1 Mosebok 14:19

Original Norsk Bibel 1866

Og han velsignede ham og sagde: Velsignet være Abram for den høieste Gud, som eier Himmel og Jord.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 14:22 : 22 Men Abram sagde til Kongen af Sodoma: Jeg haver opløftet min Haand til Herren, den høieste Gud, som eier Himmel og Jord,
  • Matt 11:25 : 25 Paa den samme Tid udbrød Jesus og sagde: Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! at du haver skjult dette for de Vise og Forstandige, og aabenbaret det for de Umyndige.
  • Hebr 7:6-7 : 6 men den, som ikke regnes i Slægt med dem, tog Tiende af Abraham og velsignede den, som havde Forjættelserne. 7 Men uden al Modsigelse velsignes den Ringere af den Ypperligere.
  • Mark 10:16 : 16 Og han tog dem i Favn, og lagde Hænderne paa dem og velsignede dem.
  • Luk 10:21 : 21 I den samme Stund glædede Jesus sig i Aanden og sagde: Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! at du haver skjult disse Ting for de Vise og Forstandige, og aabenbaret de Umyndige dem; ja, Fader! thi det var saaledes behageligt for dig.
  • Apg 16:17 : 17 Denne fulgte efter Paulus og os, raabte og sagde: Disse Mennesker ere den høieste Guds Tjenere, som forkynde eder Saliggjørelsens Vei.
  • Ef 1:3 : 3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, som velsignede os med al aandelig Velsignelse i det Himmelske i Christo;
  • Ef 1:6 : 6 sin herlige Naade til Priis, ved hvilken han benaadede os i den Elskede,
  • 1 Mos 27:4 : 4 Og bered mig en god Ret, saasom jeg haver Lyst til, og bring mig, at jeg maa æde, paa det min Sjæl maa velsigne dig, før jeg skal døe.
  • 1 Mos 27:25-29 : 25 Da sagde han: Bring mig (det) hid, og lad mig æde af min Søns Vildt, at min Sjæl skal velsigne dig; saa bragte han ham det, og han aad, og han bragte ham Viin, og han drak. 26 Og Isak, hans Fader, sagde til ham: Kjære, kom nær og kys mig, min Søn! 27 Og han kom nær og kyssede ham, og han lugtede Lugten af hans Klæder, og velsignede ham og sagde: See, min Søns Lugt er som Lugten af en Mark, hvilken Herren haver velsignet. 28 Og Gud give dig af Himmelens Dug og af Jordens Fedme, og meget Korn og Most! 29 Folkene skulle tjene dig, og Folkene skulle falde dig til Fode. Vær en Herre over dine Brødre, og din Moders Sønner skulle falde dig til Fode; hvo, som forbander dig, være, forbandet, og hvo, som velsigner dig, være velsignet!
  • 1 Mos 47:7 : 7 Og Joseph førte Jakob, sin Fader, ind og stillede ham for Pharaos Ansigt; og Jakob velsignede Pharao.
  • 1 Mos 47:10 : 10 Og Jakob velsignede Pharao og gik ud fra Pharao.
  • 1 Mos 48:9-9 : 9 Og Joseph sagde til sin Fader: De ere mine Sønner, som Gud haver givet mig paa dette (Sted); og han sagde: Kjære, led dem til mig, og jeg vil velsigne dem. 10 Og Israels Øine vare dumme af Alder, han kunde ikke see; og han lod dem komme til ham, og han kyssede dem og tog dem i Favn. 11 Og Israel sagde til Joseph: Jeg havde ikke tænkt at see dit Ansigt, og see, Gud haver endog ladet mig see din Sæd. 12 Og Joseph førte dem bort fra hans Knæ og bøiede sig med sit Ansigt til Jorden. 13 Og Joseph tog dem begge, Ephraim i sin høire Haand for Israels venstre Haand, og Manasse i sin venstre Haand for Israels høire Haand, og lod dem komme nær til ham. 14 Og Israel rakte sin høire Haand ud og lagde paa Ephraims Hoved, dog han var den Yngste, og sin venstre Haand paa Manasses Hoved; vidende gjorde han saaledes med sine Hænder; thi Manasse var den Førstefødte. 15 Og han velsignede Joseph og sagde: Den Gud, for hvis Ansigt mine Fædre, Abraham og Isak, vandrede, den Gud, som føder mig, fra jeg blev til, indtil denne Dag, 16 den Engel, som haver igjenløst mig fra alt Ondt, velsigne Drengene, at de maae kaldes efter mit Navn og efter mine Fædres, Abrahams og Isaks, Navn, og at de maae blive mange som Fiske, midt i Landet.
  • 1 Mos 49:28 : 28 Alle disse ere de tolv Israels Stammer, og dette er det, som deres Fader talede til dem og velsignede dem, hver efter sin Velsignelse velsignede han dem.
  • 4 Mos 6:23-27 : 23 Tal til Aron og til hans Sønner, og siig: Saaledes skulle I velsigne Israels Børn og sige til dem: 24 Herren velsigne dig og bevare dig! 25 Herren lade sit Ansigt lyse over dig, og være dig naadig! 26 Herren opløfte sit Ansigt paa dig, og give dig Fred! 27 Og de skulle lægge mit Navn paa Israels Børn, og jeg, jeg vil velsigne dem.
  • Rut 3:10 : 10 Og han sagde: Velsignet være du for Herren, min Datter! du har gjort din sidste Miskundhed bedre end den første, at du har ikke gaaet efter de unge Karle, enten fattig eller rig.
  • 2 Sam 2:5 : 5 Da sendte David Bud til de Mænd af Jabes i Gilead og lod dem sige: Velsignede være I for Herren, at I gjorde denne Miskundhed mod eders Herre, mod Saul, at I begrove ham!
  • Sal 24:1 : 1 Davids Psalme. Jorden er Herrens, og dens Fylde, Jorderige og de, som boe derpaa.
  • Sal 50:10 : 10 Thi alle Dyrene i Skoven høre mig til, Dyrene paa Bjergene i Tusindtal.
  • Sal 115:16 : 16 Himlene, (ja) Himlene høre Herren til, men Jorden gav han Menneskens Børn.
  • Mika 6:6 : 6 Hvormed skal jeg forekomme Herren og bøie mig ned for den høie Gud? mon jeg skal forekomme ham med Brændoffere, med aarsgamle Kalve?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    20Og velsignet være den høieste Gud, som gav dine Fjender i din Haand; og (Abram) gav ham Tiende af Alt.

