Ordspråkene 30:2

Original Norsk Bibel 1866

Ja, jeg er ufornuftigere end en Mand, og jeg haver ikke menneskelig Forstand,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 73:22 : 22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke kjende det; jeg var (som) Dyrene for dig.
  • Sal 92:6 : 6 Herre! hvor store er dine Gjerninger! dine Tanker ere meget dybe.
  • Ordsp 5:12 : 12 og du skal sige: Hvorledes hadede jeg Tugt, og mit Hjerte foragtede Straf,
  • Jes 6:5 : 5 Da sagde jeg: Vee mig! thi jeg maa (visseligen) udryddes, thi jeg haver urene Læber og boer midt iblandt et Folk, som haver urene Læber; thi mine Øine have seet Kongen, den Herre Zebaoth.
  • Jer 10:14 : 14 Hvert Menneske bliver ufornuftigt (og har) ikke Kundskab, hver Guldsmed er beskjæmmet for det udskaarne Billedes Skyld; thi hans støbte Billede er Bedrageri, og der er ikke Aand i dem.
  • Rom 11:25 : 25 Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, — paa det I skulle ikke troe eder selv kloge — at Forhærdelse er kommen over en Deel af Israel, indtil Hedningernes Fylde er gaaet ind;
  • 1 Kor 3:18 : 18 Ingen bedrage sig selv; dersom Nogen iblandt eder tykkes sig at være viis i denne Verden, han vorde en Daare, at han kan vorde viis.
  • 1 Kor 8:2 : 2 men dersom Nogen tykkes sig at vide Noget, han haver endnu aldrig vidst Noget saaledes, som det bør sig at vide;
  • Jak 1:5 : 5 Men dersom Nogen af eder fattes Viisdom, han bede af Gud, som giver Alle gjerne og uden at bebreide, saa skal den gives ham.
  • 2 Pet 2:12-16 : 12 Men disse, som ufornuftige Dyr, sandselige, fødte til at fanges og omkomme, skulle, da de bespotte, hvad de ikke kjende, ødelægges i deres egen Ødelæggelse 13 og erholde Uretfærdigheds Løn. Vellyst søge de i daglig Overdaadighed; Skampletter og en Skjændsel ere de; de gjøre sig lystige i deres Bedragerier, naar de holde Maaltid med eder. 14 De have Øine fulde af Horeri, som ei lade af fra Synden; de lokke de ubefæstede Sjæle; de have et Hjerte øvet i Gjerrighed; (de ere) Forbandelsens Børn. 15 De have forladt den rette Vei og fare vild, følgende Bileams, Beors (Søns), Vei, der elskede Uretfærdigheds Løn, 16 men blev overbeviist om sin egen Overtrædelse; det umælende Lastdyr, der talede med menneskelig Røst, forhindrede Prophetens Daarlighed.
  • Job 42:3-6 : 3 Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte. 4 Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig. 5 Jeg haver hørt dig med hørende Øre, og nu haver mit Øie seet dig. 6 Derfor foragter jeg (mig nu selv) og angrer det i Støv og Aske.
  • Sal 49:10 : 10 at han fremdeles skulde leve evindeligen (og) ikke see Graven.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1 Agurs, Jake Søns, Ord; Sprog, som Manden talede til Ithiel, (ja) til Ithiel og Uchal:

  • 3 og jeg haver ikke lært Viisdom eller kjendt de Helliges Kundskab.

  • 22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke kjende det; jeg var (som) Dyrene for dig.

  • 6 Herre! hvor store er dine Gjerninger! dine Tanker ere meget dybe.

  • 3 Jeg haver (vel) ogsaa et Hjerte ligesom I, jeg feiler ikke mere end I; og hvo veed ikke (saadanne Ting) som disse?

  • 3 Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.

  • 8 Forstaaer dog, I Ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer, naar ville I blive kloge?

  • 18 Disse tre (Ting) ere mig for underlige, og (der ere) fire (Ting), som jeg ikke veed:

  • 7 Og jeg saae iblandt de Vanvittige, jeg blev vaer iblandt Sønnerne en ung Karl, som fattedes Forstand,

  • 69%

    13 Og de, som søge efter mit Liv, sætte Snarer, og de, som søge min Ulykke, tale om, (hvorledes de kunne gjøre mig) Skade, og grunde den ganske Dag paa allehaande Svig.

    14 Men jeg er som en Døv (og) vil ikke høre, og som en Stum, der ikke vil oplade sin Mund.

  • 9 De Store ere ikke (altid) vise, ei heller forstaae de Gamle (altid) Retten.

  • 18 Jeg, jeg sagde i mit Hjerte om Menneskens Børns Handel, at Gud vilde gjøre det klart for dem, og at de skulde see, at de ere for sig selv (som) Dyr.

