1 Mosebok 15:1

Original Norsk Bibel 1866

Efterat dette var skeet, skede Herrens Ord til Abram i Synet og sagde: Frygt ikke, Abram, jeg er dit Skjold og din meget store Løn.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 26:24 : 24 Og Herren aabenbaredes for ham i den samme Nat og sagde: Jeg er din Faders Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig og vil velsigne dig og formere din Sæd, for min Tjeners Abrahams Skyld.
  • Jes 41:10 : 10 frygt ikke, thi jeg er med dig, see ikke om (til Andre), thi jeg er din Gud; jeg haver styrket dig, ja hjulpet dig, ja opholdt dig med min Retfærdigheds høire Haand.
  • Sal 119:114 : 114 Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
  • Sal 84:11 : 11 Thi een Dag er bedre i dine Forgaarde end (ellers) tusinde; jeg udvælger (heller) at være ved Dørtærskelen i min Guds Huus, end at boe i de Ugudeliges Pauluner.
  • Klag 3:24 : 24 Herren er min Deel, sagde min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
  • Jes 41:14 : 14 Frygt ikke, du Orm, Jakob! I (faa) Folk, Israel! jeg, jeg haver hjulpet dig, siger Herren, og din Frelser er den Israels Hellige.
  • Sal 18:2 : 2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
  • Sal 27:1 : 1 Davids (Psalme). Herren er mit Lys og min Salighed, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Kraft, for hvem skal jeg ræddes?
  • 1 Mos 15:14-16 : 14 Men jeg vil ogsaa dømme det Folk, som de skulle tjene; og derefter skulle de udgaae med meget Gods. 15 Men du skal fare til dine Fædre med Fred, du skal blive begraven i en god Alderdom. 16 Og i den fjerde Slægt skulle de komme hid igjen; thi Amoriternes Ondskab er endnu ikke fuldkommen.
  • Sal 3:3 : 3 Mange sige om min Sjæl: Den haver ingen Frelse hos Gud. Sela.
  • Sal 5:12 : 12 Men de skulle alle glæde sig, som forlade sig paa dig, de skulle fryde sig evindelig, thi du skjuler over dem; og de skulle saare fryde sig i dig, de, som elske dit Navn.
  • 5 Mos 33:26-29 : 26 Der er Ingen som Gud, (o du) Rette! han, som farer paa Himmelen til din Hjælp, og med sin Høihed paa de øverste Skyer. 27 Den evige Gud er Boligen, og nedentil ere de evige Arme; og han har uddrevet Fjenden for dit Ansigt, og sagt: Ødelæg! 28 Og Israel skal boe tryggeligen alene, Jakobs Øie er til et Land med Korn og ny Viin; dertil skulle hans Himle dryppe med Dug. 29 Salig er du, Israel! hvo er som du? o Folk, som er frelst i Herren, (som er) din Hjælps Skjold, og som er din Høiheds Sværd; og dine Fjender skulle smigre for dig, og du, du skal træde paa deres Høie.
  • Rut 2:12 : 12 Herren betale din Gjerning! og din Løn skal være fuldkommen fra Herren, Israels Gud, til hvem du er kommen, for at være tryg under hans Vinger.
  • Hebr 13:5-6 : 5 (Eders) Vandel være uden Pengegjerrighed, saa at I nøies med det, I have; thi han haver selv sagt: Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig; 6 saa at vi kunne sige med frit Mod: Herren er min Hjælper, og jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?
  • Luk 1:13 : 13 Men Engelen sagde til ham: Frygt ikke, Zacharias! thi din Begjæring er bønhørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
  • Luk 1:30 : 30 Og Engelen sagde til hende: Frygt ikke, Maria! thi du haver fundet Naade hos Gud.
  • 5 Mos 31:6 : 6 Værer frimodige og værer stærke, frygter ikke og forfærdes ikke for deres Ansigt; thi Herren din Gud, han er den, som vandrer med dig, han slipper dig ikke og forlader dig ikke.
  • 1 Mos 46:2-3 : 2 Og Gud talede til Israel i Syner om Natten, og sagde: Jakob! Jakob! og han sagde: See, her er jeg. 3 Og han sagde: Jeg er Gud, din Faders Gud; frygt ikke for at drage ned til Ægypten, thi der vil jeg gjøre dig til et stort Folk.
  • 1 Mos 21:17 : 17 Da hørte Gud Drengens Røst, og Guds Engel raabte til Hagar af Himmelen, og sagde til hende: Hvad (skader) dig, Hagar? frygt Intet; thi Gud hørte Drengens Røst, der hvor han (er).
  • Sal 58:11 : 11 En Retfærdig skal glæde sig, naar han seer Hevnen; han skal toe sine Trin i den Ugudeliges Blod.
  • Sal 142:5 : 5 Sku til høire Side, og see, at der var Ingen, som kjendte mig; Tilflugt var borte fra mig, (der var) Ingen omhyggelig for min Sjæl.