    21Og Kongen af Sodoma sagde til Abram: Giv mig Folket, og tag Godset til dig.

    22Men Abram sagde til Kongen af Sodoma: Jeg haver opløftet min Haand til Herren, den høieste Gud, som eier Himmel og Jord,

  • 18Og Melchizedek, Kongen af Salem, udførte Brød og Viin; og han var den høieste Guds Præst.

  • 79%

    1Thi denne Melchisedek, Konge i Salem, den høieste Guds Præst, som gik Abraham imøde, der han vendte tilbage fra Kongernes Nederlag, og som velsignede ham,

    2hvem ogsaa Abraham gav Tiende af Alt, han er først, naar (hans Navn) udlægges, Retfærdigheds Konge, dernest ogsaa Salems Konge, det er, Freds Konge,

  • 14Sandelig, jeg vil visselig velsigne dig og visselig formere dig.

  • 18efterdi Abraham skal visseligen vorde et stort og stærkt Folk, og alle Folk paa Jorden skulle velsignes i ham.

  • 1Og Abraham var gammel, vel ved Alder; og Herren havde velsignet Abraham i Alting.

  • 4Og han give dig Abrahams Velsignelse, dig og din Sæd med dig, at du kan arve det Land, som du er fremmed udi, hvilket Gud gav Abraham

  • 73%

    2Og jeg vil gjøre dig til et stort Folk, og velsigne dig og gjøre dit Navn stort; og vær en Velsignelse.

    3Og jeg vil velsigne dem, som velsigne dig, og dem, som forbande dig, vil jeg forbande; og i dig skulle velsignes alle Slægter paa Jorden.

  • 15I ere velsignede for Herren, som haver gjort Himmel og Jord.

  • 28Og Gud give dig af Himmelens Dug og af Jordens Fedme, og meget Korn og Most!

  • 6men den, som ikke regnes i Slægt med dem, tog Tiende af Abraham og velsignede den, som havde Forjættelserne.

  • 3Da faldt Abram paa sit Ansigt; og Gud talede med ham og sagde:

  • 71%

    1Efterat dette var skeet, skede Herrens Ord til Abram i Synet og sagde: Frygt ikke, Abram, jeg er dit Skjold og din meget store Løn.

    2Og Abram sagde: Herre, Herre, hvad vil du give mig, og jeg, jeg gaaer hen foruden Børn? og den, der staaer mit Huus for, er den Elieser af Damascus.

  • 13Og see, Herren stod ovenpaa den og sagde: Jeg er Herren, din Faders Abrahams Gud og Isaks Gud; det Land, som du ligger paa, det vil jeg give dig og din Sæd.

  • 3Vær en Udlænding i dette Land, og jeg vil være med dig og velsigne dig; thi dig og din Sæd vil jeg give alle disse Lande og stadfæste den Ed, som jeg haver svoret Abraham, din Fader.

  • 70%

    34Og han sagde: Jeg er Abrahams Svend.

    35Og Herren haver velsignet min Herre meget, at han er bleven mægtig; og han haver givet ham Faar og Fæ, og Sølv og Guld, og Svende og Tjenestepiger, og Kameler og Asener

  • 1Og Abram var ni Aar og halvfemsindstyve Aar gammel, og Herren aabenbaredes Abram og sagde til ham: Jeg er den almægtige Gud, vandre for mit Ansigt, og vær fuldkommen.

  • 3Herren velsigne dig af Zion, han, som gjorde Himmel og Jord!

  • 7Og Herren aabenbaredes for Abram og sagde: Din Afkom vil jeg give dette Land; og han byggede der et Alter for Herren, som aabenbaredes for ham.

  • 70%

    14Og Herren sagde til Abram, efterat Loth var skilt fra ham: Kjære, opløft dine Øine og see fra det Sted, hvor du er, mod Norden og mod Sønden og mod Østen og mod Vesten.

    15Thi alt det Land, som du seer, det vil jeg give dig og din Afkom evindeligen.

  • 70%

    17derfor vil jeg storligen velsigne dig og meget mangfoldiggjøre din Sæd, som Stjernerne paa Himmelen og som Sand, der er paa Havets Bred; og din Sæd skal eie sine Fjenders Port.

    18Og udi din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes, fordi du adlød min Røst.

  • 8Og jeg vil give dig og din Afkom efter dig det Land, som du er fremmed udi, det ganske Canaans Land, til en evig Eiendom; og jeg vil være dem til en Gud.

  • 17Staa op, vandre igjennem Landet i dets Længde og i dets Bredde; thi dig vil jeg give det.

  • 7Og han sagde til ham: Jeg er Herren, som udførte dig fra Ur i Chaldæa, for at give dig dette Land, til at eie det.

  • 12Da bøiede Abraham sig for Folket i Landet.

  • 52Og det skede, der Abrahams Svend hørte deres Ord, da bøiede han sig til Jorden for Herren.