Ordspråkene 29:21

Original Norsk Bibel 1866

Naar En opføder sin Tjener kræsent fra Ungdommen, da vil han paa det Sidste være en Søn.

Tilleggsressurser

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 2 En klog Tjener skal herske over en Søn, som beskjæmmer, og skal dele Arv midt iblandt Brødre.

  • 76%

    19 En Tjener kan ikke tugtes med Ord; thi om han (det end) forstaaer, saa svarer han (dog) ikke (dertil).

    20 Seer du, (at) en Mand er hastig i sine Ord, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.

  • 74%

    6 Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.

    7 En Rig hersker over Arme, og den, som tager tillaans, er den Mands Tjener, som udlaaner.

  • 22 En vredagtig Mand blander sig i Trætte, og en hastig Mand (gjør) megen Overtrædelse.

  • 29 Den, som forstyrrer sit Huus, skal arve Veir, og en Daare (skal være) dens Tjener, (som er) viis i Hjertet.

  • 73%

    18 Om en Mand haver en modvillig og gjenstridig Søn, som ikke lyder sin Faders Røst og sin Moders Røst, og de tugte ham, og han vil ikke lyde dem,

    19 da skulle hans Fader og hans Moder tage fat paa ham, og udføre ham til de Ældste i hans Stad og til hans Steds Port.

  • 17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Rolighed og give Vellyster for din Sjæl.

  • 20 Og naar Nogen slaaer sin Tjener eller sin Tjenestepige med en Kjep, at de døe under hans Haand, da skal det visseligen hevnes.

  • 72%

    18 Tugt din Søn, medens der er Forhaabning, men ophøi ikke din Sjæl til at dræbe ham.

    19 Den, som har (for) stor Hastighed, skal bære Straf, men dersom du frier ham, da kan du blive ved (at straffe ham).

  • 24 Hvo, som sparer sit Riis, hader sin Søn, men den, som elsker ham, tugter ham tidlig.

  • 10 Det staaer ikke en Daare vel an at forlyste sig, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.

  • 21 Ere hans Børn i Ære, da veed han det ikke, eller om de ere ringe, da agter han ikke paa dem.

  • 44 Sandelig siger jeg eder: Han skal sætte ham over alt sit Gods.

  • 21 Den, som avler en Daare, (avler ham) sig til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glædes.

  • 21 Den Arv, som man først haster meget efter, den skal ikke velsignes paa det Sidste.

  • 22 Ved en Tjener, naar han regjerer, og en Daare, naar han bliver mæt af Brød,

  • 18 Hvo, som bevarer et Figentræ, skal æde Frugt deraf, og hvo, der tager vare paa sin Herre, skal æres.

  • 37 Men derefter sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville dog undsee sig for min Søn.

  • 47 Sandelig jeg siger eder, at han skal sætte ham over alt sit Gods.

  • 53 Ligesom en Daglønner skal han Aar fra Aar være hos ham; han skal ikke strengeligen regjere over han: for dine Øine.

  • 1 En Mand, som er (tidt) straffet og (dog) forhærder (sin) Nakke, skal hasteligen sønderbrydes, og (der skal) ingen Lægedom (være).

  • 20 En viis Søn glæder Faderen, men et daarligt Menneske foragter sin Moder.

  • 70%

    4 Dersom hans Herre haver givet ham en Hustru, og hun haver født ham Sønner eller Døttre, da skal Qvinden og hendes Børn høre hendes Herre til, og han selv skal udgaae eenlig.

    5 Men dersom Tjeneren siger hart: Jeg elsker min Herre, min Hustru og mine Børn, jeg vil ikke gaae fri ud,

    6 da skal hans Herre, føre ham frem for Dommerne og holde ham op til Døren eller til Dørstolpen, og hans Herre skal gjennemstinge hans Øre med en Syl; saa skal han tjene ham evindeligen.

    7 Og naar Nogen sælger sin Datter til at være en Tjenestepige, da skal hun ikke udgaae, som Tjenere udgaae.

  • 24 En Retfærdigs Fader skal storligen fryde sig; den, som avler en Viis, skal glædes ved ham.

  • 1 Men jeg siger: Saalænge Arvingen er et Barn, er der ingen Forskjel mellem ham og Trællen, enddog han er Herre over alt Godset;

  • 29 Seer du en Mand, (som er) snar i sin Gjerning, han skal stilles for Konger, han skal ikke stilles for de Uædle.

  • 15 Riis og Straf give Viisdom, men en Dreng, som overlades (til sig selv), beskjæmmer sin Moder.

  • 35 Kongens Velbehagelighed er til en klog Tjener, men hans Grumhed er (over) den, som beskjæmmer.

  • 13 Bedre er et fattigt Barn, som er viist, end en gammel Konge, som er en Daare, som endnu ikke veed at lade sig paaminde.

  • 21 Læg ikke heller paa dit Hjerte alle de Ord, som man siger, at du skal ikke høre din Tjener bande dig.

  • 10 Bagtal ikke en Tjener for hans Herre, at han ikke skal bande dig, og du skulde bære Skyld.

  • 9 Den, som er ringeagtet og har en Tjener, er bedre end den, som ærer sig selv og fattes Brød.

  • 25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.

  • 41 Da skal han udgaae fra at være hos dig, han og hans Børn med ham; og han skal vende tilbage til sin Slægt, og vende tilbage til sine Fædres Eiendom.

  • 69%

    7 Men hvo af eder, som haver en Tjener, der pløier eller vogter Qvæg, siger strax til ham, naar han kommer hjem af Marken: Gak hen og sæt dig tilbords?

    8 Vil han ikke derimod sige til ham: Bered det, jeg skal have til Nadvere, og bind op omkring dig og opvart mig, saalænge jeg æder og drikker, og derefter maa du æde og drikke?

  • 15 Daarlighed er bunden til en Ungs Hjerte; Tugtens Riis skal drive den langt fra ham.

  • 14 Du, du skal slaae ham med Riset og frie hans Sjæl fra Helvede:

  • 12 Thi Herren straffer den, som han elsker, og haver Behagelighed, (til ham), som en Fader til en Søn.

  • 23 Hvo, der straffer et Menneske, skal derefter finde Gunst, mere end den, som smigrer med Tungen.

  • 26 Hvo, der forstyrrer Faderen og vil bortjage Moderen, er en Søn, som gjør tilskamme og gjør Forhaanelse.

  • 26 Og naar Nogen slaaer sin Tjeners Øie eller sin Tjenestepiges Øie, og fordærver det, da skal han lade dem gaae frie for deres Øies Skyld.

  • 17 da skal du tage en Syl og stikke i hans Øre og i Døren, saa skal han være dig en evig Tjener; og saaledes skal du og gjøre ved din Tjenestepige.