Job 39:18

Original Norsk Bibel 1866

og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem (istykker), og et (vildt) Dyr paa Marken søndertræde dem.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Kong 19:21 : 21 Dette er det Ord, som Herren haver talet imod ham: Jomfruen, Zions Datter, hun foragter dig (og) bespotter dig, Jerusalems Datter ryster Hovedet efter dig.
  • Job 5:22 : 22 Du skal lee ad Ødelæggelse og Hunger, og ikke frygte for (vilde) Dyr i Landet.
  • Job 39:7 : 7 Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken; de gaae ud og komme ikke tilbage til dem.
  • Job 39:22 : 22 Kan du give Hesten Styrke, eller iføre dens Hals med Vrinsken?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 79%

    19 Den handler haardt med sine Unger, (ligesom de vare) ikke dens; dens Arbeide er forgjæves, (fordi den er) uden Frygt.

    20 Thi Gud haver ladet den glemme Viisdom, og haver ikke deelt Forstand med den.

    21 Paa den Tid, naar den opsvinger sig i Høiden, da beleer den Hesten og den, der rider paa den.

    22 Kan du give Hesten Styrke, eller iføre dens Hals med Vrinsken?

    23 Kan du gjøre, at den bevæges som en Græshoppe? dens Næses Magt er heel forfærdelig.

  • 79%

    14 Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor, og kan du lade dit Arbeide ligge paa den?

    15 Kan du troe den til, at den skulde føre dig din Sæd hjem og samle (den) i din Lade?

    16 (Haver du gjort) Strudsens Vinge, (hvorover) den fryder sig, eller Storkens Vinge og Fjædre?

    17 at den forlader sine Æg paa Jorden, og varmer dem i Støvet,

  • 7 Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken; de gaae ud og komme ikke tilbage til dem.

  • 17 Hesten slaaer Feil til Frelse, og kan ikke redde ved sin store Styrke.

  • 9 Værer ikke som Hest (og) Mule, der ikke have Forstand, hvis Mund man maa tvinge med Tømme og Bidsel, (fordi) de ikke ville komme nær til dig.

  • 69%

    12 Dersom du er viis, er du viis for dig selv, og bespotter du, skal du bære det alene.

    13 En (meget) daarlig Qvinde er urolig, (ja) Vanvittighed (selv), og veed ikke Noget.

    14 Og hun sidder ved sit Huses Dør paa en Stol paa de høie (Stæder) i Staden,

  • 20 Og hun brændte mere af Kjærlighed end deres Medhustruer, hvis Kjød var (som) Aseners Kjød, og deres Udflod (som) Hestes Udflod.

  • 3 Den udsendte sine Piger, den raabte paa de udhængende høie (Stæder) i Staden:

  • 10 Han haver ikke Lyst til Hestens Styrke, han haver ikke Behagelighed til en Mands Been.

  • 24 (Som) et vildt Æsel, (der er) vant i Ørken, (saa) tog hun Luft (til sig) efter sin Sjæls Begjæring, (ja efter) sin Leilighed; hvo kan vende hende? alle de, som søge hende, skulle ikke blive trætte, de skulle finde hende, (endog) i hendes Maaneds (Tid).

  • 9 Jeg haver lignet dig, min Veninde! ved mine Heste for Pharaos Vogne.

  • 10 Og det skal bespotte Kongerne og lee ad Fyrsterne; det skal lee ad Befæstning, og sanke Jord tilhobe og indtage den.

  • 37 Sværd (skal komme) til dens Heste og til dens Vogne og til al den Hob af allehaande (Folk), som er midt udi den, og de skulle blive til Qvinder; Sværd (skal komme) til dens Liggendefæ, og de skulle røves.

  • 22 Dette er det Ord, som Herren haver talet imod ham: Jomfruen, Zions Datter, hun foragter dig (og) bespotter dig, Jerusalems Datter ryster Hovedet efter dig.

