Ordspråkene 21:31
Hesten er beredt til Krigens Dag, men Frelse hører Herren til.
Hesten er beredt til Krigens Dag, men Frelse hører Herren til.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16En Konge frelses ikke ved stor Magt, en vældig (Mand) fries ikke ved stor Kraft.
17Hesten slaaer Feil til Frelse, og kan ikke redde ved sin store Styrke.
18See, Herrens Øie er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,
30(Der hjælper) ikke Viisdom, ei heller Forstand, ei heller Raad imod Herren.
7Nu veed jeg, at Herren frelser sin Salvede; han vil bønhøre ham fra sin hellige Himmel, hans høire Haands Frelse (skeer) ved megen Styrke.
15Og den, som tager fat paa Buen, skal ikke staae, og den, som er let paa sine Fødder, skal ikke redde sig, og den, som rider paa Hesten, skal ikke redde sit Liv.
1Vee dem, som fare ned til Ægypten om Hjælp, og ville fast forlade sig paa Heste og sætte Tillid til Vogne, at de ere mange, og til Ryttere, at de ere saare stærke, og see ikke hen til den Hellige i Israel, og søge ikke Herren!
18og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem (istykker), og et (vildt) Dyr paa Marken søndertræde dem.
19Den handler haardt med sine Unger, (ligesom de vare) ikke dens; dens Arbeide er forgjæves, (fordi den er) uden Frygt.
6Thi med (vise) Raadslag skal du føre Krig for dig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
21Og jeg haver adspredt Hesten ved dig, og den, som rider paa den, og jeg haver adspredt Vognen ved dig, og den, som farer paa den.
3Tilreder (smaae) Skjolde og (store) Skjolde, og kommer frem til Krigen.
4Spænder Hestene for og stiger op, I Ryttere! og stiller eder frem med Hjelme paa; polerer Spydene, ifører Pantserne.
10Han haver ikke Lyst til Hestens Styrke, han haver ikke Behagelighed til en Mands Been.
17(Det skal) ikke (komme) eder (ved) at stride i denne (Strid); stiller eder hen, staaer og seer Herrens Frelse, (som er) med eder, O Juda og Jerusalem! I skulle ikke frygte og ikke ræddes, drager imorgen ud imod dem, thi Herren (skal være) med eder.
1Naar du uddrager til Krig imod din Fjende, og du seer Heste og Vogne, ja Folk, flere end du, da skal du ikke frygte for dem; thi Herren din Gud er med dig, han, som opførte dig af Ægypti Land.
9Værer ikke som Hest (og) Mule, der ikke have Forstand, hvis Mund man maa tvinge med Tømme og Bidsel, (fordi) de ikke ville komme nær til dig.
31Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
16Men I sagde: Nei, men vi ville flye paa Heste; derfor skulle I flye; og vi ville ride paa lette (Heste); derfor skulle eders Forfølgere og være lette.
7Og det skal skee, at dine udvalgte Dale skulle være fulde af Vogne, og Ryttere skulle sætte hart an imod Porten.
2(Der er) Svøbes Lyd og Hjuls Bulders Lyd, og stampende Heste og rumlende Vogne.
3(Der ere) Ryttere, som opløfte baade skinnende Sværd og blinkende Spyd, og (der skulle være) mange Ihjelslagne og svare (Hobe døde) Kroppe, ja, der skal ikke! være Ende paa Kroppene, man maa snuble, over deres Kroppe.
3Thi Ægypterne ere Mennesker og ikke Gud, og deres Heste ere Kjød og ikke Aand; og Herren skal udstrække sin Haand, at Hjælperen skal støde sig, og den, som bliver hjulpen, skal falde, og de alle skulle omkomme tillige.
1(Det staaer) til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet, men (det kommer) fra Herren, hvad Tungen skal svare.
6De, som vare stolte i Hjertet, bleve berøvede, de slumrede deres Søvn, og ingen af Stridsmændene fandt (Magt i) sine Hænder.
39Men de Retfærdiges Frelse er af Herren; (han er) deres Styrke i Nødens Tid.
15Og han sagde: Giver Agt paa, al Juda og I, Indbyggere i Jerusalem, og du, Kong Josaphat! saa sagde Herren til eder: I skulle ikke frygte og ikke ræddes for denne store Hob, thi Krigen er ikke eders, men Guds.
33Lodden kastes i Skjødet, men al dens Udfald er fra Herren.
22Da bleve Hestens Hover forslidte ved Renden, ved dens stærke (Rytteres) Renden.
31en (Hest), som er anbunden om Lænderne, en Buk, og en Konge, som Ingen (tør) staae op imod.
29Saadant udkommer og fra den Herre Zebaoth; han er underlig i Raad og stor i Væsen.
21Der ere mange Anslag i en Mands Hjerte, men Herrens Raad, det skal bestaae.
28Dets Pile ere skjærpede, og alle dets Buer ere spændte; dets Hestehove maae agtes som en Klippe, og dets Hjul som en Hvirvelvind.
30Thi ved dig kan jeg løbe igjennem en Trop, og ved min Gud kan jeg springe over en Muur.
7Thi du sætter ham til Velsignelser altid, du fryder ham med Glæde for dit Ansigt.
10For hans Hestes Mangfoldigheds Skyld skal deres Støv bedække dig; dine Mure skulle bæve af Rytteres og Hjuls og Vognes Lyd, naar han skal komme ind ad dine Porte, ligesom man (pleier at) komme udi en Stad, som er igjennembrudt.
11Han skal nedtræde alle dine Gader med sine Hestes Hover, han skal ihjelslaae dit Folk med Sværdet, og dine stærke Støtter skulle nedfalde til Jorden.
6Og den Troskab, (som du skal bevise) i din (beleilige) Tid, skal være (megen) Saligheds Gods, Viisdom og Kundskab; Herrens Frygt, den skal være hans Liggendefæ.
26Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod, at (den) ikke fanges.
3Dersom en Hær vil leire sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig opreises imod mig, da forlader jeg mig paa dette.
32Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe uden vor Gud?
8Og dets Heste ere lettere end Pardere, og (deres Tænder) skulle være skarpere end Ulves om Aftenen, og dets Ryttere adsprede sig, ja, dets Ryttere komme langt fra, de flyve som en Ørn, der haster til at æde.
10Herrens Navn er et fast Taarn; en Retfærdig skal løbe til det og blive ophøiet.
21Paa den Tid, naar den opsvinger sig i Høiden, da beleer den Hesten og den, der rider paa den.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
8Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Menneskene.
9Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Fyrsterne.
7Jeg sagde til Herren: Du er min Gud; Herre! vend dine Øren til mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
3for Lyden af hans stærke (Hestes) Hovers Dundren, for hans Vognes Rumlen, for hans Hjuls Bulder; Fædrene skulle ikke see tilbage efter Børnene, fordi de selv have ladet Hænderne synke,
4Paa den samme Dag, siger Herren, vil jeg slaae alle Heste med Forfærdelse, og den, som rider derpaa, med Galenskab, og jeg vil oplade mine Øine over Judæ Huus, og slaae alle Folkenes Heste med Blindhed.