1 Mosebok 18:7

Original Norsk Bibel 1866

Og Abraham løb til Fæet og hentede en blød og god Kalv; og han gav Drengen den, og han skyndte sig at berede den.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 19:3 : 3 Da nødte han dem meget, og de gik ind til ham og kom i hans Huus; og han gjorde dem et Gjæstebud og bagede usyrede Brød, og de aade.
  • Dom 13:15-16 : 15 Og Manoah sagde til Herrens Engel: Kjære, lad os opholde dig, saa ville vi lave et Bukkekid for dit Ansigt. 16 Men Herrens Engel sagde til Manoah: Dersom du opholder mig, æder jeg (dog) ikke af din Mad, men dersom du vil gjøre et Brændoffer, maa du offre Herren det; thi Manoah vidste ikke, at det var Herrens Engel.
  • Amos 6:4 : 4 de, som sove paa Elfenbeens Senge og række sig paa deres Senge, og æde Lam af Hjorden og Kalve midt af de Fedede,
  • Mal 1:14 : 14 Ja, forbandet være den, som handler underfundigen, som haver en Han i sin Hjord, og gjør Løfte, og offrer det Fordærvede for Herren! thi jeg er en stor Konge, sagde den Herre Zebaoth, og mit Navn skal være forfærdeligt iblandt Hedningerne.
  • Matt 22:4 : 4 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger de Budne: See, jeg haver beredt mit Maaltid, mine Øxne og mit fede Qvæg er slagtet, og Alting er rede; kommer til Bryllup!
  • Luk 15:23 : 23 og henter den fedede Kalv hid og slagter den, og lader os æde og være lystige.
  • Luk 15:27 : 27 Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader slagtede den fedede Kalv, fordi han haver faaet ham karsk igjen.
  • Luk 15:30 : 30 Men da denne din Søn er kommen, som haver fortæret dit Gods med Skjøger, slagtede du den fedede Kalv til ham.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    8 Og han tog Smør og Melk og Kalven, som han havde ladet berede, og satte for dem; og han stod hos dem under Træet, og de aade.

    9 Og de sagde til ham: Hvor er Sara, din Hustru? og han svarede: See, (hun er) i Paulunet.

  • 84%

    5 Og jeg vil hente en Mundfuld Brød, og vederqvæger eders Hjerte, siden kunne I gaae længere; thi derfor gik I over til eders Tjener; og de sagde: Gjør saaledes, som du haver sagt.

    6 Og Abraham skyndte sig til Paulunet, til Sara, og sagde: Tag hastig tre Maader Hvedemeel, ælt og bag Kager.

  • 75%

    9 Gak nu til Hjorden og hent mig derfra to gode Gjedekid, at jeg kan berede din Fader en god Ret af dem, saasom han haver Lyst til.

    10 Og (den) skal du bringe din Fader, at han skal æde (deraf), paa det han skal velsigne dig, førend han døer.

  • 14 Da gik han, og hentede og bragte sin Moder (dem); saa beredte hans Moder en god Ret, saasom hans Fader havde Lyst til.

  • 73%

    27 Da tog Abraham Faar og Fæ og gav Abimelech; og de gjorde begge et Forbund.

    28 Og Abraham stillede syv Lam af Hjorden for sig selv.

  • 73%

    2 Og han sagde: Tag nu din Søn, din eneste, som du haver kjær, Isak, og gak du til Moria Land, og offre ham der til et Brændoffer paa et af Bjergene, som jeg vil sige dig.

    3 Saa stod Abraham aarle op om Morgenen, og sadlede sit Asen, og tog to af sine Drenge med sig, og Isak, sin Søn; og han kløvede Veden til Brændofferet, og gjorde sig rede, og gik til Stedet, som Gud havde sagt ham.

  • 73%

    33 Og der blev sat Mad for ham, men han sagde: Jeg vil ikke æde, før jeg haver udtalet mine Ord; og han sagde: Tal.

    34 Og han sagde: Jeg er Abrahams Svend.

  • 17 Og hun gav den gode Ret og Brød, som hun havde tilberedt, i Jakobs, sin Søns Haand.

  • 31 Og han beredte ogsaa en god Ret og bar ind til sin Fader og sagde til sin Fader: Min Fader staae op og æde af sin Søns Vildt, at din Sjæl skal velsigne mig.

  • 13 Da opløftede Abraham sine Øine og saae, og see, en Væder bag (ham) hængte i Busken ved sine Horn; og Abraham gik og tog Væderen, og offrede den til Brændoffer i sin Søns Sted.

  • 2 Og han opløftede sine Øine og saae, og see, tre Mænd stode for ham; og der han saae dem, løb han mod dem fra (sit) Pauluns Dør, og bøiede sig til Jorden.

  • 72%

    5 Da sagde Abraham til sine Drenge: Bliver I her med Asenet, og jeg og Drengen, vi ville gaae derhen, og vi ville tilbede og komme til eder igjen

    6 Og Abraham tog Veden til Brændofferet og lagde paa Isak, sin Søn, men han tog Ilden og Kniven i sin Haand; og de gik begge tilsammen.

    7 Da talede Isak til Abraham, sin Fader, og sagde: Min Fader! og han sagde: See, her er jeg, min Søn! og han sagde: See, Ilden og Veden, men hvor er Lammet til Brændofferet?

    8 Og Abraham sagde: Gud skal see sig om Lammet til Brændofferet, min Søn; saa gik de begge tilsammen.

    9 Og der de kom til det Sted, som Gud havde sagt ham, da byggede Abraham der et Alter og lagde Veden tilrette, og han bandt Isak, sin Søn, og lagde ham paa Alteret ovenpaa Veden.

    10 Og Abraham rakte sin Haand ud og greb Kniven for at slagte sin Søn.

  • 19 Og Gideon kom og tilberedte et Bukkekid og en Epha Meel til usyrede (Kager); han lagde Kjødet i en Kurv og lod Suppen i en Potte, og han førte det ud til ham under Egen, og førte det frem.

  • 9 Og han sagde til ham: Tag mig en tre Aar gammel Qvie og en tre Aar gammel Gjed og en tre Aar gammel Væder, og en Turteldue og en Dueunge.

  • 7 Hent mig noget Vildt og bered mig en god Ret, at jeg kan æde; saa vil jeg velsigne dig for Herrens Ansigt, førend jeg døer.

  • 8 Og Barnet voxede op og blev afvant; og Abraham gjorde et stort Gjæstebud, den Dag Isak blev afvant.

  • 24 Og Qvinden havde en fed Kalv i Huset, og hun skyndte sig og slagtede den, og hun tog Meel og æltede, og bagte deraf usyrede (Kager).

  • 12 Og han sagde: Herre, min Herres Abrahams Gud, Kjære, lad det vederfares idag for mig, og gjør Miskundhed mod min Herre Abraham.

  • 28 Og Pigen løb og kundgjorde i sin Moders Huus disse Handeler.

  • 5 Og Rebekka hørte, der Isak talede til Esau, sin Søn; saa gik Esau paa Marken at fange noget Vildt, at bringe (hjem).

  • 20 Da sagde Isak til sin Søn: Hvorledes haver du saa snart fundet det, min Søn? og han sagde: Fordi Herren din Gud skikkede mig det i Hænde.

  • 27 Og Abraham skyndte sig aarle op om Morgenen til Stedet, der, hvor han havde staaet for Herrens Ansigt.