Ordspråkene 6:7

Original Norsk Bibel 1866

(Enddog) at den haver ingen Fyrste, Foged eller Regent,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • -39:12 : 1 Kan du jage Rov til en gammel Løve og opfylde de unge Løvers Liv, 2 naar de lægge sig ned i (deres) Boliger (og) blive i Hulen til at lure? 3 Hvo kan berede Ravnen dens Spise, naar dens Unger skrige til Gud, (naar) de fare hid og did, fordi de have Intet at æde? 4 Veed du Tiden, naar Steengjederne føde? haver du taget vare paa, naar Hinderne ville føde? 5 Kan du tælle de Maaneder, som de opfylde, eller veed du Tiden, naar de føde, 6 (naar) de bøie sig, (naar) de føde deres Unger, (og) udlade (det, de have) Smerte af? 7 Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken; de gaae ud og komme ikke tilbage til dem. 8 Hvo haver ladet det vilde Æsel gaae frit, og hvo løste Skovæslets Baand? 9 hvilket jeg haver givet den slette Mark til sit Huus, og et salt (Land) til sine Boliger. 10 Det leer ad Stadens Bulder, det hører ikke Driverens megen Fnysen. 11 Hvad det opsøger paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det Grønne. 12 Mon en Eenhjørning skal ville være din Tjener? mon den skal blive Natten over ved din Krybbe?
  • Job 39:26-30 : 26 (Naar) Pilekoggeret klinger over den, ja det blinkende (Jern) paa Spyd og Glavind, 27 da opkaster den Jord med (heftig) Bevægelse og Fnysen, og troer ikke, at det er Trompetens Lyd. 28 Naar Trompeten noksom (lyder), siger den: Hui! og lugter Krigen langtfra, (ja) Fyrsternes Bulder og Skrig. 29 Flyver Spurvehøgen efter din Forstand (og) udbreder sine Vinger mod Sønden? 30 Mon det er efter din Befaling, at Ørnen flyver høit og ophøier sin Rede?
  • Job 41:4-9 : 4 Hvo haver opslaaet Overdelen af dens Klæder? hvo tør komme med dobbelt Bidsel (til den)? 5 Hvo haver opladt dens Ansigts Døre? dens Tænder ere forfærdelige trindt omkring. 6 (Dens) stærke Skjolde ere prægtige, (hvert af dem) er tillukket (som) med et fast Segl. 7 Det ene er (saa) nær ved det andet, at der ikke kan komme Veir imellem dem. 8 De hænge, det ene ved det andet, de fatte sig (tilhobe) og adskilles ikke (fra hverandre). 9 Dens Nysen gjør (hver Gang), at der skinner et Lys, og dens Øine ere som Morgenrødens Øienlaage. 10 Af dens Mund fare Blus, (ja) gloende Gnister udfare. 11 Af dens Næsebor udgaaer Røg som af en sydende Gryde og Kjedel. 12 Dens Aande kan stikke Ild paa Kul, og en Lue udgaaer af dens Mund. 13 I dens Hals bliver Styrke varagtig, og Angest hopper for ved den. 14 Dens Kjøds Stykker hænge ved (hverandre); det er fast paa den, det kan ikke bevæges. 15 Dens Hjerte er fast som en Steen, ja fast som et Stykke af den underste (Møllesteen). 16 For dens Høihed grue de Stærke; fordi den sønderbryder (Alt), rense de sig fra Synd. 17 Antaster (Nogen) den med Sværd, (da) bestaaer det ikke, (ei heller) Spyd, Kastegevær eller Pantser. 18 Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ. 19 Der skal ingen Piil jage den paa Flugt, Slyngestene ere blevne forvandlede for den til Halm. 20 Skud agtes som Halm, og den leer ad det bævende Glavind. 21 Der ere skarpe Skaar under den, den strøer spidse (Stene under sig) paa Dynd. 22 Den gjør, at det Dybe syder som en Gryde, den gjør Havet som en Salve. 23 Den gjør, at Stien skinner efter den, saa man maatte holde Afgrunden for graa. 24 Der er Ingen, som kan lignes ved den paa Jorden, den, som er skabt (til at være) uden Rædsel. 25 Den seer (ned paa) alt Høit, den er en Konge over alle Hovmodige.
  • Ordsp 30:27 : 27 Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de alle ud, delende sig (i Hobetal);

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    4Tilsted dine Øine ikke at sove, eller dine Øienlaage at slumre.

    5Fri dig som en Raa af (Jægerens) Haand, og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.

    6Du Lade, gak til Myren, see dens Veie og bliv viis.

  • 75%

    8bereder den sin Mad om Sommeren, den samler sin Spise om Høsten,

    9Du Lade! hvorlænge vil du ligge? naar vil du staae op af din Søvn?

    10(Fordi du siger: Jeg maa endnu) lidet sove, lidet slumre, lidet slaae Hænderne tilsammen at ligge,

  • 27Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de alle ud, delende sig (i Hobetal);

  • 28(Som) en nedreven Stad foruden Muur, (saa) er en Mand, som ikke kan lukke til for sin Aand.

  • 14Og (hvi) skulde du gjøre Menneskene som Fiske i Havet, som Orme, der have ingen Regenter?

