Ordspråkene 30:25
Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
26Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog sætte de deres Huus i Klippen;
27Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de alle ud, delende sig (i Hobetal);
28Edderkoppen tager fat paa med Hænderne, og er i en Konges Paladser.
29Disse tre (Ting) have en god Gang, og fire gaae vel:
30En stærk Løve, (som er) vældig iblandt Dyrene og vil ikke vende tilbage for Nogens Ansigt,
24Disse fire ere smaae (Ting) paa Jorden, dog ere de vise og have lært Viisdom:
5Fri dig som en Raa af (Jægerens) Haand, og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
6Du Lade, gak til Myren, see dens Veie og bliv viis.
7(Enddog) at den haver ingen Fyrste, Foged eller Regent,
8bereder den sin Mad om Sommeren, den samler sin Spise om Høsten,
5See, som vilde Æsler i Ørken ere de udgangne til deres Gjerning, de stode aarle op efter Føde; (paa den) slette Mark er Brød for dem (og) for (deres) Drenge.
6De høste deres Foder paa Marken, og de Ugudelige afplukke Viingaarden.
27En svigefuld (Mand) skal ikke stege sin Jagt, men en flittig Mand faaer kosteligt Gods.
27De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Mad i sin Tid.
25(Naar) Høet er bortført, saa lader Græsset sig igjen see, og Urterne sankes paa Bjergene.
10Er du efterladen paa Nøds Dag, (da) er din Kraft ringe.
27Beskik din Gjerning derude, og bered det for dig paa Ageren, og derefter byg dit Huus.
18Han byggede sit Huus som Møl, og som en Hytte, (hvilken) en Vogter gjør.
15Kan du troe den til, at den skulde føre dig din Sæd hjem og samle (den) i din Lade?
17Paa den Tid, de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da udslettes de af deres Sted.
4Fordi det er Vinter, vil en Lad ikke pløie; (derfor) skal han tigge om Høsten, men (skal) Intet (finde).
33(Vil du) sove lidet (endnu), slumre lidet, slaae Hænderne lidet tilsammen for at ligge,
13Æd Honning, min Søn! thi det er godt, og Honningkage er sød for din Gane.
46Og han gav Kornormen deres Grøde, og Græshoppen deres Arbeide.
22(Naar) Solen gaaer op, samles de, og de ligge i deres Huler.
23Da gaaer Mennesket ud til sin Gjerning og til sin Tjeneste indtil Aftenen.
15Der skal Ilden fortære dig, Sværdet skal udrydde dig, det skal fortære dig som Oldenborrer; skaf dig en svar (Hob Folk) som Oldenborrer, (o Konge!) skaf dig en svar (Hob Folk) som Græshopper, (o Ninive!)
30Man foragter ikke en Tyv, om han stjæler for at fylde sin Sjæl, efterdi han er hungrig.
6En Byrde over de Dyr i Sønden: I Nøds og Trængsels Land, hvorfra en gammel Løve og stærk Løve (kommer, ja) Otterslange og brændende flyvende (Slange), skulle de føre deres Gods paa Folernes Ryg og deres Liggendefæ paa Kamelernes Bag til et Folk, som ikke kan gavne.
8Og et (vildt) Dyr maa gaae i (Kulen), hvor det lurer, og blive i sine Boliger.
23Du skal grandt kjende dine Faars Skikkelse; sæt dit Hjerte til Hjordene.
24Giver Agt paa Ravnene; de saae ikke, høste og ikke, de have ingen Kjælder og ei Lade, og Gud føder dem (alligevel); hvor meget ere I bedre end Fuglene?
14Der var en liden Stad, og faa Folk i den, og der kom en mægtig Konge imod den og omringede den og byggede store Bolværker om den;
7Hvert Menneskes Arbeide er for hans Munds Skyld, men Sjælen kan dog ikke fyldes.
3(De, som vare) eenlige for Mangel og for Hunger, ja, som flyede til tørre (Steder), til Mørkhed, til øde og ødelagte (Stæder),
4de, som oprykkede Katoste ved en Busk, og Enebærtræers Rødder var deres Brød,
23Der er megen Mad i de Armes nyopdyrkede Land, men der er den, som omkommer, fordi (han) ikke (vil gjøre) Ret.
18De høie Bjerge ere for Steengjederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.
5En viis Mand er stærk, og en forstandig Mand bestyrker (sine) Kræfter.
5Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn, (men) den, som sover hart om Høsten, er en Søn, som beskjæmmer.
22En Viis farer op i de Vældiges Stad, og skal nedkaste dens Trygheds Styrke.
15Og hun staaer op, naar det endnu er Nat, og giver sit Huus Spise, og sine unge Piger (deres) beskikkede (Deel).
27At æde megen Honning er ikke godt, (ei heller er det) en Ære, naar (Folk) randsage deres (egen) Ære.
38Du skal udføre megen Sæd paa Marken, men du skal samle Lidet ind, thi Græshoppen skal opæde det.
7Imellem Buskene skrydede de, de samledes under Nelder,
24Og Øxnene og Folerne, som arbeide Jorden, skulle æde reent Foder, som er kastet med Skuffe og med Kastestovl.
10(Fordi du siger: Jeg maa endnu) lidet sove, lidet slumre, lidet slaae Hænderne tilsammen at ligge,
9den, som vederqvæger sig ved Ødelæggelse over den Stærke, at Ødelæggelsen kommer over Befæstningen.