Ordspråkene 29:20
Seer du, (at) en Mand er hastig i sine Ord, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.
Seer du, (at) en Mand er hastig i sine Ord, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12(Naar) du haver seet en Mand, som synes (at være) viis for sine egne Øine, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.
11En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.
29En Langmodig har megen Forstand, men den, som er hastig i Sindet, ophøier Daarlighed.
19En Tjener kan ikke tugtes med Ord; thi om han (det end) forstaaer, saa svarer han (dog) ikke (dertil).
21Naar En opføder sin Tjener kræsent fra Ungdommen, da vil han paa det Sidste være en Søn.
22En vredagtig Mand blander sig i Trætte, og en hastig Mand (gjør) megen Overtrædelse.
12Ordene af den Vises Mund ere yndige, men en Daares Læber skulle opsluge ham (selv).
13Hans Munds Ords Begyndelse er Daarlighed, og det Sidst? af hans Mund er en ond Galenskab.
14Og en Daare gjør vel mange Ord, (men) Mennesket kan ikke vide, hvad skee skal, og hvo kan forkynde ham, hvad skee skal efter ham?
10Det staaer ikke en Daare vel an at forlyste sig, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.
16En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.
17Den, som er hastig til Vrede, gjør Daarlighed, og en underfundig Mand hades.
9Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
1Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.
4Du skal ikke svare en Daare efter hans Daarlighed, at ikke maaskee ogsaa du skal blive ham lig.
5Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.
6Han, som sender Bud formedelst en Daare, afhugger (sig selv) Fødderne og maa drikke Fortrædelighed (i sig).
15En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.
16En Daares Fortørnelse skal kjendes samme Dag, men den, som skjuler Forsmædelse, er klog.
27Den, som haver god Kundskab, sparer sin Tale, og en forstandig Mand er koldsindig.
28Ogsaa en Daare, om han taug, kunde regnes viis; (thi) den, som holder sine Læber til, er forstandig.
18Den, som skjuler Had, haver falske Læber, og den, som udfører (ondt) Rygte, er en Daare.
19Hvor mange Ord ere, (der) lader Overtrædelse ikke af, men den, som holder inde med sine Læber, er klog.
5En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.
9Vær ikke hastig i dit Sind til at fortørnes; thi Fortørnelse hviler i Daarers Barm.
7Gak (langt) fra en daarlig Mand (og den, hos hvem) du ikke fornemmer Kundskabs Læber.
17De Vises Ord høres i Rolighed, mere end en Regents Skrig iblandt Daarer.
21Den, som avler en Daare, (avler ham) sig til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glædes.
9(Naar) en viis Mand gaaer irette med en daarlig Mand, enten han heftig bevæges eller leer, faaer han ingen Ro.
20I den Vises Bolig er et ønskeligt Liggendefæ og Olie, men et daarligt Menneske opsluger det.
3Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
29Den, som forstyrrer sit Huus, skal arve Veir, og en Daare (skal være) dens Tjener, (som er) viis i Hjertet.
13(Dersom) Nogen giver Svar, før han hører, (da) er det ham en Daarlighed og Skam.
3Naar du lover Gud et Løfte, tøv ikke at betale det, thi (han haver) ingen Lyst til Daarer; hvad du lover, det betal.
16Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.
20En viis Søn glæder Faderen, men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
21Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
16Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?
23(Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.
3Det er en Mand en Ære at blive fra Trætte, men hver Daare blander sig derudi.
22Ved en Tjener, naar han regjerer, og en Daare, naar han bliver mæt af Brød,
24Der er Viisdom for den Forstandiges Ansigt, men en Daares Øine ere ved Jordens Ende.
25En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.
13Bedre er et fattigt Barn, som er viist, end en gammel Konge, som er en Daare, som endnu ikke veed at lade sig paaminde.
2De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.
3Ja og naar Daaren vandrer paa Veien, fattes hans Hjerte (ham), og han siger til Enhver, at han er en Daare.
2En Daare kan ikke have Lyst til Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
3I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.
5Det er bedre at høre den Vises Skjælden, end at Nogen hører Daarers Sang.
9Dens Nysen gjør (hver Gang), at der skinner et Lys, og dens Øine ere som Morgenrødens Øienlaage.