  • Ordsp 11:18 : 18 En Ugudelig gjør falskt Arbeide, men den, som saaer Retfærdighed, (faaer) en vis Løn.
  • Ordsp 30:5 : 5 Alt Guds Ord er luttret; det er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
  • Jes 35:4 : 4 Siger til de Mistrøstige af Hjertet: Værer frimodige, frygter ikke; see, eders Gud skal komme med Hevn, (ja) Guds Betaling, han, han skal komme og frelse eder.
  • Jes 43:1 : 1 Men nu, saa siger Herren, som skabte dig, Jakob! og dannede dig, Israel: Frygt ikke, thi jeg gjenløste dig, jeg kaldte (dig) ved dit Navn, du er min.
  • Jes 43:5 : 5 Frygt ikke, thi jeg er med dig; jeg vil føre din Sæd fra Østen og samle dig fra Vesten.
  • Jes 44:2 : 2 Saaledes sagde Herren, som dig gjorde og dannede dig, som hjælper dig af (Moders) Liv: Frygt ikke, min Tjener Jakob, og du Rette, som jeg udvalgte!
  • Jes 44:8 : 8 Frygter ikke og forfærdes ikke! lod jeg dig ikke høre det fra den (Tid) og kundgjorde det? og I ere mine Vidner; mon der være en Gud foruden mig? ja, der er ikke en Klippe, jeg kjender den ikke.
  • Jes 51:12 : 12 Jeg, jeg er den, som trøster eder; hvo er du da, at du vil frygte for et Menneske, som skal døe, og for et Menneskes Barn, som skal blive som Hø?
  • Esek 1:1 : 1 Og det skede i det tredivte Aar, i den fjerde (Maaned), paa den femte (Dag) i Maaneden, da jeg var midt iblandt de Bortførte ved Chebars Flod, at Himlene aabnedes, og jeg saae Guds Syner.
  • Esek 3:4 : 4 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! gak, kom hen til Israels Huus, og du skal tale mine Ord til dem.
  • Esek 11:24 : 24 Og Aanden opløftede mig og førte mig til Chaldæa, til de Bortførte, i Synet, i Guds Aand; og det Syn, som jeg havde seet, foer op fra mig.
  • Dan 10:1-9 : 1 I Cyri, Kongen af Persiens, tredie Aar blev en Sag aabenbaret for Daniel, hvis Navn kaldtes Beltsazar, og den Sag er Sandhed og (angaaer) en stor Strid, og han forstod den Sag, og han (fik) Forstand paa Synet. 2 I de samme Dage sørgede jeg, Daniel, i tre ganske Uger. 3 Jeg aad ingen nydelig Mad, og der kom ikke Kjød eller Viin i min Mund, og jeg salvede mig aldeles ikke, indtil tre ganske Uger bleve fuldendte. 4 Og paa den fire og tyvende Dag i den første Maaned, da jeg var ved Bredden af den store Flod, det er Hiddekel, 5 da opløftede jeg mine Øine og saae, og see (der stod) en Mand, iført i (linnede) Klæder, og hans Lænder vare ombundne med kosteligt Guld af Uphas. 6 Og hans Legeme var som en Turkous, og hans Ansigt var som en Lynets Skikkelse, og hans Øine som gloende Blus, og hans Arme og hans Fødder som poleret Kobbers Farve, og hans Ords Røst var som et Bulders Røst. 7 Og jeg, Daniel, jeg saae det samme Syn alene, men de Mænd, som vare hos mig, saae ikke det Syn; men der faldt en stor Forfærdelse paa dem, og de flyede for at skjule sig. 8 Og jeg, jeg blev tilovers alene og saae dette store Syn, men der blev ingen Kraft tilovers i mig, og min Magt blev forvendt i mig, saa den blev fordærvet, og jeg formaaede ikke (Noget) med (min) Kraft. 9 Og jeg hørte hans Ords Røst; og som jeg hørte hans Ords Røst, faldt jeg i en dyb Søvn paa mit Ansigt, og mit Ansigt var (vendt) mod Jorden. 10 Og see, en Haand rørte ved mig og gjorde, at jeg ravede paa mine Knæ og paa mine flade Hænder. 11 Og han sagde til mig: Daniel, du (meget) elskelige Mand! giv Agt paa de Ord, som jeg taler til dig, og staa paa dit Sted, thi jeg er nu sendt til dig; og der han talede dette Ord til mig, stod jeg og bævede. 12 Og han sagde til mig: Frygt ikke, Daniel! thi fra den første Dag, da du gav dit Hjerte til at forstaae og til at ydmyge dig for din Gud, ere dine Ord hørte, og jeg, jeg er kommen for dine Ords Skyld. 13 Men Persiens Riges Fyrste stod imod mig een og tyve Dage, og see, Michael, en af de fornemste Fyrster, kom for at hjelpe mig; derfor blev jeg der hos Kongerne i Persien. 14 Men jeg er kommen for at lade dig forstaae, hvad der skal vederfares dit Folk i de sidste Dage; thi (her er) endnu et Syn (forhaanden) for de Dage. 15 Og der han talede med mig efter disse Ord, (da) vendte jeg mit Ansigt mod Jorden og blev stum. 16 Og see, En, (som var) efter et Menneskes Sønners Lignelse, rørte ved mine Læber, og jeg oplod min Mund og talede og sagde til den, som stod tvært over for mig: Min Herre! for dette Syns Skyld ere mine Piner vendte over mig, og jeg formaaer ikke Noget med (min) Kraft.
