Ordspråkene 10:5

Original Norsk Bibel 1866

Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn, (men) den, som sover hart om Høsten, er en Søn, som beskjæmmer.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 6:8 : 8 bereder den sin Mad om Sommeren, den samler sin Spise om Høsten,
  • Ordsp 17:2 : 2 En klog Tjener skal herske over en Søn, som beskjæmmer, og skal dele Arv midt iblandt Brødre.
  • Ordsp 19:26 : 26 Hvo, der forstyrrer Faderen og vil bortjage Moderen, er en Søn, som gjør tilskamme og gjør Forhaanelse.
  • Ordsp 30:25 : 25 Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
  • Ordsp 12:4 : 4 En duelig Qvinde er sin Mands Krone, men (naar) hun beskjæmmer (ham, er hun) som Raaddenhed i hans Been.
  • Ordsp 6:6 : 6 Du Lade, gak til Myren, see dens Veie og bliv viis.
  • Jes 55:6-7 : 6 Søger Herren, medens han findes, kalder paa ham, medens han er nær. 7 Den Ugudelige forlade sin Vei, og hver, (som gjør) Uret, sine Tanker, og omvende sig til Herren, og han skal forbarme sig over ham, og til vor Gud, thi han skal mangfoldigen tilgive.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 4 Fordi det er Vinter, vil en Lad ikke pløie; (derfor) skal han tigge om Høsten, men (skal) Intet (finde).

  • 4 Den, som gjør (Arbeide) med en svigefuld Haand, bliver arm, men de Flittiges Haand gjør rig.

  • 75%

    8 bereder den sin Mad om Sommeren, den samler sin Spise om Høsten,

    9 Du Lade! hvorlænge vil du ligge? naar vil du staae op af din Søvn?

    10 (Fordi du siger: Jeg maa endnu) lidet sove, lidet slumre, lidet slaae Hænderne tilsammen at ligge,

  • 7 Den, som bevarer Loven, er en forstandig Søn, men den, som føder Fraadsere, beskjæmmer sin Fader.

  • 15 Ladhed lader en dyb Søvn falde (paa En), og en svigefuld Sjæl skal hungre.

  • 73%

    19 Den Lades Vei er som et Tornegjerde, men de Oprigtiges Sti er banet.

    20 En viis Søn glæder Faderen, men et daarligt Menneske foragter sin Moder.

  • 1 Salomos Ordsprog. En viis Søn glæder en Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.

  • 2 En klog Tjener skal herske over en Søn, som beskjæmmer, og skal dele Arv midt iblandt Brødre.

  • 26 Hvo, der forstyrrer Faderen og vil bortjage Moderen, er en Søn, som gjør tilskamme og gjør Forhaanelse.

  • 72%

    29 Den, som forstyrrer sit Huus, skal arve Veir, og en Daare (skal være) dens Tjener, (som er) viis i Hjertet.

    30 Den Retfærdiges Frugt er Livsens Træ, og en Viis fanger Sjæle.

  • 11 Gods af Forfængelighed skal formindskes, men hvo, som samler med Haanden, skal formere det.

  • 9 Hvo, som er efterladen i sin Gjerning, er Broder til den, som er en fordærvelig Huusbonde.

  • 5 En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.

  • 36 Og hvo, som høster, faaer Løn og samler Frugt til et evigt Liv, paa det de skulle glæde sig tilhobe, baade den, som saaer, og den, som høster.

  • 14 Ligesom han udkom af sin Moders Liv, saa skal han nøgen fare igjen, og gaae, saasom han kom, og han skal ikke tage Noget (med sig) af sit Arbeide, som han kan bortføre i sin Haand.

  • 25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.

  • 15 Riis og Straf give Viisdom, men en Dreng, som overlades (til sig selv), beskjæmmer sin Moder.

  • 7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ei heller den, som binder Neg, sin Kjortelflig.

  • 18 Ved Ladhed synke Bjælkerne, og naar man nedlader Hænderne, skal Huset dryppe.

  • 35 De Vise skulle arve Ære, men (hver) af Daarerne skal optage Skam.

  • 33 (Vil du) sove lidet (endnu), slumre lidet, slaae Hænderne lidet tilsammen for at ligge,

  • 18 Hvo, som lader Tugt fare, haver Armod og Skam, men den, som bevarer Straf, skal æres.

  • 69%

    23 Der er megen Mad i de Armes nyopdyrkede Land, men der er den, som omkommer, fordi (han) ikke (vil gjøre) Ret.

    24 Hvo, som sparer sit Riis, hader sin Søn, men den, som elsker ham, tugter ham tidlig.

  • 19 Hvo, som dyrker sin Jord, skal mættes af Brød, men den, som jager efter unyttige Ting, skal mættes af Armod.

  • 27 En svigefuld (Mand) skal ikke stege sin Jagt, men en flittig Mand faaer kosteligt Gods.

  • 1 En viis Søn (hører sin) Faders Tugt, men en Bespotter hører ikke Irettesættelse,

  • 6 De høste deres Foder paa Marken, og de Ugudelige afplukke Viingaarden.

  • 1 Som Sneen om Sommeren og som Regnen om Høsten, saa passer Ære ikke vel for en Daare.

  • 4 Hvo, som agter paa Veir, saaer ikke, og hvo, der seer til de tykke Skyer, høster ikke.

  • 12 En Klog seer Ulykken og skjuler sig, (men) Vanvittige gaae frem (og) straffes.

  • 4 Den Lades Sjæl begjærer og (faaer) ikke, men de Flittiges Sjæl skal fedes.

  • 12 Det er en ond Syge, som jeg saae under Solen, at Rigdom bevares for sin Herre til hans (egen) Ulykke,

  • 11 Den, som dyrker sit Land, skal mættes med Brød, men den, som jager efter unyttige (Ting), fattes Forstand.

  • 5 Den Flittiges Anslag ere visseligen til Fordeel, men hvers, som haster, ere visseligen til Mangel.

  • 15 Daarers Arbeide skal gjøre Enhver af dem træt, efterdi han ikke veed at gaae til Staden.

  • 13 Elsk ikke Søvn, at du skal ikke maaskee blive arm; oplad dine Øine (og) mættes af Brød.

  • 21 Den, som avler en Daare, (avler ham) sig til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glædes.

  • 11 Paa den Dag, du planter, skal du komme (din Plantelse) til at groe, og om Morgenen skal du komme din Sæd til at grønnes; (men det skal aleneste være) en Høstdynge paa Svagheds og den ulægelige Smertes Dag.

  • 16 En Retfærdigs Arbeide er til Livet, en Ugudeligs Indkomme er til Synd.

  • 13 Bedre er et fattigt Barn, som er viist, end en gammel Konge, som er en Daare, som endnu ikke veed at lade sig paaminde.

  • 24 En Lad skjuler sin Haand i Fadet, han lader den end ikke komme til sin Mund igjen.

  • 6 Saa din Sæd aarle, og lad din Haand ikke hvile om Aftenen; thi du veed ikke, enten dette eller hiint skal blive ret, eller om de begge skulle være gode som Eet.

  • 15 En Lad skjuler sin Haand i Fadet; det bliver ham besværligt at lade den komme til sin Mund igjen.

  • 5 Hvo, som bespotter en Arm, forhaaner den, som gjorde ham; hvo, som glæder sig over Ulykke, skal ikke holdes uskyldig.

  • 16 En Daares Fortørnelse skal kjendes samme Dag, men den, som skjuler Forsmædelse, er klog.