5 Mosebok 14:13
og Kragen og Skaden og Glenten med sit Slags;
og Kragen og Skaden og Glenten med sit Slags;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13Og disse skulle I have en Vederstyggelighed til iblandt Fuglene, de skulle ikke ædes, de skulle være en Vederstyggelighed: Ørnen og Høgen og Strandørnen;
14og Glenten og Skaden med sit Slags;
15alle Ravne med deres Slags;
16og Strudsungen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med sit Slags;
17og Falken og Dykkeren og Hornuglen;
18og Viben og Rørdrummen og Pelikanen;
19og Storken, Heiren med sit Slags, og Urhanen og Aftenbakken.
20Al flyvende Vrimmel, som gaaer paa fire (Fødder), den skal være eder en Vederstyggelighed.
21Dog skulle I æde dette af al flyvende Vrimmel, som gaaer paa fire (Fødder), nemlig de, som have (lange) Been over sine Fødder, at hoppe paa Jorden med dem.
22Af dem maae I æde disse: Græshoppen med sit Slags, og Solam med sit Slags, og Hargol med sit Slags, og Hagab med sit Slags.
11I maae æde hver reen Fugl.
12Men dette er det, som I skulle ikke æde af dem: Ørnen og Høgen og Strandørnen;
14og alle Ravne med deres Slags;
15og Strudsungen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med sit Slags;
16Falken og Hornuglen og Viben;
17og Rørdrummen og Pelikanen og Dykkeren;
18og Storken og Heiren med sit Slags, og Urhanen og Aftenbakken.
19Og hver Fugl, som kryber, den skal være eder ureen; de skulle ikke ædes.
20I maae æde hver reen Fugl.
15Kippos skal gjøre Rede der, og lægge (Æg) og udlægge (Unger) og samle under sin Skygge; ogsaa Glenterne sankes der, den ene ved den anden.
10(Vilde) Dyr og alt Qvæget, Orme og flyvende Fugle!
26(Naar) Pilekoggeret klinger over den, ja det blinkende (Jern) paa Spyd og Glavind,
27da opkaster den Jord med (heftig) Bevægelse og Fnysen, og troer ikke, at det er Trompetens Lyd.
7Det er en Sti, som ingen Fugl haver kjendt, og ingen Skades Øie seet.
11Som en Ørn opsætter sin Rede, svæver over sine Unger, saa udbredte han sine Vinger, tog ham, bar ham paa sin Vinge.
17noget Dyrs Skikkelse, som er paa Jorden, nogen vinget Fugls Skikkelse, som flyver under Himmelen,
26Og din (døde) Krop skal blive alle Fugle under Himmelen og Dyr paa Jorden til Spise, og der skal Ingen være, som skrækker dem.
14De, og allehaande (vilde) Dyr efter deres Slags, og allehaande Qvæg efter deres Slags, og allehaande Orme, som krybe paa Jorden, efter deres Slags, og allehaande Fugle efter deres Slags, alt det, som kunde flyve, alt det, som havde Vinger.
3Og du skal sige: Saa sagde den Herre Herre: Hiin store Ørn med de to store Vinger, lang paa Vingerne, fuld med Fjædre, som havde adskillig Farve (derpaa), kom paa Libanon og tog Toppen af Cederen.
9ham, som giver Dyr deres Føde, Ravneunger, som raabe.
33Og dette Folks Kroppe skulle være Himmelens Fugle og Dyr paa Jorden til Spise, og der skal Ingen forfærde dem.
13Kan du binde en Eenhjørning til Furen med dens Reb? mon den skal harve Dalene efter dig?
28Thi hvor Aadselet er, der skulle Ørnene forsamles.
11Og der faldt Rovfugle paa Aadslerne; men Abram jog dem derfra.
17Et Øie, som spotter (sin) Fader og foragter at hænge ved (sin) Moder, det skulle Ravne udhakke ved Bækken, og Ørneunger skulle æde det.
4Disse ere de Dyr, som I maae æde: Oxe, Lam af Faarene og Kid af Gjederne;
11Men Rørdrummen og Pindsvinet skulle eie den, og Hornuglen og Ravnen skulle boe i den; thi han skal udstrække en Maalesnor over den, (at den skal blive) øde, og et Rettelod, at den skal blive tom.
12i hvilket vare allehaande Jordens fireføddede Dyr, baade vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.
16Og han skal borttage dens Kro og dens Fjædre, og kaste det ved Alteret mod Østen, paa Askens Sted.
12Himmelens Fugle boe hos dem; de udgive deres Røst iblandt Grenene.
17der, hvor Fuglene gjøre Rede; Storkens Bolig er paa Fyrretræer.
6Naar der findes en Fuglerede for dig paa Veien, (enten) i noget Træ eller paa Jorden, og der ere Unger eller Æg, og Moderen, som ligger paa Ungerne eller paa Æggene, da skal du ikke tage Moderen med Ungerne.
19Vore Forfølgere vare lettere end Ørne under Himmelen; de forfulgte os (grummeligen) paa Bjergene, de lurede paa os i Ørken.
9Min Arv er mig som en spraglet Fugl, (de andre) Fugle ere omkring imod den; gaaer, samler alle (vilde) Dyr paa Marken, lader dem komme at æde.