  • 13 Mon da min Hjælp er ikke i mig? og er (al) Kraft bortdreven fra mig?

  • 20 (saa) skal den (dog) komme til sine Fædres Slægt, som i Evighed ikke skulle see Lyset.

  • 2 En Daare kan ikke have Lyst til Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.

  • 17 at den forlader sine Æg paa Jorden, og varmer dem i Støvet,

  • 12 (Naar) du haver seet en Mand, som synes (at være) viis for sine egne Øine, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.

  • 12 Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?

  • 28 Thi de, de ere et Folk, som fordærves ved (sine egne) Raad, og der er ikke Forstand i dem.

  • 20 Hvorfra skal da Viisdom komme, og hvor er Forstands Sted?

  • 23 Alt dette haver jeg forsøgt med Viisdom; jeg sagde: Jeg vil faae Viisdom; men den (veg) langt fra mig.

  • 16 Og jeg tænkte at forstaae det; (men) det var møisommeligt for mine Øine,

  • 67%

    34 Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, skulle tale med mig, og en viis Mand hører mig.

    35 Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke med Klogskab.

  • 17 Hvert Menneske er ufornuftigt, for det har ingen Kundskab, hver Guldsmed er beskjæmmet ved det udskaarne Billede; thi hans støbte Billede er falskt, og der er ikke Aand i dem.

  • 25 Jeg vendte mig omkring, (jeg) og mit Hjerte, at forstaae og at opsøge og at lede efter Viisdom og Fornuftighed, og at forstaae Daarligheds Ugudelighed og Galenskabers Daarlighed.

  • 67%

    16 Jeg talede med mit Hjerte og sagde: See, jeg, jeg haver faaet større og mere Viisdom end alle de, som have været før mig i Jerusalem, og mit Hjerte haver seet megen Viisdom og Kundskab.

    17 Og jeg gav mit Hjerte til at forstaae Viisdom og at forstaae Galenskab og Daarlighed; jeg fornam, at dette var ogsaa Aandsfortærelse.

  • 15 Da sagde jeg i mit Hjerte: Som det hændes Daaren, saa hændes det og mig, og hvorfor haver jeg, jeg da villet være viis mere (end Andre)? da sagde jeg i mit Hjerte: Saadant er og Forfængelighed.

  • 12 Men mon en uvittig Mand skal faae (et viist) Hjerte, og et vildt Æsels Føl fødes (som) et Menneske?

  • 3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.

  • 14 Hvert Menneske bliver ufornuftigt (og har) ikke Kundskab, hver Guldsmed er beskjæmmet for det udskaarne Billedes Skyld; thi hans støbte Billede er Bedrageri, og der er ikke Aand i dem.

  • 9 Hvad veed du, som vi skulde ikke vide? hvad forstaaer du, og det skulde ikke være hos os?

  • 8 Og de ere tilsammen ufornuftige og handle daarligen; saadant et Træ er en forfængelig Underviisning.

  • 10 Nu dog, omvender eder alle, og kommer, Kjære! thi jeg finder ikke en Viis iblandt eder.

  • 1 Jeg er den Mand, (som) saae Elendighed ved hans Grumheds Riis.

  • 24 Lærer mig, og jeg, jeg vil tie, og underviser mig, hvad jeg haver faret vild udi.

  • 6 Saadant at forstaae er mig (for) underligt, det er for høit, jeg kan ikke (naae) det.

  • 2 Ligesom I vide, veed jeg, (ja) jeg ogsaa; jeg feiler ikke mere end I.

  • 14 Raad og det Bestandige (hører) mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.

  • 28 Og han sagde til Mennesket: See, Herrens Frygt, den er Viisdom, og at vige fra det Onde er Forstand.

  • 3 Hvorfor blive vi agtede som Fæ, (og) ere blevne urene for eders Øine?

  • 2 Hvo er denne, som formørker (Guds) Raad med Tale uden Forstand?

  • 17 Jeg vil kundgjøre dig det, hør mig; thi jeg haver seet det og vil fortælle det,

  • 18 Et Menneske, som fattes Forstand, slaaer Haand (i Haand) og bliver fast Borgen hos sin Næste.

  • 20 Seer du, (at) en Mand er hastig i sine Ord, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.

  • 22 Sandeligen, mit Folk er daarligt, de kjende mig ikke, de ere vanvittige Børn og forstaae det ikke; de ere vise til at gjøre Ondt, men vide ikke at gjøre Godt.

  • 4 Men jeg, jeg sagde: Sandeligen, disse ere de Ringe, de handle daarligen; thi de kjende ikke Herrens Vei, deres Guds Ret.

  • 1 Til Sangmesteren; paa Machalath; Davids (Psalme), som giver Underviisning.