Salmene 147:9
ham, som giver Dyr deres Føde, Ravneunger, som raabe.
ham, som giver Dyr deres Føde, Ravneunger, som raabe.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
24 Giver Agt paa Ravnene; de saae ikke, høste og ikke, de have ingen Kjælder og ei Lade, og Gud føder dem (alligevel); hvor meget ere I bedre end Fuglene?
8 ham, som bedækker Himmelen med (tykke) Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs groe paa Bjergene,
4 Og det skal skee, at du skal drikke af Bækken; og jeg har budet Ravnene, at de skulle forsørge dig der.
6 Og Ravnene bragte ham Brød og Kjød om Morgenen, og Brød og Kjød om Aftenen, og han drak af Bækken.
27 De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Mad i sin Tid.
28 Giver du dem, da sanke de, oplader du din Haand, da mættes de med Godt.
14 og Glenten og Skaden med sit Slags;
15 alle Ravne med deres Slags;
13 og Kragen og Skaden og Glenten med sit Slags;
14 og alle Ravne med deres Slags;
20 Du gjør Mørke, at der bliver Nat; i den udkrybe alle (vilde) Dyr i Skoven,
21 de unge Løver, som brøle efter Rov og for at søge deres Føde af Gud.
20 Kan du drage Leviathan med en Krog, eller (drage) dens Tunge med en Snor, (som) du lader synke ned?
10 (Vilde) Dyr og alt Qvæget, Orme og flyvende Fugle!
11 De give alle (vilde) Dyr paa Marken at drikke; Vildæsler slukke deres Tørst.
12 Himmelens Fugle boe hos dem; de udgive deres Røst iblandt Grenene.
15 Alles Øine vogte paa dig, og du giver dem deres Spise i sin Tid.
14 Han lader Græs groe for Fæ, og Urter til Menneskets Tjeneste, for at fremføre Brød af Jorden.
10 Han haver ikke Lyst til Hestens Styrke, han haver ikke Behagelighed til en Mands Been.
11 som lærer os fremfor Dyr paa Jorden, og gjør os visere end Fuglene under Himmelen?
8 Hvo haver ladet det vilde Æsel gaae frit, og hvo løste Skovæslets Baand?
31 Thi ved dem dømmer han Folk, ved dem giver han dem Spise, som ere mange.
5 han, som mætter din Mund med det Gode, at du bliver ung igjen som Ørnen.
26 Seer til Himmelens Fugle, at de saae ikke, og høste ikke, og samle ikke i Lader, og eders himmelske Fader føder dem; ere ikke I meget mere end de?
25 han, som giver alt Kjød Spise, thi hans Miskundhed er evindelig.
2 De have givet Fuglene under Himmelen dine Tjeneres (døde) Kroppe til Spise; dine Helliges Kjød (gave de) til de (vilde) Dyr i Landet.
7 Du gjør, at han hersker over dine Hænders Gjerninger, du haver lagt Alting under hans Fødder,
8 Faar og Øxne, dem allesammen, ja ogsaa Dyr paa Marken,
7 Og sandeligen, spørg dog Dyrene ad, og (hvert af dem) skal lære dig (det), og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig (det);
27 Og han lod Kjød regne paa dem som Støv, og flyvende Fugle som Havets Sand.
4 Den Diendes Tunge hænger ved hans Gane for Tørst; spæde Børn begjære Brød, der er Ingen, som meddeler dem (det).
17 Et Øie, som spotter (sin) Fader og foragter at hænge ved (sin) Moder, det skulle Ravne udhakke ved Bækken, og Ørneunger skulle æde det.
4 Veed du Tiden, naar Steengjederne føde? haver du taget vare paa, naar Hinderne ville føde?
10 Den Retfærdige agter (med Omsorg) paa sit Bæsts Liv, men de Ugudeliges Barmhjertigheder ere (som) den Grummes.
12 Hvor er Løvernes Bolig og den Føde for de unge Løver, der hvor Løven, den gamle Løve, ja Løvens Unge gik, og der var Ingen, som forfærdede?
5 Han haver givet dem Spise, som ham frygte; han kommer evindeligen sin Pagt ihu.
9 fordi han mættede en tørstig Sjæl, og fyldte en hungrig Sjæl med Godt.
11 Jeg kjender alle Fuglene paa Bjergene, og Dyr paa Marken ere hos mig.
8 bereder den sin Mad om Sommeren, den samler sin Spise om Høsten,
10 han, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Gaderne,
9 Alle Dyr paa Marken! kommer at æde, (ja) alle Dyr i Skoven!
11 Som en Ørn opsætter sin Rede, svæver over sine Unger, saa udbredte han sine Vinger, tog ham, bar ham paa sin Vinge.
26 Og din (døde) Krop skal blive alle Fugle under Himmelen og Dyr paa Jorden til Spise, og der skal Ingen være, som skrækker dem.
10 Frygter Herren, I hans Hellige! thi de, som ham frygte, have ingen Mangel.
15 Og lad dem komme igjen om Aftenen, lad dem tude som Hunde og løbe rundt omkring i Staden.
33 Og dette Folks Kroppe skulle være Himmelens Fugle og Dyr paa Jorden til Spise, og der skal Ingen forfærde dem.
20 ja, jeg giver dem i deres Fjenders Haand og i deres Haand, som søge efter deres Liv, og deres Kroppe skulle være til Spise for Fugle under Himmelen og for Dyr paa Jorden.