Ordspråkene 6:7
(Enddog) at den haver ingen Fyrste, Foged eller Regent,
(Enddog) at den haver ingen Fyrste, Foged eller Regent,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4Tilsted dine Øine ikke at sove, eller dine Øienlaage at slumre.
5Fri dig som en Raa af (Jægerens) Haand, og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
6Du Lade, gak til Myren, see dens Veie og bliv viis.
8bereder den sin Mad om Sommeren, den samler sin Spise om Høsten,
9Du Lade! hvorlænge vil du ligge? naar vil du staae op af din Søvn?
10(Fordi du siger: Jeg maa endnu) lidet sove, lidet slumre, lidet slaae Hænderne tilsammen at ligge,
27Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de alle ud, delende sig (i Hobetal);
28(Som) en nedreven Stad foruden Muur, (saa) er en Mand, som ikke kan lukke til for sin Aand.
14Og (hvi) skulde du gjøre Menneskene som Fiske i Havet, som Orme, der have ingen Regenter?
24De Flittiges Haand skal herske, men en svigefuld (Mand) skal vorde skatskyldig.
7Og jeg saae iblandt de Vanvittige, jeg blev vaer iblandt Sønnerne en ung Karl, som fattedes Forstand,
8Tjenere herske over os, der er Ingen, som river (os) af deres Haand.
7af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ei heller den, som binder Neg, sin Kjortelflig.
25Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
7Hvert Menneskes Arbeide er for hans Munds Skyld, men Sjælen kan dog ikke fyldes.
8Thi hvad haver en Viis mere end en Daare? hvad haver en Fattig, som veed at vandre for de Levende?
15Ladhed lader en dyb Søvn falde (paa En), og en svigefuld Sjæl skal hungre.
30Jeg gik over en lad Mands Ager og over et Menneskes Viingaard, som fattedes Forstand,
5Der er en Ulykke til, som jeg saae under Solen, som en Forseelse, der udkommer fra en Regents Ansigt:
11Vi høre nemlig, at Nogle omgaaes uskikkeligen iblandt eder og arbeide ikke, men tage sig unyttig Handel for.
1Der er en Ulykke, som jeg saae under Solen, og den er stor over Menneskene:
30(Der hjælper) ikke Viisdom, ei heller Forstand, ei heller Raad imod Herren.
18Ved Ladhed synke Bjælkerne, og naar man nedlader Hænderne, skal Huset dryppe.
4Fordi det er Vinter, vil en Lad ikke pløie; (derfor) skal han tigge om Høsten, men (skal) Intet (finde).
14med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de øde Stæder,
28Thi de, de ere et Folk, som fordærves ved (sine egne) Raad, og der er ikke Forstand i dem.
7Hvo tjener vel i Krig paa sin egen Sold? hvo planter en Viingaard og æder ikke af dens Frugt? eller hvo føder en Hjord og æder ikke af Hjordens Melk?
6Thi hver skal tage fat paa sin Broder af sin Faders Huus (og) sige: Du haver Klæder, vær vor Fyrste, lad vort Anstød være under din Haand.
7Paa den samme Dag skal han opløfte (sin Haand og sværge) og sige: Jeg vil ikke forbinde (eders Skade), og der er hverken Brød, ei heller Klæder i mit Huus, sætter mig ikke til Fyrste over Folket.
18(Der var) ingen af alle de Børn, som hun havde født, der kunde lede hende, og ingen af alle de Børn, som hun havde opdraget, der kunde tage fat paa hendes Haand.
7En Rig hersker over Arme, og den, som tager tillaans, er den Mands Tjener, som udlaaner.
14Hvor intet Raad er, (der) maa Folket falde, hvor mange Raadgivere ere, (der) er Frelse.
6Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem).
15Daarers Arbeide skal gjøre Enhver af dem træt, efterdi han ikke veed at gaae til Staden.
28Og jeg saae (mig om), men der var Ingen, og af disse var og ingen Raadgiver, at jeg kunde spørge dem ad, og de kunde give Svar tilbage.
27Hun seer, hvorledes det gaaer til i hendes Huus, og æder ikke Brød med Ladhed.
24Han borttager Hjertet fra Folkenes Øverster i Landet, og gjør, at de fare vild i det Øde, hvor ikke er Vei,
31en (Hest), som er anbunden om Lænderne, en Buk, og en Konge, som Ingen (tør) staae op imod.
6I de samme Dage var ingen Konge i Israel; hver gjorde, hvad ret var for hans Øine.
40Han udøste Foragt paa Fyrsterne, og lod dem fare vild i det Øde, (hvor) ingen Vei er.
11der er Ingen forstandig; der er Ingen, som søger efter Gud.
18Deres Veies Stier løbe afsides ud, de fare op til Intet og omkomme.
15Som en brølende Løve og en omkringløbende Bjørn er en Ugudelig, der hersker over et ringe Folk.
29Den, som forstyrrer sit Huus, skal arve Veir, og en Daare (skal være) dens Tjener, (som er) viis i Hjertet.
9Alt dette haver jeg seet, der jeg gav mit Hjerte til al den Gjerning, som gjøres under Solen; der er en Tid, da et Menneske hersker over et andet, sig til Ulykke.
22Anslag gjøres til Intet, naar der ikke er hemmeligt Raad, men hvor der ere mange Raadgivere, (der) skal det bestaae.
17Han lader Raadgiverne gaae berøvede bort, og gjør Dommerne gale.
6Herre! hvor store er dine Gjerninger! dine Tanker ere meget dybe.
7Thi han veed ikke, hvad skee skal; thi hvo kan tilkjendegive ham, naar det skal skee?
16Et Menneske, som farer vild fra Klogskabs Vei, skal hvile i Dødningers Forsamling.