Forkynneren 11:4

Original Norsk Bibel 1866

Hvo, som agter paa Veir, saaer ikke, og hvo, der seer til de tykke Skyer, høster ikke.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 22:13 : 13 En Lad sagde: Der er en Løve derude, jeg maatte dræbes midt paa Gaderne.
  • Ordsp 3:27 : 27 Hold ikke det Gode tilbage fra den, som bør have det, om din Haand haver Evne at gjøre det.
  • Ordsp 20:4 : 4 Fordi det er Vinter, vil en Lad ikke pløie; (derfor) skal han tigge om Høsten, men (skal) Intet (finde).

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 78%

    1 Kast dit Brød ovenpaa Vandet, thi du skal finde det længe derefter.

    2 Deel ud til Syv, ja og til Otte; thi du kan ikke vide, hvad for Ulykke der skal skee paa Jorden.

    3 Naar de tykke Skyer ere fulde, udgyde de Regn paa Jorden, og naar et Træ falder mod Sønden eller og mod Norden, (paa hvilket) Sted Træet falder, der skal det blive.

  • 77%

    5 Ligesom du ikke veed, hvad Veirets Vei er, og hvorledes Benene (blive beredte) i en Frugtsommeligs Liv, saaledes kan du ikke vide Guds Gjerning, som gjør det altsammen.

    6 Saa din Sæd aarle, og lad din Haand ikke hvile om Aftenen; thi du veed ikke, enten dette eller hiint skal blive ret, eller om de begge skulle være gode som Eet.

  • 7 Thi de saaede Veir, og de skulle høste Hvirvelvind; den skal ikke have staaende Korn, (dens) Grøde skal ikke give Meel; om den maaskee end giver, skulle Fremmede opsluge det.

  • 21 Og nu seer man ikke Lys, som er klart i de (øverste) Skyer, (men) naar Veiret gaaer over, da renser det dem.

  • 7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ei heller den, som binder Neg, sin Kjortelflig.

  • 4 Fordi det er Vinter, vil en Lad ikke pløie; (derfor) skal han tigge om Høsten, men (skal) Intet (finde).

  • Gal 6:7-9
    3 vers
    72%

    7 Farer ikke vild! Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske saaer, dette skal han og høste.

    8 Thi hvo, som saaer i sit Kjød, skal høste Forkrænkelse af Kjødet; men hvo, som saaer i Aanden, skal høste det evige Liv af Aanden.

    9 Men naar vi gjøre det Gode, lader os ikke blive trætte; thi vi skulle og høste i sin Tid, saafremt vi ikke forsage.

  • 29 Den, som forstyrrer sit Huus, skal arve Veir, og en Daare (skal være) dens Tjener, (som er) viis i Hjertet.

  • 16 at han og maatte æde i Mørke alle sine Dage, baade med megen Græmmelse og sin Sygdom og Fortørnelse?

  • 8 Saasom jeg haver seet: De, som pløie Uret, og de, som saae Møie, de maae høste det Samme.

  • 71%

    27 og han sover og han staaer op, Nat og Dag; og Sæden voxer og bliver høi, saa at han ikke veed (hvordan).

    28 Thi Jorden bærer Frugt af sig selv, først Græs, derefter Ax, derefter fuldkomment Korn i Axet.

  • 71%

    36 Og hvo, som høster, faaer Løn og samler Frugt til et evigt Liv, paa det de skulle glæde sig tilhobe, baade den, som saaer, og den, som høster.

    37 Thi herudi er den Tale sand, at der er En, som saaer, og en Anden, som høster.

  • 2 medens Solen og Lyset og Maanen og Stjernerne ikke endnu blive mørke, ei heller de tykke Skyer komme tilbage efter Regnen;

  • 71%

    54 Men han sagde og til Folket: Naar I see Skyen opgaae i Vesten, sige I strax: Der kommer Regn; og det skeer saaledes.

    55 Og naar I see Søndenveir blæse, sige I: Der kommer Hede; og det skeer.

  • 14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke seer, og han vandrer omkring Himmelens Kreds.