  • Matt 8:26 : 26 Og han sagde til dem: Hvi ere I frygtagtige, I lidet troende? Da stod han op og truede Vindene og Søen, og det blev ganske blikstille.
  • Matt 10:28-31 : 28 Og frygter ikke for dem, som slaae Legemet ihjel, men kunne ikke slaae Sjælen ihjel; men frygter heller for Den, som kan fordærve baade Sjæl og Legeme i Helvede. 29 Sælges ikke to Spurve for en Penning? og ikke een af dem falder paa Jorden, uden eders Fader (vil). 30 Men og alle eders Hovedhaar ere talte. 31 Frygter derfor ikke; I ere bedre end mange Spurve.
  • Matt 28:5 : 5 Men Engelen svarede og sagde til Qvinderne: Frygter I ikke! thi jeg veed, at I lede efter Jesum, den Korsfæstede.
  • Sal 84:9 : 9 Herre, Gud Zebaoth! hør min Bøn; Jakobs Gud! vend dit Øre dertil. Sela.
  • Sal 16:5-6 : 5 Herren er min Arvs Deel og min Kalk; du er den, som opholder min Lod. 6 Snorene faldt mig paa de liflige (Stæder,) ja det er en deilig Arv for mig.
  • 2 Mos 14:13 : 13 Da sagde Mose til Folket: Frygter ikke, staaer og seer Herrens Frelse, som han skal gjøre eder idag; thi disse Ægypter, som I see idag, dem skulle I ikke see mere herefter evindelig.
  • 4 Mos 12:6 : 6 Og han sagde: Kjære, hører mine Ord: Dersom Nogen er eders Prophet, vil jeg Herren give mig tilkjende for ham i et Syn, i en Drøm vil jeg tale med ham.
  • 1 Sam 9:9 : 9 Fordum i Israel sagde hver Mand saaledes, naar han gik at adspørge Gud: Kommer og lader os gaae til Seeren; thi (den, som) nu (kaldes) Propheten, kaldtes fordum Seeren.
  • 1 Krøn 28:20 : 20 Og David sagde til sin Søn Salomo: Vær frimodig og stærk, og gjør det, frygt ikke og ræddes ikke; thi Gud Herren, min Gud, skal være med dig, han skal ikke overgive dig og ei forlade dig, indtil du haver fuldkommet al Gjerningen til Tjenesten i Herrens Huus.
  • Luk 12:32 : 32 Frygt ikke, du lille Hjord! thi det er eders Fader behageligt at give eder Riget.
  • Apg 10:10-17 : 10 Men han blev meget hungrig og vilde have Noget at spise. Men imedens de lavede (det) til, overfaldt ham en Henrykkelse; 11 og han saae Himmelen aabnet og Noget fare ned til sig, som en stor linned Dug, der var bundet ved de fire Hjørner og nedlodes paa Jorden, 12 i hvilket vare allehaande Jordens fireføddede Dyr, baade vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle. 13 Og en Røst skede til ham: Staa op, Petrus, slagt og æd! 14 Men Petrus sagde: Ingenlunde, Herre! thi jeg haver aldrig ædet noget Vanhelligt eller Ureent. 15 Og Røsten sagde atter anden Gang til ham: Hvad Gud haver renset, holde du ikke for ureent! 16 Men dette skede tre Gange; og Dugen blev optagen igjen til Himmelen. 17 Men der Petrus tvivlede ved sig selv om, hvad det Syn skulde være, som han havde seet, see, da stode de Mænd for Døren, som vare udsendte af Cornelius og havde opspurgt Simons Huus;
  • Apg 10:22 : 22 Men de sagde: Cornelius, en Høvedsmand, en retfærdig Mand og som frygter Gud, som haver godt Vidnesbyrd af alt Jødernes Folk, haver faaet guddommelig Befaling ved en hellig Engel, at han skulde lade dig hente til sit Huus og høre dine Ord.
  • 1 Kor 3:22 : 22 være sig Paulus, eller Apollos, eller Kephas, eller Verden, eller Liv, eller Død, eller det Nærværende, eller det Tilkommende; alle Ting ere eders;
  • Hebr 1:1 : 1 Efterat Gud fordum havde talet mange Gange og paa mange Maader til Fædrene ved Propheterne, saa haver han i disse sidste Dage talet til os ved Sønnen,
  • Åp 1:17 : 17 Og der jeg saae ham, faldt jeg ned for hans Fødder som en Død; og han lagde sin høire Haand paa mig og sagde til mig:
  • Åp 21:3-4 : 3 Og jeg hørte en høi Røst fra Himmelen, som sagde: See, Guds Paulun er hos Menneskene, og han skal boe hos dem, og de skulle være hans Folk, og Gud selv skal være med dem og være deres Gud. 4 Og Gud skal aftørre hver Taare af deres Øine, og Døden skal ikke være mere, ei heller Sorrig, ei heller Skrig, ei heller Pine skal være mere; thi de første Ting ere vegne bort.
  • Sal 91:4 : 4 Han skal bedække dig med sine Vingefjædre, og du skal haabe under hans Vinger; hans Sandhed er et Skjold og Pantser.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1 Mos 15:2-5
    4 vers
    78%

