Ordspråkene 30:18

Original Norsk Bibel 1866

Disse tre (Ting) ere mig for underlige, og (der ere) fire (Ting), som jeg ikke veed:

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 42:3 : 3 Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.
  • Sal 139:6 : 6 Saadant at forstaae er mig (for) underligt, det er for høit, jeg kan ikke (naae) det.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 29Disse tre (Ting) have en god Gang, og fire gaae vel:

  • 21Et Land bevæges ved tre (Ting), og fire kan det ikke bære:

  • 19Ørnens Vei i Himmelen, Slangens Vei paa en Klippe, et Skibs Vei midt i Havet, og en Mands Vei til en Jomfru.

  • 24Disse fire ere smaae (Ting) paa Jorden, dog ere de vise og have lært Viisdom:

  • 76%

    3Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.

    4Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.

  • 6Saadant at forstaae er mig (for) underligt, det er for høit, jeg kan ikke (naae) det.

  • 7Det er en Sti, som ingen Fugl haver kjendt, og ingen Skades Øie seet.

  • 73%

    10som gjør store Ting, saa de ikke (staae til) at randsage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal paa.

    11See, han gaaer over for mig, og jeg seer (ham) ikke, og han gaaer frem, og jeg forstaaer mig ikke paa ham.

  • 72%

    15Blodiglen haver to Døttre, (som hedde): Giv hid! giv hid! disse tre (Ting) kunne ikke mættes, (ja) fire sige ikke: (Det er) nok:

    16Helvede og det tillukkede Modersliv, Jorden, (som) ikke bliver mæt af Vand, og Ilden, (som) ikke siger: (Det er) nok.

    17Et Øie, som spotter (sin) Fader og foragter at hænge ved (sin) Moder, det skulle Ravne udhakke ved Bækken, og Ørneunger skulle æde det.

  • 71%

    2Ja, jeg er ufornuftigere end en Mand, og jeg haver ikke menneskelig Forstand,

    3og jeg haver ikke lært Viisdom eller kjendt de Helliges Kundskab.

  • 70%

    24Det, som har været, er langt borte og meget dybt; hvo kan finde det?

    25Jeg vendte mig omkring, (jeg) og mit Hjerte, at forstaae og at opsøge og at lede efter Viisdom og Fornuftighed, og at forstaae Daarligheds Ugudelighed og Galenskabers Daarlighed.

  • 16Og jeg tænkte at forstaae det; (men) det var møisommeligt for mine Øine,

  • 9Hvad veed du, som vi skulde ikke vide? hvad forstaaer du, og det skulde ikke være hos os?

  • 12Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?

  • 11som lærer os fremfor Dyr paa Jorden, og gjør os visere end Fuglene under Himmelen?

  • 17da saae jeg al Guds Gjerning, at et Menneske ikke kan udfinde den Gjerning, som skeer under Solen, som Mennesket arbeider paa at opsøge, men kan ikke finde den, ja og, om den Vise vilde sige sig at forstaae den, kan han dog ikke finde den.

  • 69%

    20Hvorfra skal da Viisdom komme, og hvor er Forstands Sted?

    21Thi den er skjult for alle Levendes Øine, den er og skjult for Fuglene under Himmelen.

  • 4Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, see, Herre! du veed det altsammen.

  • 4Monne han, han ikke see mine Veie, og tælle alle mine Gange?

  • 3Jeg haver (vel) ogsaa et Hjerte ligesom I, jeg feiler ikke mere end I; og hvo veed ikke (saadanne Ting) som disse?

  • 9(til ham,) som gjør store Ting, hvilke man ikke kan randsage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa;

  • 4Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,

  • 15Kroget kunde ikke vorde ret, og Brøst kunde ikke tælles.

  • 5Gud tordner meget underligen med sin Røst; han gjør store Ting, og vi kunne ikke kjende (dem).

  • 32Foruden det, jeg kan see, lær du mig; dersom jeg haver gjort Uret, da vil jeg ikke gjøre det mere.

  • 8Faar og Øxne, dem allesammen, ja ogsaa Dyr paa Marken,

  • 16Veed du, hvorledes de tykke (Skyer) hænge (som i Vægtskaaler)? hans underlige Ting, (som er) fuldkommen i al Kundskab?

  • 18Jeg, jeg sagde i mit Hjerte om Menneskens Børns Handel, at Gud vilde gjøre det klart for dem, og at de skulde see, at de ere for sig selv (som) Dyr.

  • 20at du kunde tage (og føre) det til sit Landemærke, og at du kunde forstaae dig paa dets Huses Stier.

  • 23Gud forstaaer dens Veie, og han kjender dens Sted.

  • 4ligesom da jeg var i min Ungdoms Dage, der Guds Løndom var over mit Paulun;

  • 12Fremdeles er et Ord mig tilbragt hemmeligen, og mit Øre fattede lidet deraf.

  • 8(Den er saa) høi som Himmelen, hvad vil du gjøre? (den er) dybere end Helvede, hvad kan du vide?

  • 13Kan du binde en Eenhjørning til Furen med dens Reb? mon den skal harve Dalene efter dig?

  • 6Herre! hvor store er dine Gjerninger! dine Tanker ere meget dybe.

  • 7Og jeg saae iblandt de Vanvittige, jeg blev vaer iblandt Sønnerne en ung Karl, som fattedes Forstand,

  • 5Ligesom du ikke veed, hvad Veirets Vei er, og hvorledes Benene (blive beredte) i en Frugtsommeligs Liv, saaledes kan du ikke vide Guds Gjerning, som gjør det altsammen.

  • 14Jeg fornam, at alt det, som Gud gjør, det skal blive evindelig, man kan Intet lægge til, og man kan Intet tage derfra, og Gud gjør det saa, for at man skal frygte for hans Ansigt.

  • 2Hvo er denne, som formørker (Guds) Raad med Tale uden Forstand?

  • 17Jeg vil kundgjøre dig det, hør mig; thi jeg haver seet det og vil fortælle det,

  • 3Gid jeg kunde kjende og finde ham, (og) komme til hans (faste) Bolig!

  • 7Jeg haver bedet dig om tvende (Ting; dem) ville du ikke vægre mig, før jeg døer:

  • 14See, disse ere de yderste (Parter) af hans Veie, og hvor lidet er det Ord, som vi have hørt om ham? hvo skulde da kunne forstaae sig paa hans Magts Torden?