Job 11:8
(Den er saa) høi som Himmelen, hvad vil du gjøre? (den er) dybere end Helvede, hvad kan du vide?
(Den er saa) høi som Himmelen, hvad vil du gjøre? (den er) dybere end Helvede, hvad kan du vide?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 og vilde kundgjøre dig Viisdoms skjulte Ting! thi der er dobbelt Kraft (hos ham); men viid, at Gud kræver (Noget) af dig for din Misgjernings Skyld.
7 Mon du kan finde det, Gud haver randsaget? mon du vil finde den Almægtiges Fuldkommenhed?
9 Maalet paa den er længere end Jorden, og Bredden (bredere) end Havet.
10 Om han omskifter og indelukker eller forsamler, hvo vil da vende ham tilbage (derfra)?
11 eller Mørket, (saa) du kan ikke see, og Vandets Mangfoldighed bedækker dig.
12 Er ikke Gud i den høie Himmel? og see det Øverste af Stjernerne, hvor høie de ere.
13 Derfor siger du: Hvad veed Gud? skulde han kunne dømme i Mørket?
24 Det, som har været, er langt borte og meget dybt; hvo kan finde det?
16 Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden?
17 Have Dødens Porte aabnet sig for dig, eller kan du see Dødens Skygges Porte?
18 Forstaaer du (Alting) indtil Jordens (yderste) Bredde? forkynd det, dersom du kjender det altsammen.
19 Hvor er den Vei, der hvor Lyset mon boe, og hvor er Mørkheds Sted?
20 at du kunde tage (og føre) det til sit Landemærke, og at du kunde forstaae dig paa dets Huses Stier.
21 Vidste du, at du skulde da fødes, og at dine Dages Tal var stort?
33 Veed du Himmelens Skikke, eller kan du beskikke dens Herredømme paa Jorden?
34 Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
5 Sku Himmelen og see, og besku (de øverste) Skyer, de ere dig for høie.
6 Dersom du haver syndet, hvad kan du gjøre imod ham? og (om) dine Overtrædelser ere mange, hvad kan du gjøre ham?
11 saa de sige: Hvorledes skulde Gud vide det, og er der Kundskab hos den Høieste?
6 Saadant at forstaae er mig (for) underligt, det er for høit, jeg kan ikke (naae) det.
7 Hvor skal jeg gaae fra din Aand, og hvor skal jeg flye fra dit Ansigt?
8 Dersom jeg farer op til Himmelen, (da er) du der, og reder jeg Seng i Helvede, see, (da er) du der.
8 Mon du haver hørt paa Guds hemmelige Raad, eller er Viisdom dragen fra (Andre ind) til dig?
9 Hvad veed du, som vi skulde ikke vide? hvad forstaaer du, og det skulde ikke være hos os?
12 Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?
13 Et Menneske veed ikke dens Værdi, og den findes ikke i de Levendes Land.
14 Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
3 Himmelens Høihed og Jordens Dybhed og Kongers Hjerte ere urandsagelige.
22 Mon man kan lære Gud Kundskab, da han, han dømmer de Høie?
4 Hvo foer op til Himmelen og foer ned? hvo sankede Veiret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klæde? hvo haver beskikket alle Jordens Ender? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn, om du veed det?
16 Veed du, hvorledes de tykke (Skyer) hænge (som i Vægtskaaler)? hans underlige Ting, (som er) fuldkommen i al Kundskab?
20 Hvorfra skal da Viisdom komme, og hvor er Forstands Sted?
3 Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.
4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand!
5 Hvo haver sat dens Maal, efterdi du veed det, eller hvo udstrakte Snoren over den?
9 Og da vil jeg, jeg ogsaa bekjende om dig, at din høire Haand kan frelse dig.
33 O Rigdoms Dyb baade paa Guds Viisdom og Kundskab! hvor urandsagelige ere hans Domme, og hans Veie usporlige!
10 som gjør store Ting, saa de ikke (staae til) at randsage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal paa.
2 Thi hvad er den Deel, (som) Gud (giver her) oven af, og den Arv, (som) den Almægtige (giver) af de høie Steder?
5 Er ikke din Ondskab megen, og ingen Ende paa dine Misgjerninger?
37 Hvo kan tælle de (øverste) Skyer med Viisdom, og hvo kan nedlægge Himmelens Vandfald,
26 See, Gud er stor, og vi kunne ikke kjende det, og man kan ikke randsage hans Aars Tal.
3 Herre! hvad er et Menneske, at du vilde kjende ham, et Menneskes Barn, at du vilde agte ham?
6 at du spørger efter min Misgjerning, og søger efter min Synd.
4 Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,
2 Hvo er denne, som formørker (Guds) Raad med Tale uden Forstand?
5 Thi, Herre! du glædede mig ved din Gjerning; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gjerninger.
11 som lærer os fremfor Dyr paa Jorden, og gjør os visere end Fuglene under Himmelen?
14 See, disse ere de yderste (Parter) af hans Veie, og hvor lidet er det Ord, som vi have hørt om ham? hvo skulde da kunne forstaae sig paa hans Magts Torden?
3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.