    2 Og Abram sagde: Herre, Herre, hvad vil du give mig, og jeg, jeg gaaer hen foruden Børn? og den, der staaer mit Huus for, er den Elieser af Damascus.

    3 Og Abram sagde (fremdeles): See, mig haver du ingen Afkom givet; og see, min Børnede arver mig.

    4 Og see, Herrens Ord skede til ham og sagde: Denne, han skal ikke arve dig, men den, som skal udkomme af dit Liv, han, han skal arve dig.

    5 Og han førte ham ud udenfor, og sagde: Kjære, see til Himmelen og tæl Stjernerne, om du kan tælle dem; og han sagde til ham: Saa skal din Afkom vorde.

  • 1 Mos 12:1-3
    3 vers
    76%

    1 Og Herren havde sagt til Abram: Gak du ud af dit Land og fra din Slægt og af din Faders Huus, til det Land, som jeg vil vise dig.

    2 Og jeg vil gjøre dig til et stort Folk, og velsigne dig og gjøre dit Navn stort; og vær en Velsignelse.

    3 Og jeg vil velsigne dem, som velsigne dig, og dem, som forbande dig, vil jeg forbande; og i dig skulle velsignes alle Slægter paa Jorden.

  • 1 Mos 17:1-6
    6 vers
    74%

    1 Og Abram var ni Aar og halvfemsindstyve Aar gammel, og Herren aabenbaredes Abram og sagde til ham: Jeg er den almægtige Gud, vandre for mit Ansigt, og vær fuldkommen.

    2 Og jeg vil gjøre min Pagt imellem mig og imellem dig, og formere dig ganske Meget.

    3 Da faldt Abram paa sit Ansigt; og Gud talede med ham og sagde:

    4 (Hvad) mig (anlanger), see, min Pagt er med dig, og du skal vorde mange Hedningers Fader.

    5 Og dit Navn skal ikke ydermere kaldes Abram, men dit Navn skal være Abraham; thi jeg haver gjort dig til mange Hedningers Fader.

    6 Og jeg vil gjøre dig saare meget frugtbar, og gjøre dig til Folk, og Konger skulle udkomme af dig.

  • 1 Mos 13:17-18
    2 vers
    74%

    17 Staa op, vandre igjennem Landet i dets Længde og i dets Bredde; thi dig vil jeg give det.

    18 Saa udslog Abram Paulun, og kom og boede i Mamre Lund, som er i Hebron, og byggede der Herren et Alter.

  • 1 Mos 15:7-8
    2 vers
    73%

    7 Og han sagde til ham: Jeg er Herren, som udførte dig fra Ur i Chaldæa, for at give dig dette Land, til at eie det.

    8 Da sagde han: Herre, Herre, hvorpaa skal jeg kjende, at jeg skal eie det?

  • 1 Mos 22:1
    73%

    1 Og det skede derefter, at Gud fristede Abraham og sagde til ham: Abraham! og han sagde: See, her er jeg.

  • 1 Mos 12:7
    73%

    7 Og Herren aabenbaredes for Abram og sagde: Din Afkom vil jeg give dette Land; og han byggede der et Alter for Herren, som aabenbaredes for ham.

