Job 39:14

Original Norsk Bibel 1866

Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor, og kan du lade dit Arbeide ligge paa den?

Tilleggsressurser

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    12 Mon en Eenhjørning skal ville være din Tjener? mon den skal blive Natten over ved din Krybbe?

    13 Kan du binde en Eenhjørning til Furen med dens Reb? mon den skal harve Dalene efter dig?

  • 81%

    15 Kan du troe den til, at den skulde føre dig din Sæd hjem og samle (den) i din Lade?

    16 (Haver du gjort) Strudsens Vinge, (hvorover) den fryder sig, eller Storkens Vinge og Fjædre?

    17 at den forlader sine Æg paa Jorden, og varmer dem i Støvet,

    18 og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem (istykker), og et (vildt) Dyr paa Marken søndertræde dem.

  • 75%

    13 Og der skulle opvoxe Torne paa dens Paladser, Nelder og Tidsler i dens Befæstninger, og der skal være Dragers Bolig, en Gaard for Strudsunger.

    14 Og Zijim og Ijim skulle møde hverandre, og den ene lodne (Skovtrold) skal raabe til den anden; og en Vætte skal ogsaa have Rolighed der og finde Hvile for sig.

    15 Kippos skal gjøre Rede der, og lægge (Æg) og udlægge (Unger) og samle under sin Skygge; ogsaa Glenterne sankes der, den ene ved den anden.

  • 75%

    26 (Naar) Pilekoggeret klinger over den, ja det blinkende (Jern) paa Spyd og Glavind,

    27 da opkaster den Jord med (heftig) Bevægelse og Fnysen, og troer ikke, at det er Trompetens Lyd.

    28 Naar Trompeten noksom (lyder), siger den: Hui! og lugter Krigen langtfra, (ja) Fyrsternes Bulder og Skrig.

    29 Flyver Spurvehøgen efter din Forstand (og) udbreder sine Vinger mod Sønden?

    30 Mon det er efter din Befaling, at Ørnen flyver høit og ophøier sin Rede?

  • 14 Og min Haand haver fundet Folkenes Gods som en Rede, og jeg, jeg haver sanket alt Landet, som man sanker Æg, der ere forladte, og der var Ingen, som rørte en Vinge, og som oplod Næb, og som qviddrede.

  • 11 Som en Ørn opsætter sin Rede, svæver over sine Unger, saa udbredte han sine Vinger, tog ham, bar ham paa sin Vinge.

  • 72%

    6 Naar der findes en Fuglerede for dig paa Veien, (enten) i noget Træ eller paa Jorden, og der ere Unger eller Æg, og Moderen, som ligger paa Ungerne eller paa Æggene, da skal du ikke tage Moderen med Ungerne.

    7 Men du skal lade Moderen fare og tage Ungerne til dig; at det maa gaae dig vel, og du maa forlænge dine Dage.

  • 11 (Som) en Agerhøne samler (Æg) og udlægger (dem) ikke, (saa er den,) som forhverver (sig) Rigdom, dog ikke med Rette; han skal forlade den midt i sine Dage, og være en Daare paa sit Sidste.

  • 71%

    15 og Strudsungen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med sit Slags;

    16 Falken og Hornuglen og Viben;

    17 og Rørdrummen og Pelikanen og Dykkeren;

    18 og Storken og Heiren med sit Slags, og Urhanen og Aftenbakken.

  • 71%

    1 Kan du jage Rov til en gammel Løve og opfylde de unge Løvers Liv,

    2 naar de lægge sig ned i (deres) Boliger (og) blive i Hulen til at lure?

    3 Hvo kan berede Ravnen dens Spise, naar dens Unger skrige til Gud, (naar) de fare hid og did, fordi de have Intet at æde?

    4 Veed du Tiden, naar Steengjederne føde? haver du taget vare paa, naar Hinderne ville føde?

  • 17 der, hvor Fuglene gjøre Rede; Storkens Bolig er paa Fyrretræer.

  • 5 De udlægge Basiliskæg og væve Spindelvæve; hvo, som æder af deres Æg, maa døe, og om det trykkes (istykker), udfarer der en Øgle.

  • 3 Selv Drager frembyde Brystet, de give deres Unger Die; (men) mit Folks Datter (er bleven) som (den, der er) grum, som Strudser i Ørken.

  • 7 Det er en Sti, som ingen Fugl haver kjendt, og ingen Skades Øie seet.

  • 38 naar Støvet bliver støbt til at vorde fast, og Klimperne hænge (ved hverandre)?

  • 68%

    16 og Strudsungen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med sit Slags;

    17 og Falken og Dykkeren og Hornuglen;

    18 og Viben og Rørdrummen og Pelikanen;

    19 og Storken, Heiren med sit Slags, og Urhanen og Aftenbakken.

  • 8 bereder den sin Mad om Sommeren, den samler sin Spise om Høsten,

  • 3 Min Sjæl begjærer og længes ogsaa at komme til Herrens Forgaarde; mit Hjerte og mit Kjød raabe med Fryd til den levende Gud.

  • 19 Veiret haver bundet hende ved sine Vinger, og de skulle blive tilskamme ved deres Offere.

  • 5 Thi ogsaa en Hind paa Marken fødte og maatte forlade (sine Kalve), fordi der ikke var Græs.

  • 13 Hærskarernes Konger skulle flye, (ja) de skulle flye, og hun, som boer i Huset, skal uddele Rov.

  • 9 ham, som giver Dyr deres Føde, Ravneunger, som raabe.

  • 4 Han skal bedække dig med sine Vingefjædre, og du skal haabe under hans Vinger; hans Sandhed er et Skjold og Pantser.

  • 4 Om du end foer saa høit op som Ørnen, og om du satte din Rede iblandt Stjernerne, vil jeg dog kaste dig ned derfra, siger Herren.

  • 14 og Glenten og Skaden med sit Slags;

  • 8 Ligesom en Spurv, der vanker omkring fra sin Rede, saa er en Mand, der vanker omkring fra sit Sted.

  • 11 som lærer os fremfor Dyr paa Jorden, og gjør os visere end Fuglene under Himmelen?

  • 18 Disse tre (Ting) ere mig for underlige, og (der ere) fire (Ting), som jeg ikke veed: