Ordspråkene 30:1
Agurs, Jake Søns, Ord; Sprog, som Manden talede til Ithiel, (ja) til Ithiel og Uchal:
Agurs, Jake Søns, Ord; Sprog, som Manden talede til Ithiel, (ja) til Ithiel og Uchal:
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Ja, jeg er ufornuftigere end en Mand, og jeg haver ikke menneskelig Forstand,
3 og jeg haver ikke lært Viisdom eller kjendt de Helliges Kundskab.
1 Prædikerens, Davids Søns, Kongen i Jerusalems, Ord:
2 (Det er) idel Forfængelighed, sagde Prædikeren, idel Forfængelighed, (det er) altsammen Forfængelighed.
1 Salomos, Davids Søns, Israels Konges, Ordsprog,
2 til at kjende Viisdom og Underviisning, til at forstaae forstandige Ord,
1 Kong Lamuels Ord; Sprog, som hans Moder underviste ham med.
2 Hvad, min Søn! og hvad, du mit Livs Søn! ja hvad, mine Løfters Søn?
3 Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.
4 Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1 Disse ere ogsaa Salomos Ordsprog, hvilke Ezechias's, Judæ Konges, Mænd have overført:
20 Haver jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med (mange) Raad og Forstand?
28 Og han sagde til Mennesket: See, Herrens Frygt, den er Viisdom, og at vige fra det Onde er Forstand.
1 Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, sigende:
20 Hvorfra skal da Viisdom komme, og hvor er Forstands Sted?
18 Disse tre (Ting) ere mig for underlige, og (der ere) fire (Ting), som jeg ikke veed:
15 Kroget kunde ikke vorde ret, og Brøst kunde ikke tælles.
16 Jeg talede med mit Hjerte og sagde: See, jeg, jeg haver faaet større og mere Viisdom end alle de, som have været før mig i Jerusalem, og mit Hjerte haver seet megen Viisdom og Kundskab.
17 Og jeg gav mit Hjerte til at forstaae Viisdom og at forstaae Galenskab og Daarlighed; jeg fornam, at dette var ogsaa Aandsfortærelse.
17 Jeg vil kundgjøre dig det, hør mig; thi jeg haver seet det og vil fortælle det,
1 Fremdeles svarede Elihu og sagde:
2 Hører, I Vise, min Tale, og I Forstandige, vender (eders) Øren til mig!
3 Jeg haver (vel) ogsaa et Hjerte ligesom I, jeg feiler ikke mere end I; og hvo veed ikke (saadanne Ting) som disse?
12 Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?
12 Jeg, Prædikeren, jeg var Konge over Israel i Jerusalem.
13 Og jeg gav mit Hjerte til at randsage og at opsøge med Viisdom om alt det, som skeer under Himmelen; saadan ond Møie haver Gud givet Menneskens Børn at plage sig derudi.
16 Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.
10 Prædikeren opsøgte for at finde behagelige Ord, og det, som er skrevet, er ret, (ja) Sandheds Ord.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1 Og Job, hør dog nu min Tale, og vend (dine) Øren til alle mine Ord.
6 til at forstaae Ordsprog og Udlæggelse, de Vises Ord og deres mørke Taler.
1 (Det staaer) til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet, men (det kommer) fra Herren, hvad Tungen skal svare.
25 Jeg vendte mig omkring, (jeg) og mit Hjerte, at forstaae og at opsøge og at lede efter Viisdom og Fornuftighed, og at forstaae Daarligheds Ugudelighed og Galenskabers Daarlighed.
16 Og jeg tænkte at forstaae det; (men) det var møisommeligt for mine Øine,
13 Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.
34 Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, skulle tale med mig, og en viis Mand hører mig.
8 Mon du haver hørt paa Guds hemmelige Raad, eller er Viisdom dragen fra (Andre ind) til dig?
9 Hvad veed du, som vi skulde ikke vide? hvad forstaaer du, og det skulde ikke være hos os?
1 Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,
2 Hvo er denne, som formørker (Guds) Raad med Tale uden Forstand?
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
14 Raad og det Bestandige (hører) mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
7 Og jeg saae iblandt de Vanvittige, jeg blev vaer iblandt Sønnerne en ung Karl, som fattedes Forstand,
7 Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgjøre Viisdom.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1 Og Herrens Ord skede til mig, og han sagde:
1 Mon ikke Viisdom raabe, og Forstand udgive sin Røst?
1 Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde: