
3 Derfor skal Landet sørge, og hver skal vansmægte, som boer deri, med (vilde) Dyr paa Marken og med Fuglene under Himmelen, og selv Fiskene i Havet skulle bortsamles.
3 Hvorfor blive vi agtede som Fæ, (og) ere blevne urene for eders Øine?
19 Vandet hensmuler Stenene, og (en Strøm) bortskyller det, som voxer af sig selv deraf, af Jordens Støv; saaledes fordærver du et Menneskes Forventelse.
13 Hvo haver beskikket ham over Jorden, og hvo haver sat (Jordens) Kreds alsammen?
7 Han er den, som holder Vandet tilsammen i Havet som en Dynge, han sætter Afgrundene til (at være) Forraadskammere.
13 indtil den faaer taget fat paa Jordens Vinger, at de Ugudelige udrystes af den,
9 Du satte Grændse (for dem), derover skulle de ikke gaae, de skulle ikke igjen skjule Jorden.
6 Hvormeget mindre et Menneske, (som er) en Orm, og et Menneskes Barn, (som er) en Maddik!
22 Ville I ikke frygte mig, siger Herren, og ikke bæve for mit Ansigt? jeg, som haver sat Sand til Havets Grændse med en evig Skik, at det kan ikke gaae over det; og (om) dets Bølger end bevæge sig, skulle de ikke formaae (noget), og (om) de (end deri) vilde bruse, skulle de dog ikke gaae over det.
8 Og Fiskerne skulle blive bedrøvede, og Alle, som kaste Krog i Strømmen, skulle sørge, og de, som udstrække Garn i Vandet, blive vansmægtige.
7 (Enddog) at den haver ingen Fyrste, Foged eller Regent,
24 — de, de saae Herrens Gjerninger, og hans underlige Gjerninger i det Dybe.
6 Herren gjør Alt, hvad (ham) behager, i Himmelen og paa Jorden, i Havene og i alle Afgrunde.
18 Sandeligen, du sætter dem paa de slibrige (Stæder), du lader dem falde til at ødelægges.
17 Mon et (usselt) Menneske kan holdes retfærdigere end Gud? monne en Mand være renere end den, ham gjorde?
11 I Konger paa Jorden og alle Folk, Fyrster og alle Dommere paa Jorden!
15 See, han opholder Vandet, og det borttørres, og han udlader det, og det omvælter Landet.
10 Men alt det, som haver ikke Finne og Skjæl i Havet og i Bækkene, af alt det, som vrimler i Vandet, og af hver Levendes Sjæl, som er i Vandet, de skulle være eder en Vederstyggelighed.
17 Sandelig, det er forgjæves at udsprede Garn for alle Fugles Øine.