1 Mosebok 15:11
Og der faldt Rovfugle paa Aadslerne; men Abram jog dem derfra.
Og der faldt Rovfugle paa Aadslerne; men Abram jog dem derfra.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9Og han sagde til ham: Tag mig en tre Aar gammel Qvie og en tre Aar gammel Gjed og en tre Aar gammel Væder, og en Turteldue og en Dueunge.
10Og han tog ham alt dette, og deelte det midt i to, og lagde en Deel deraf tvert over for den anden; men Fuglene deelte han ikke.
12Og det skede, der Solen vilde gaae ned, da faldt en dyb Søvn paa Abram, og see, der faldt Forfærdelse og stor Mørkhed over ham.
26Og din (døde) Krop skal blive alle Fugle under Himmelen og Dyr paa Jorden til Spise, og der skal Ingen være, som skrækker dem.
17Og det skede, der Solen var nedgangen og der var stor Mørkhed, see, da var der en Ovn, som røg, og Ildblus, som foer hen imellem disse Stykker.
14og Glenten og Skaden med sit Slags;
15alle Ravne med deres Slags;
13Da kom En, som var undkommen, og forkyndte Abram, den Ebræer, det; men han boede i Mamre, den Amoriters, Escols Broders og Aners Broders, Lunde, og disse vare i Forbund med Abram
14Der Abram hørte, at hans Broder var fangen, da væbnede han sine tre hundrede og atten oplærte (unge Karle), som vare fødte i hans Huus, og forfulgte dem til Dan.
15Og han deeltes over dem om Natten, han og hans Svende, og slog dem, og forfulgte dem til Hoba, som (ligger) paa den venstre Side ved Damascus.
33Og dette Folks Kroppe skulle være Himmelens Fugle og Dyr paa Jorden til Spise, og der skal Ingen forfærde dem.
5Men og Loth, som vandrede med Abram, havde Faar og Fæ og Pauluner.
18Saa udslog Abram Paulun, og kom og boede i Mamre Lund, som er i Hebron, og byggede der Herren et Alter.
16Og han skal borttage dens Kro og dens Fjædre, og kaste det ved Alteret mod Østen, paa Askens Sted.
13og Kragen og Skaden og Glenten med sit Slags;
20Al flyvende Vrimmel, som gaaer paa fire (Fødder), den skal være eder en Vederstyggelighed.
1Efterat dette var skeet, skede Herrens Ord til Abram i Synet og sagde: Frygt ikke, Abram, jeg er dit Skjold og din meget store Løn.
7Og Abraham løb til Fæet og hentede en blød og god Kalv; og han gav Drengen den, og han skyndte sig at berede den.
10Og der var Hunger i Landet; og Abram foer ned til Ægypten, at holde sig fremmed der; thi den Hunger var svar i Landet.
5Saa tog Abram Sarai, sin Hustru, og Loth, sin Broders Søn, og al deres Eiendom, som de eiede, og de Personer, som de havde forskaffet sig i Charan; og de droge ud, for at reise til Canaans Land, og de kom til Canaans Land.
6Og Abram drog igjennem i Landet, til det Sted Sichem, indtil More Lund; og Cananiten var da i Landet.
15og Strudsungen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med sit Slags;
28Og Abraham stillede syv Lam af Hjorden for sig selv.
6Og Ravnene bragte ham Brød og Kjød om Morgenen, og Brød og Kjød om Aftenen, og han drak af Bækken.
11I maae æde hver reen Fugl.