  • 68%

    28 Naar Trompeten noksom (lyder), siger den: Hui! og lugter Krigen langtfra, (ja) Fyrsternes Bulder og Skrig.

    29 Flyver Spurvehøgen efter din Forstand (og) udbreder sine Vinger mod Sønden?

  • Nah 3:2-3
    2 vers
    68%

    2 (Der er) Svøbes Lyd og Hjuls Bulders Lyd, og stampende Heste og rumlende Vogne.

    3 (Der ere) Ryttere, som opløfte baade skinnende Sværd og blinkende Spyd, og (der skulle være) mange Ihjelslagne og svare (Hobe døde) Kroppe, ja, der skal ikke! være Ende paa Kroppene, man maa snuble, over deres Kroppe.

  • 31 Hesten er beredt til Krigens Dag, men Frelse hører Herren til.

  • 25 Styrke og Herlighed er hendes Klædebon, og hun leer til den kommende Tid.

  • 7 Saameget som hun haver ophøiet sig selv og levet i Yppighed, saameget giver hende af Pine og Sorrig. Fordi hun siger i sit Hjerte: Jeg sidder som Dronning og er ikke Enke, og Sorrig skal jeg ingenlunde see,

  • 16 Men I sagde: Nei, men vi ville flye paa Heste; derfor skulle I flye; og vi ville ride paa lette (Heste); derfor skulle eders Forfølgere og være lette.

  • 21 Dette er det Ord, som Herren haver talet imod ham: Jomfruen, Zions Datter, hun foragter dig (og) bespotter dig, Jerusalems Datter ryster Hovedet efter dig.

  • 9 Dens Ureenhed var paa dens Sømme, den kom ikke sit Yderste ihu, og den er nedfaren i underlige (Maader, der er) Ingen, som trøster den; Herre! see min Elendighed, thi Fjenden gjorde sig stor.

  • 2 Den vil ikke høre paa (Propheternes) Røst, den annammer ikke Tugt; den forlader sig ikke paa Herren, den holder sig ikke nær til sin Gud.

  • 15 Og den, som tager fat paa Buen, skal ikke staae, og den, som er let paa sine Fødder, skal ikke redde sig, og den, som rider paa Hesten, skal ikke redde sit Liv.

  • 67%

    8 Ophøi den, saa skal den ophøie dig; naar du tager den i Favn, skal den ære dig.

    9 Den skal sætte Naades Smykke paa dit Hoved, den skal give dig en deilig Krone.

  • 22 (Som) et Smykke af Guld er i en Soes Næse, (saa er) en deilig Qvinde, som viger fra Fornuftighed.

  • 6 De, som vare stolte i Hjertet, bleve berøvede, de slumrede deres Søvn, og ingen af Stridsmændene fandt (Magt i) sine Hænder.

  • 11 Hun larmer og er gjenstridig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Huus.

  • 8 Og dets Heste ere lettere end Pardere, og (deres Tænder) skulle være skarpere end Ulves om Aftenen, og dets Ryttere adsprede sig, ja, dets Ryttere komme langt fra, de flyve som en Ørn, der haster til at æde.

  • 22 Da bleve Hestens Hover forslidte ved Renden, ved dens stærke (Rytteres) Renden.

  • 2 Ovenpaa de høie (Stæder) ved Veien, i Huset, ved Stierne staaer den.

  • 31 en (Hest), som er anbunden om Lænderne, en Buk, og en Konge, som Ingen (tør) staae op imod.

  • 1 Vee dem, som fare ned til Ægypten om Hjælp, og ville fast forlade sig paa Heste og sætte Tillid til Vogne, at de ere mange, og til Ryttere, at de ere saare stærke, og see ikke hen til den Hellige i Israel, og søge ikke Herren!

  • 24 Og hun sadlede Aseninden og sagde til sin Dreng: Led (den) og gaae fort, ophold mig ikke fra at ride fort, uden jeg siger dig til.

  • 17 Hun ombinder sine Lænder med Styrke, og bestyrker sine Arme.

  • 7 Jeg saae Tjenere paa Heste, og Fyrster gaae (tilfods) paa Jorden som Tjenere.

  • 5 Jeg sagde til de Galne: Værer ikke galne; og til de Ugudelige: Opløfter ikke Horn.