Ordspråkene 25:14
(Som) Skyer og Veir, (hvor) ingen Regn (er hos), er en Mand, som roser sig af en falsk Gave.
(Som) Skyer og Veir, (hvor) ingen Regn (er hos), er en Mand, som roser sig af en falsk Gave.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23 Nordenveir kan føde en Regn (af sig), og en Tunge, (som taler) i Skjul, et forvendt Ansigt.
13 Ligesom et Sneeklump paa Høstens Dag, er et trofast Bud for dem, som sende ham; thi han vederqvæger sine Herrers Sjæl.
14 (Det er) Ondt, (det er) Ondt, skal Kjøberen sige, men (naar) han gaaer bort, da skal han rose sig.
17 Disse ere vandløse Kilder, Skyer, som drives af Hvirvelvind, for hvilke Mørke og Mulm til evig Tid er bevaret.
1 Som Sneen om Sommeren og som Regnen om Høsten, saa passer Ære ikke vel for en Daare.
7 Det staaer en Daare ikke vel an at tale om ypperlige Ting, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
8 Skjenk er en yndig Steen for deres Øine, som eie den; til alt det, man vil vende sig, skal den lykkes.
1 Ros dig ikke af den Dag imorgen; thi du veed ikke, hvad Dagen vil føde.
2 Lad en Fremmed rose dig, og ikke din Mund, en Ubekjendt, og ikke dine Læber.
5 En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Gange.
15 Ved Langmodighed bliver en Fyrste overtalt, og en blød Tunge sønderbryder Been.
15 I Kongens Ansigts Lys er Livet, og hans Bevaagenhed er som en Sky med sildig Regn.
31 Han skal ikke kunne forlade sig paa Forfængelighed, hvorved han er forført; thi Forfængelighed skal vorde hans Betaling.
17 Den, som vil udsige Sandhed, forkynder Retfærdighed, men et falskt Vidne (forkynder) Svig.
2 Den Ugudeliges Overtrædelse siger (mig) inden i mit Hjerte: Der er ikke Gudsfrygt for hans Øine.
19 saa (gjør) en Mand, der besviger sin Næste og siger: Skjæmter jeg ikke?
14 En Gave i Løndom stiller Vrede, og en Skjenk i Barmen (stiller) en stærk Hastighed.
23 En Ugudelig tager Gave af Skjødet til at bøie Rettens Stier.
4 Hvo, som agter paa Veir, saaer ikke, og hvo, der seer til de tykke Skyer, høster ikke.
3 En arm Mand, som dog fortrænger de Ringe, er som en Regn, der nedslaaer (Kornet), saa (der bliver) ingen Spise (igjen).
6 Mange bede (ydmygeligen) for en Fyrstes Ansigt, og hver er Ven med en gavmild Mand.
14 Men have I besk Nid og Kivagtighed i eders Hjerter, da roser eder ikke eller lyver mod Sandheden.
5 Et trofast Vidne lyver ikke, men et falskt Vidne udblæser Løgn.
16 Et Menneskes Gave gjør ham Rum og fører ham for store Herrer.
29 Den, som forstyrrer sit Huus, skal arve Veir, og en Daare (skal være) dens Tjener, (som er) viis i Hjertet.
16 Men nu rose I eder i eders Overmod; al saadan Ros er ond.
18 (Som) en Hammer og et Sværd og en skjærpet Piil er en Mand, som svarer falskt Vidnesbyrd imod sin Næste.
19 (Som) en braadden Tand og en Fod, der snubler, er Tillid til den Troløse paa Nødens Dag.
20 (Som) den, der aflægger Klæder den Dag, det er koldt, (ja som) Eddike paa Salpeter, saa er den, som synger Sange for et Hjerte, der er ilde (tilfreds).
26 (Som) en Kilde, der er rørt (med Fødderne), og et fordærvet Kildevæld, (saa) er en Retfærdig, som snubler for en Ugudelig.
14 Hvo, som velsigner sin Næste med høi Røst om Morgenen, naar han aarle opstaaer, det skal regnes ham for en Forbandelse.
15 Et ideligt Dryp paa den Dag, det regner saare, og en trættekjær Qvinde ligne (hverandre).
16 (Hver), som søger at skjule hende, vil skjule Veir, og i sin høire Haand (gjemme) Olie, (som dog) raaber.
18 Den, som skjuler Had, haver falske Læber, og den, som udfører (ondt) Rygte, er en Daare.
8 Som den, der binder en Steen i en Slynge, saa er den, der giver en Daare Ære.
17 Den, som er hastig til Vrede, gjør Daarlighed, og en underfundig Mand hades.
1 Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.
6 At arbeide paa (at samle) Liggendefæ med en falsk Tunge er en Forfængelighed, som bortblæses, hos dem, som søge Døden.
3 Thi dersom Nogen tykkes sig at være Noget og er dog Intet, han bedrager sig selv.
15 Thi han, han skal bære Frugt iblandt Brødrene; (dog) skal der komme et Østenveir, et Herrens Veir, som skal fare op af Ørken, og hans Kildevæld skal tørres, og hans Kilde blive tør; det samme skal røve alle kostelige Kars Liggendefæ.
29 En Langmodig har megen Forstand, men den, som er hastig i Sindet, ophøier Daarlighed.
26 Skulde I optænke Ord til at straffe? og skulde den Mistrøstiges Taler (agtes som) et Veir?
25 Den, som haver et stolt Mod, blander sig i Trætte, men den, som forlader sig paa Herren, skal blive fed.
4 En Ond agter paa uretfærdige Læber, (og) den, som vender Øren til Løgn, (agter) paa en skadelig Tunge.
5 Hvo, som bespotter en Arm, forhaaner den, som gjorde ham; hvo, som glæder sig over Ulykke, skal ikke holdes uskyldig.
8 See, I forlade eder paa løgnagtige Ord, som ikke gavne.
11 Om der er en Mand, som gaaer efter (sin egen) Aand og kan opdigte Løgn, (sigende:) Jeg vil prophetere for dig for Viin og for den stærke Drik, da skal den (rettelig) være En, som kunde prophetere (til Behag) for dette Folk.
25 Et trofast Vidne redder Sjæle, men et svigefuldt (Vidne) udblæser Løgn.
10 han, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Gaderne,
7 Gud skal og nedbryde dig evindelig, han skal borttage dig og udrydde dig af Paulunet, ja oprykke dig med Rod af de Levendes Land. Sela.