  • 10 Thi ligesom Regnen og Sneen nedfalder fra Himmelen og kommer ikke tilbage derhen, men vander Jorden (overflødigen) og gjør den frugtbar og kommer den til at give Grøde, og den giver Sæd til at saae og Brød til at æde,

  • 11 Paa den Dag, du planter, skal du komme (din Plantelse) til at groe, og om Morgenen skal du komme din Sæd til at grønnes; (men det skal aleneste være) en Høstdynge paa Svagheds og den ulægelige Smertes Dag.

  • 11 Ogsaa fordriver han den tykke (Sky) med klar (Luft), han adspreder Skyen ved sit Lys.

  • 6 Thi dette (er vist): Hvo karrigen saaer, skal og karrigen høste, og hvo, som saaer i Velsignelse, skal og høste i Velsignelse.

  • 32 Han skjuler Lyset (som) med flade Hænder, og byder derover derved, at en (Sky) kommer derimod.

  • 11 Den, som dyrker sit Land, skal mættes med Brød, men den, som jager efter unyttige (Ting), fattes Forstand.

  • 7 Thi han veed ikke, hvad skee skal; thi hvo kan tilkjendegive ham, naar det skal skee?

  • 15 Du, du skal saae og ikke høste; du, du skal træde Oliebær, men ikke salve dig med Olie, og (træde) Most, og ikke drikke Viin.

  • 8 Hvo, som saaer Uret, skal høste Uretfærdighed, og hans Grumheds Riis skal faae Ende.

  • 8 Han binder Vandet tilsammen i sine Skyer, dog brister Skyen ikke under dem.

  • 17 da saae jeg al Guds Gjerning, at et Menneske ikke kan udfinde den Gjerning, som skeer under Solen, som Mennesket arbeider paa at opsøge, men kan ikke finde den, ja og, om den Vise vilde sige sig at forstaae den, kan han dog ikke finde den.

  • 5 Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn, (men) den, som sover hart om Høsten, er en Søn, som beskjæmmer.

  • 5 De, som saae med Graad, skulle høste med Frydesang.

  • 37 Og i hvad du saaer, saaer du ikke det Legeme, der skal vorde, men et blot Korn, det være sig af Hvede eller af nogen af de andre (Arter Sæd).

  • 24 Ja, de blive hverken plantede, ei heller saaede, og deres Stub rodfæstes ikke i Jorden; og han blæser ogsaa paa dem, at de blive tørre, og en Storm maa tage dem bort som Halm.

  • 25 Der han gjorde Vægt for Veiret og veiede Vandet med en Maade,

  • 14 (Som) Skyer og Veir, (hvor) ingen Regn (er hos), er en Mand, som roser sig af en falsk Gave.

  • 14 I, som ikke vide, hvad imorgen skal skee; thi hvad er eders Liv? Det er jo en Damp, som er tilsyne en liden Tid, men derefter forsvinder!

  • 24 Og de sagde ikke i deres Hjerte: Lader os dog frygte Herren vor Gud, han, som giver Regn, baade tidlig Regn og sildig Regn i sin Tid; han skal bevare os Ugerne, (ja) de beskikkede Høsttider.

  • 10 Ja, see, det var (vel) plantet, men mon det skulde lykkes? skulde det ikke vist blive tørt, saasnart Østenveir rører ved det, (ja) blive tørt i de Bede, som det voxer udi?

  • 18 Han er let ovenpaa Vandet, deres Deel er forbandet i Landet; han vender sig ikke til Viingaardenes Vei.

  • 11 Paa den samme Tid skal siges til dette Folk og til Jerusalem: (Der kommer) et tørt Veir paa de høie (Steder) i Ørken, paa mit Folks Datters Vei, ikke til at kaste (Korn) og ei til at rense.

  • 16 Naar Veir farer over det, da er det ikke (mere), og dets Sted kjender det ikke mere.

  • 8 Du trættede imod ham med Maade, da du bortkastede ham, (da) han borttog (ham) ved sit det haarde Veir den Dag, det var Østenvind.

  • 5 Sku Himmelen og see, og besku (de øverste) Skyer, de ere dig for høie.

  • 16 Veed du, hvorledes de tykke (Skyer) hænge (som i Vægtskaaler)? hans underlige Ting, (som er) fuldkommen i al Kundskab?

  • 24 Skal Plovmanden pløie den ganske Dag til at saae, (ja) aabne og harve sin Jord?