Ordspråkene 26:15
En Lad skjuler sin Haand i Fadet; det bliver ham besværligt at lade den komme til sin Mund igjen.
En Lad skjuler sin Haand i Fadet; det bliver ham besværligt at lade den komme til sin Mund igjen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
24En Lad skjuler sin Haand i Fadet, han lader den end ikke komme til sin Mund igjen.
13En Lad sagde: Der er en grum Løve paa Veien, en Løve paa Gaderne.
14(Som) Døren vendes omkring paa sine Hængsler, (saa vender og) en Lad sig paa sin Seng.
25Den Lades Begjæring skal dræbe ham; thi hans Hænder vægrede sig ved at gjøre (Noget).
26Han begjærer saare den ganske Dag, men en Retfærdig skal give og ikke holde tilbage.
15Ladhed lader en dyb Søvn falde (paa En), og en svigefuld Sjæl skal hungre.
16En Lad er visere for sine egne Øine end Syv, som svare med Fornuftighed.
17Som den, der tager Hunden fat ved Ørene, er den, der gaaer forbi og fortørner sig over en Trætte, der ikke kommer ham ved.
23(Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.
24De Flittiges Haand skal herske, men en svigefuld (Mand) skal vorde skatskyldig.
4Den Lades Sjæl begjærer og (faaer) ikke, men de Flittiges Sjæl skal fedes.
9Du Lade! hvorlænge vil du ligge? naar vil du staae op af din Søvn?
10(Fordi du siger: Jeg maa endnu) lidet sove, lidet slumre, lidet slaae Hænderne tilsammen at ligge,
11saa skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.
27En svigefuld (Mand) skal ikke stege sin Jagt, men en flittig Mand faaer kosteligt Gods.
9Hvo, som er efterladen i sin Gjerning, er Broder til den, som er en fordærvelig Huusbonde.
19Den Lades Vei er som et Tornegjerde, men de Oprigtiges Sti er banet.
5Daaren lægger sine Hænder sammen og æder sit (eget) Kjød.
6En Haandfuld med Rolighed er bedre end begge Næver fulde med Møie og Aandsfortærelse.
26Ligesom Eddike er for Tænderne, og som Røg for Øinene, saa er den Lade for dem, som ham sende.
4Fordi det er Vinter, vil en Lad ikke pløie; (derfor) skal han tigge om Høsten, men (skal) Intet (finde).
18Ved Ladhed synke Bjælkerne, og naar man nedlader Hænderne, skal Huset dryppe.
33(Vil du) sove lidet (endnu), slumre lidet, slaae Hænderne lidet tilsammen for at ligge,
4Den, som gjør (Arbeide) med en svigefuld Haand, bliver arm, men de Flittiges Haand gjør rig.
5Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn, (men) den, som sover hart om Høsten, er en Søn, som beskjæmmer.
13En Lad sagde: Der er en Løve derude, jeg maatte dræbes midt paa Gaderne.
30Jeg gik over en lad Mands Ager og over et Menneskes Viingaard, som fattedes Forstand,
26Hans Sjæl, som arbeider, arbeider for sig (selv), thi han bøier sig til Arbeide, da hans Mund byder ham det.
27En Belials Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er som en brændende Ild.
32Haver du handlet daarligen, der du ophøiede dig, og haver du tænkt (Ondt, da læg) Haand paa Mund.
6Du Lade, gak til Myren, see dens Veie og bliv viis.
9(Som) en Torn, der opkommer i en Drukkens Haand, saa er et Ordsprog i Daarers Mund.
21Thi en Dranker og Fraadser skal blive arm, og Slummer gjør, at En maa iføre sig revne (Klæder).
26Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster der, jeg ikke saaede, og samler der, jeg ikke spredte;
30Hvo, der lukker sine Øine, (gjør det) for at optænke forvendte Ting, hvo, som bider i sine Læber, fuldkommer Ondt.
27Hvo, som graver en Grav, skal falde i den, og hvo, som opvælter en Steen, paa ham skal den komme tilbage.
16(Hver), som søger at skjule hende, vil skjule Veir, og i sin høire Haand (gjemme) Olie, (som dog) raaber.
3Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.
12Dersom Ondskab end er sød i hans Mund, (om) han vilde dølge den under sin Tunge,
13(om) han vilde spare den og ikke forlade den, og vilde holde den tilbage inden i sin Gane,
7af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ei heller den, som binder Neg, sin Kjortelflig.
18Den, som skjuler Had, haver falske Læber, og den, som udfører (ondt) Rygte, er en Daare.
23Han vanker hid og did efter Brød, hvor det er; han veed, at Mørkheds Dag er tilrede hos ham.
30Man foragter ikke en Tyv, om han stjæler for at fylde sin Sjæl, efterdi han er hungrig.
24Hvo, som deler med en Tyv, hader sin Sjæl, (saa og) den, der hører Forbandelse og ikke giver det tilkjende.
27thi han haver skjult sit Ansigt med Fedme og gjort Folder paa (sin) Lænd.
5Den Flittiges Anslag ere visseligen til Fordeel, men hvers, som haster, ere visseligen til Mangel.
27og haver mit Hjerte ladet sig forlokke i Løndom, at min Mund haver kysset min Haand,