1 Mosebok 14:20
Og velsignet være den høieste Gud, som gav dine Fjender i din Haand; og (Abram) gav ham Tiende af Alt.
Og velsignet være den høieste Gud, som gav dine Fjender i din Haand; og (Abram) gav ham Tiende af Alt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15Og han deeltes over dem om Natten, han og hans Svende, og slog dem, og forfulgte dem til Hoba, som (ligger) paa den venstre Side ved Damascus.
16Og han førte alt Godset tilbage; og tilmed Loth, sin Broder, og hans Gods førte han tilbage, og desligeste Qvinderne og Folket.
17Og Kongen af Sodoma gik ud imod ham, efterat han var kommen tilbage fra det Slag imod Kedorlaomer og de Konger, som vare med ham, til Schave Dal, den (kaldes) Kongens Dal.
18Og Melchizedek, Kongen af Salem, udførte Brød og Viin; og han var den høieste Guds Præst.
19Og han velsignede ham og sagde: Velsignet være Abram for den høieste Gud, som eier Himmel og Jord.
21Og Kongen af Sodoma sagde til Abram: Giv mig Folket, og tag Godset til dig.
22Men Abram sagde til Kongen af Sodoma: Jeg haver opløftet min Haand til Herren, den høieste Gud, som eier Himmel og Jord,
23at jeg vil ikke tage saa meget, som en Traad eller Skotvinge, af alt det, som dig hører til, at du skal ikke sige: Jeg, jeg haver gjort Abram rig;
24foruden det aleneste, som de unge Karle have fortæret, og de Mænds Deel, som gik med mig; Aner, Escol og Mamre, de, de maae tage deres Deel.
1Thi denne Melchisedek, Konge i Salem, den høieste Guds Præst, som gik Abraham imøde, der han vendte tilbage fra Kongernes Nederlag, og som velsignede ham,
2hvem ogsaa Abraham gav Tiende af Alt, han er først, naar (hans Navn) udlægges, Retfærdigheds Konge, dernest ogsaa Salems Konge, det er, Freds Konge,
22da skal denne Steen, som jeg haver opreist til et Kjendemærke, være et Guds Huus; og jeg vil visseligen give dig Tiende af alt det, du giver mig.
4Betragter dog, hvor stor denne er, hvem Patriarchen Abraham endog gav Tiende af Byttet.
6men den, som ikke regnes i Slægt med dem, tog Tiende af Abraham og velsignede den, som havde Forjættelserne.
9Og, at jeg saa skal sige, endog Levi, som tager Tiende, haver ved Abraham givet Tiende;
5Og Abraham gav Isak alt det, han eiede.
15Og af eders Sæd og eders Viingaarde skal han tage Tiende og give sine Hofbetjente og sine Tjenere.
4Og han give dig Abrahams Velsignelse, dig og din Sæd med dig, at du kan arve det Land, som du er fremmed udi, hvilket Gud gav Abraham
1Og Abraham var gammel, vel ved Alder; og Herren havde velsignet Abraham i Alting.
3Og jeg vil velsigne dem, som velsigne dig, og dem, som forbande dig, vil jeg forbande; og i dig skulle velsignes alle Slægter paa Jorden.
14Sandelig, jeg vil visselig velsigne dig og visselig formere dig.
28Og Gud give dig af Himmelens Dug og af Jordens Fedme, og meget Korn og Most!
22Og det skede paa den samme Tid, da talede Abimelech og Picol, hans Stridshøvedsmand, til Abraham og sagde: Gud er med dig i alt det, du gjør.
14Saa tog Abimelech Faar og Fæ og Tjenere og Tjenestepiger, og gav Abraham, og gav ham Sara, hans Hustru igjen.
18efterdi Abraham skal visseligen vorde et stort og stærkt Folk, og alle Folk paa Jorden skulle velsignes i ham.
18Og udi din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes, fordi du adlød min Røst.
1Efterat dette var skeet, skede Herrens Ord til Abram i Synet og sagde: Frygt ikke, Abram, jeg er dit Skjold og din meget store Løn.
35Og Herren haver velsignet min Herre meget, at han er bleven mægtig; og han haver givet ham Faar og Fæ, og Sølv og Guld, og Svende og Tjenestepiger, og Kameler og Asener
14Offre Gud Taksigelse, og betal den Høieste dine Løfter.
12Da bøiede Abraham sig for Folket i Landet.
15Thi alt det Land, som du seer, det vil jeg give dig og din Afkom evindeligen.
17Staa op, vandre igjennem Landet i dets Længde og i dets Bredde; thi dig vil jeg give det.
1Og det skede i de Dage, der Amraphel var Konge i Sinear, Arioch Konge i Elassar, Kedorlaomer Konge i Elam, og Thideal Hedningernes Konge,
27Og (her er) nu denne Velsignelse, som din Tjenesteqvinde førte til min Herre; og lad den gives de unge Karle, som vandre efter min Herre.
10Og du skal æde og blive mæt, og love Herren din Gud for det gode Land, som han haver givet dig.
9Og Gud haver borttaget eders Faders Fæ og givet mig.