  • 1 Mos 13:14-15
    2 vers
    73%

    14 Og Herren sagde til Abram, efterat Loth var skilt fra ham: Kjære, opløft dine Øine og see fra det Sted, hvor du er, mod Norden og mod Sønden og mod Østen og mod Vesten.

    15 Thi alt det Land, som du seer, det vil jeg give dig og din Afkom evindeligen.

  • 1 Mos 22:15-16
    2 vers
    72%

    15 Og Herrens Engel raabte til Abraham anden Gang af Himmelen.

    16 Og han sagde: Jeg haver svoret ved mig, siger Herren, at fordi du gjorde dette Stykke og ikke sparede din Søn, din eneste,

  • 1 Mos 15:12
    72%

    12 Og det skede, der Solen vilde gaae ned, da faldt en dyb Søvn paa Abram, og see, der faldt Forfærdelse og stor Mørkhed over ham.

  • 1 Mos 26:3
    72%

    3 Vær en Udlænding i dette Land, og jeg vil være med dig og velsigne dig; thi dig og din Sæd vil jeg give alle disse Lande og stadfæste den Ed, som jeg haver svoret Abraham, din Fader.

  • 1 Mos 26:24
    72%

    24 Og Herren aabenbaredes for ham i den samme Nat og sagde: Jeg er din Faders Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig og vil velsigne dig og formere din Sæd, for min Tjeners Abrahams Skyld.

  • 1 Mos 18:17-18
    2 vers
    72%

    17 Da sagde Herren: Skulde jeg dølge for Abraham det jeg gjør?

    18 efterdi Abraham skal visseligen vorde et stort og stærkt Folk, og alle Folk paa Jorden skulle velsignes i ham.

  • 1 Mos 22:11-12
    2 vers
    71%

    11 Da raabte Herrens Engel af Himmelen til ham og sagde: Abraham, Abraham! og han sagde: See, her er jeg.

    12 Og han sagde: Læg ikke din Haand paa Drengen, og gjør ham Intet; thi nu kjender jeg, at du frygter Gud og haver ikke sparet din Søn, din eneste, for mig.

  • 1 Mos 14:19
    71%

    19 Og han velsignede ham og sagde: Velsignet være Abram for den høieste Gud, som eier Himmel og Jord.

  • 1 Mos 28:13
    71%

    13 Og see, Herren stod ovenpaa den og sagde: Jeg er Herren, din Faders Abrahams Gud og Isaks Gud; det Land, som du ligger paa, det vil jeg give dig og din Sæd.

  • 1 Mos 15:18
    71%

    18 Paa den samme Dag gjorde Herren en Pagt med Abram, og sagde: Din Afkom haver jeg givet dette Land fra Ægyptens Flod indtil den store Flod, den Flod Phrat,

  • 1 Mos 24:1
    71%

    1 Og Abraham var gammel, vel ved Alder; og Herren havde velsignet Abraham i Alting.

  • 1 Mos 13:2
    70%

    2 Og Abram var meget rig paa Fæ, paa Sølv og paa Guld.

  • 1 Mos 24:7
    70%

    7 Herren, Himmelens Gud, som tog mig fra min Faders Huus og fra min Slægts Land, og som talede med mig, og som tilsvoer mig og sagde: Dette Land vil jeg give din Sæd, han skal sende sin Engel for dig, at du skal derfra tage min Søn en Hustru.

  • 1 Mos 14:23
    70%

    23 at jeg vil ikke tage saa meget, som en Traad eller Skotvinge, af alt det, som dig hører til, at du skal ikke sige: Jeg, jeg haver gjort Abram rig;

  • Hebr 6:14
    70%

    14 Sandelig, jeg vil visselig velsigne dig og visselig formere dig.

  • 1 Mos 17:15
    70%

    15 Og Gud sagde til Abraham: (Anlangende) Sarai, din Hustru, du skal ikke kalde hendes Navn Sarai; thi Sara skal være hendes Navn.

Created by Digify•Powered by SQLExpert
© 2025 Bibelvers. Alle rettigheter forbeholdt.