  • 24De Flittiges Haand skal herske, men en svigefuld (Mand) skal vorde skatskyldig.

  • 7Og jeg saae iblandt de Vanvittige, jeg blev vaer iblandt Sønnerne en ung Karl, som fattedes Forstand,

  • 8Tjenere herske over os, der er Ingen, som river (os) af deres Haand.

  • 7af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ei heller den, som binder Neg, sin Kjortelflig.

  • 25Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;

  • 69%

    7Hvert Menneskes Arbeide er for hans Munds Skyld, men Sjælen kan dog ikke fyldes.

    8Thi hvad haver en Viis mere end en Daare? hvad haver en Fattig, som veed at vandre for de Levende?

  • 15Ladhed lader en dyb Søvn falde (paa En), og en svigefuld Sjæl skal hungre.

  • 30Jeg gik over en lad Mands Ager og over et Menneskes Viingaard, som fattedes Forstand,

  • 5Der er en Ulykke til, som jeg saae under Solen, som en Forseelse, der udkommer fra en Regents Ansigt:

  • 11Vi høre nemlig, at Nogle omgaaes uskikkeligen iblandt eder og arbeide ikke, men tage sig unyttig Handel for.

  • 1Der er en Ulykke, som jeg saae under Solen, og den er stor over Menneskene:

  • 30(Der hjælper) ikke Viisdom, ei heller Forstand, ei heller Raad imod Herren.

  • 18Ved Ladhed synke Bjælkerne, og naar man nedlader Hænderne, skal Huset dryppe.

  • 4Fordi det er Vinter, vil en Lad ikke pløie; (derfor) skal han tigge om Høsten, men (skal) Intet (finde).

  • 14med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de øde Stæder,

  • 28Thi de, de ere et Folk, som fordærves ved (sine egne) Raad, og der er ikke Forstand i dem.

  • 7Hvo tjener vel i Krig paa sin egen Sold? hvo planter en Viingaard og æder ikke af dens Frugt? eller hvo føder en Hjord og æder ikke af Hjordens Melk?

  • Jes 3:6-7
    2 vers
    68%

    6Thi hver skal tage fat paa sin Broder af sin Faders Huus (og) sige: Du haver Klæder, vær vor Fyrste, lad vort Anstød være under din Haand.

    7Paa den samme Dag skal han opløfte (sin Haand og sværge) og sige: Jeg vil ikke forbinde (eders Skade), og der er hverken Brød, ei heller Klæder i mit Huus, sætter mig ikke til Fyrste over Folket.

  • 18(Der var) ingen af alle de Børn, som hun havde født, der kunde lede hende, og ingen af alle de Børn, som hun havde opdraget, der kunde tage fat paa hendes Haand.

  • 7En Rig hersker over Arme, og den, som tager tillaans, er den Mands Tjener, som udlaaner.

  • 14Hvor intet Raad er, (der) maa Folket falde, hvor mange Raadgivere ere, (der) er Frelse.

  • 6Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem).

  • 15Daarers Arbeide skal gjøre Enhver af dem træt, efterdi han ikke veed at gaae til Staden.

  • 28Og jeg saae (mig om), men der var Ingen, og af disse var og ingen Raadgiver, at jeg kunde spørge dem ad, og de kunde give Svar tilbage.

  • 27Hun seer, hvorledes det gaaer til i hendes Huus, og æder ikke Brød med Ladhed.

  • 24Han borttager Hjertet fra Folkenes Øverster i Landet, og gjør, at de fare vild i det Øde, hvor ikke er Vei,

  • 31en (Hest), som er anbunden om Lænderne, en Buk, og en Konge, som Ingen (tør) staae op imod.

  • 6I de samme Dage var ingen Konge i Israel; hver gjorde, hvad ret var for hans Øine.

  • 40Han udøste Foragt paa Fyrsterne, og lod dem fare vild i det Øde, (hvor) ingen Vei er.

  • 11der er Ingen forstandig; der er Ingen, som søger efter Gud.

  • 18Deres Veies Stier løbe afsides ud, de fare op til Intet og omkomme.

  • 15Som en brølende Løve og en omkringløbende Bjørn er en Ugudelig, der hersker over et ringe Folk.

  • 29Den, som forstyrrer sit Huus, skal arve Veir, og en Daare (skal være) dens Tjener, (som er) viis i Hjertet.

  • 9Alt dette haver jeg seet, der jeg gav mit Hjerte til al den Gjerning, som gjøres under Solen; der er en Tid, da et Menneske hersker over et andet, sig til Ulykke.

  • 22Anslag gjøres til Intet, naar der ikke er hemmeligt Raad, men hvor der ere mange Raadgivere, (der) skal det bestaae.

  • 17Han lader Raadgiverne gaae berøvede bort, og gjør Dommerne gale.

  • 6Herre! hvor store er dine Gjerninger! dine Tanker ere meget dybe.

  • 7Thi han veed ikke, hvad skee skal; thi hvo kan tilkjendegive ham, naar det skal skee?

  • 16Et Menneske, som farer vild fra Klogskabs Vei, skal hvile i Dødningers Forsamling.