Ordspråkene 21:30
(Der hjælper) ikke Viisdom, ei heller Forstand, ei heller Raad imod Herren.
(Der hjælper) ikke Viisdom, ei heller Forstand, ei heller Raad imod Herren.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
31 Hesten er beredt til Krigens Dag, men Frelse hører Herren til.
21 Der ere mange Anslag i en Mands Hjerte, men Herrens Raad, det skal bestaae.
10 Beslutter et Raad, og det skal (dog) blive til Intet; taler et Ord, og det skal dog ikke bestaae, thi med os er Gud.
13 Hos ham er Viisdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
10 Herren gjorde Hedningernes Raad til Intet, han forvendte Folkenes Tanker.
11 Herrens Raad bestaaer evindelig, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.
30 En stærk Løve, (som er) vældig iblandt Dyrene og vil ikke vende tilbage for Nogens Ansigt,
31 en (Hest), som er anbunden om Lænderne, en Buk, og en Konge, som Ingen (tør) staae op imod.
29 Saadant udkommer og fra den Herre Zebaoth; han er underlig i Raad og stor i Væsen.
28 Thi de, de ere et Folk, som fordærves ved (sine egne) Raad, og der er ikke Forstand i dem.
16 En Konge frelses ikke ved stor Magt, en vældig (Mand) fries ikke ved stor Kraft.
17 Hesten slaaer Feil til Frelse, og kan ikke redde ved sin store Styrke.
22 Anslag gjøres til Intet, naar der ikke er hemmeligt Raad, men hvor der ere mange Raadgivere, (der) skal det bestaae.
2 Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.
29 En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt, men den Oprigtige, han befæster sine Veie.
14 Raad og det Bestandige (hører) mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
5 Forlad dig paa Herren i dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand.
10 Af dens Mund fare Blus, (ja) gloende Gnister udfare.
16 (Dog) see, deres Gode er ikke i deres Haand; de Ugudeliges Raad er langt fra mig.
6 thi Herren giver Viisdom, af hans Mund er Kundskab og Forstand;
4 Han er viis af Hjertet og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?
1 Kongens Hjerte er (som) Vandbække i Herrens Haand; til alt det, han haver Lyst til, skal han bøie det.
36 til at lade et Menneske forvendes i sin Trætte, (ligesom) Herren ikke saae det.
37 Hvo er den, som tør sige: Det skede dog, (alligevel) Herren ikke befoel det?
19 Thi denne Verdens Viisdom er Daarlighed hos Gud; thi der er skrevet: Han er den, som griber de Vise i deres Trædskhed.
20 Og atter: Herren kjender de Vises Tanker, at de ere forfængelige.
3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
6 Thi med (vise) Raadslag skal du føre Krig for dig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
33 Lodden kastes i Skjødet, men al dens Udfald er fra Herren.
15 Kroget kunde ikke vorde ret, og Brøst kunde ikke tælles.
11 der er Ingen forstandig; der er Ingen, som søger efter Gud.
20 Herre! der er Ingen som du, og der er ingen Gud uden du, efter alt det, som vi have hørt med vore Øren.
24 En Mands Gange (komme) fra Herren, og hvorledes kan et Menneske forstaae sin Vei?
14 Hvor intet Raad er, (der) maa Folket falde, hvor mange Raadgivere ere, (der) er Frelse.
13 Siger ikke: Vi have fundet Viisdommen; Gud haver bortdrevet ham, (og) ikke et Menneske.
3 Taler ikke saa mangfoldeligen saa saare høie Ting, lader (ikke) haarde Ting udgaae af eders Mund; thi Herren er Vidskabers Gud, skulde (hans) Gjerninger da ikke være rette?
22 En Viis farer op i de Vældiges Stad, og skal nedkaste dens Trygheds Styrke.
9 Hvad ville I tænke imod Herren? han gjør en Ende (derpaa); Nøden skal ikke komme to Gange.
33 Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.
19 Viisdom styrker en Viis mere, end ti Regenter, som ere i en Stad.
3 Hvad Raad gav du den, (som havde) ingen Viisdom, og lod ham i Overflødighed vide Sagen?
34 Thi hvo haver kjendt Herrens Sind? eller hvo var hans Raadgiver?
6 Og den Troskab, (som du skal bevise) i din (beleilige) Tid, skal være (megen) Saligheds Gods, Viisdom og Kundskab; Herrens Frygt, den skal være hans Liggendefæ.
18 Anslag med Raad bestaae, derfor før Krig med Raadslag.
5 Vor Herre er stor og (haver) stor Kraft, der er intet Tal paa hans Forstand.
23 Jeg veed, Herre! at Menneskets Vei (staaer) ikke til ham, (ja, det staaer) ikke til ham, som vandrer, at han kan befæste sin Gang.
2 Jordens Konger fremstille sig, og Fyrsterne raadslaae tilsammen imod Herren og imod hans Salvede, (sigende):
15 Vee dem, som sænke sig dybt fra Herren, at skjule deres Anslag, og hvis Gjerninger ere i Mørke, og de sige: Hvo seer os, og hvo kjender os?
28 Og jeg saae (mig om), men der var Ingen, og af disse var og ingen Raadgiver, at jeg kunde spørge dem ad, og de kunde give Svar tilbage.