1 Mosebok 24:1

Original Norsk Bibel 1866

Og Abraham var gammel, vel ved Alder; og Herren havde velsignet Abraham i Alting.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 13:2 : 2 Og Abram var meget rig paa Fæ, paa Sølv og paa Guld.
  • 1 Mos 18:11 : 11 Og Abraham og Sara vare gamle, vel ved Alder; det gik ikke mere Sara efter Qvinders Skik.
  • 1 Mos 21:5 : 5 Og Abraham var hundrede Aar gammel, der hans Søn Isak blev ham født.
  • 1 Mos 24:35 : 35 Og Herren haver velsignet min Herre meget, at han er bleven mægtig; og han haver givet ham Faar og Fæ, og Sølv og Guld, og Svende og Tjenestepiger, og Kameler og Asener
  • 1 Mos 25:20 : 20 Og Isak var fyrretyve Aar gammel, der han tog Rebekka, Bethuels, den Syrers, Datter fra Paddan-Aram, Labans, den Syrers, Søster, sig til Hustru.
  • Gal 3:9 : 9 Saa at de, som holde sig til Troen, blive velsignede med den troende Abraham.
  • Ef 1:3 : 3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, som velsignede os med al aandelig Velsignelse i det Himmelske i Christo;
  • 1 Mos 12:2 : 2 Og jeg vil gjøre dig til et stort Folk, og velsigne dig og gjøre dit Navn stort; og vær en Velsignelse.
  • 1 Tim 4:8 : 8 Thi den legemlige Øvelse er nyttig til Lidet, men Gudfrygtighed er nyttig til alle Ting, da den haver Forjættelse for det Liv, som nu er, og for det tilkommende,
  • 1 Mos 49:25 : 25 (Det kommer) fra din Faders Gud, og han skal hjælpe dig, og fra den Almægtige, og han skal velsigne dig, med Velsignelser af Himmelen oven af, med Velsignelser af Afgrunden, som ligger herunder, med Brysters og Livs Velsignelser.
  • 1 Kong 1:1 : 1 Og Kong David var gammel, var kommen til Alder, og de dækkede ham til med Klæder, og han blev ikke varm.
  • Sal 112:1-3 : 1 Halleluja! Salig er den Mand, som frygter Herren, som haver saare Lyst til hans Bud. 2 Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de Oprigtiges Slægt skal velsignes. 3 Gods og Rigdom (skal være) i hans Huus, og hans Retfærdighed bestaaer altid.
  • Ordsp 10:22 : 22 Herrens Velsignelse, den gjør rig, og han lægger ikke Smerte til den.
  • Jes 51:2 : 2 Seer hen til Abraham, eders Fader, og til Sara, som fødte eder; thi jeg kaldte ham eenlig, og velsignede ham og formerede ham.
  • Matt 6:33 : 33 Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skulle og alle disse Ting tillægges eder.
  • Luk 1:7 : 7 Og de havde intet Barn; thi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge gamle.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 2Og Abraham sagde til sin ældste Svend i sit Huus, som raadede over alt hans Gods: Kjære, læg din Haand under min Lænd.

  • 77%

    34Og han sagde: Jeg er Abrahams Svend.

    35Og Herren haver velsignet min Herre meget, at han er bleven mægtig; og han haver givet ham Faar og Fæ, og Sølv og Guld, og Svende og Tjenestepiger, og Kameler og Asener

    36Og Sara, min Herres Hustru, haver født min Herre en Søn, efterat hun var gammel, og ham haver han givet alt det, han eier.

  • 24Og Abraham var ni og halvfemsindstyve Aar gammel, der hans Forhuds Kjød blev omskaaret.

  • 11Og Abraham og Sara vare gamle, vel ved Alder; det gik ikke mere Sara efter Qvinders Skik.

  • 18efterdi Abraham skal visseligen vorde et stort og stærkt Folk, og alle Folk paa Jorden skulle velsignes i ham.

  • 5Og Abraham var hundrede Aar gammel, der hans Søn Isak blev ham født.

  • 74%

    19Og han velsignede ham og sagde: Velsignet være Abram for den høieste Gud, som eier Himmel og Jord.

    20Og velsignet være den høieste Gud, som gav dine Fjender i din Haand; og (Abram) gav ham Tiende af Alt.

  • 73%

    1Og Herren besøgte Sara, saasom han havde sagt; og Herren gjorde Sara, eftersom han havde talet.

    2Og Sara undfik og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom, paa den bestemte Tid, som Gud havde sagt ham.

  • 73%

    7Og disse ere Abrahams Livs Aars Dage, som han levede: hundrede Aar og halvfjerdsindstyve Aar og fem Aar.

    8Og Abraham opgav Aanden og døde i en god Alderdom, gammel og mæt, og blev samlet til sine Folk.

  • 5Og Abraham gav Isak alt det, han eiede.

  • 11Og det skede efter Abrahams Død, at Gud velsignede Isak, hans Søn; og Isak boede hos den Kilde, (som kaldes) den Levendes, som seer mig.

  • 14Sandelig, jeg vil visselig velsigne dig og visselig formere dig.

  • 22Og det skede paa den samme Tid, da talede Abimelech og Picol, hans Stridshøvedsmand, til Abraham og sagde: Gud er med dig i alt det, du gjør.

  • 4Og han give dig Abrahams Velsignelse, dig og din Sæd med dig, at du kan arve det Land, som du er fremmed udi, hvilket Gud gav Abraham

  • 1Og det skede derefter, at Gud fristede Abraham og sagde til ham: Abraham! og han sagde: See, her er jeg.

  • 72%

    2Og jeg vil gjøre dig til et stort Folk, og velsigne dig og gjøre dit Navn stort; og vær en Velsignelse.

    3Og jeg vil velsigne dem, som velsigne dig, og dem, som forbande dig, vil jeg forbande; og i dig skulle velsignes alle Slægter paa Jorden.

    4Og Abram gik, eftersom Herren havde sagt til ham, og Loth gik med ham; og Abram var halvfjerdsindstyve Aar og fem Aar gammel, der han uddrog af Charan.

  • 12Og han sagde: Herre, min Herres Abrahams Gud, Kjære, lad det vederfares idag for mig, og gjør Miskundhed mod min Herre Abraham.

  • 12Og Isak saaede der i Landet og fik samme Aar hundrede Fold; og Herren velsignede ham.

  • 3Og jeg tog eders Fader Abraham fra hiin Side Floden og lod ham vandre i alt Canaans Land; og jeg formerede hans Sæd og gav ham Isak.

  • 17Og Abraham faldt paa sit Ansigt og loe; og han sagde i sit Hjerte: Skulde mig fødes (et Barn), jeg, som er hundrede Aar gammel? og skulde Sara, som er halvfemsindstyve Aar gammel, føde?

  • 1Efterat dette var skeet, skede Herrens Ord til Abram i Synet og sagde: Frygt ikke, Abram, jeg er dit Skjold og din meget store Løn.

  • 9Da lagde Svenden sin Haand under Abrahams, sin Herres, Lænd, og svoer ham paa denne Handel

  • 24Da sagde Abraham: Jeg vil sværge.

  • 27Og han sagde: Lovet være Herren, min Herres Abrahams Gud, som ikke haver forladt sin Miskundhed og sin Sandhed mod min Herre; (hvad) mig (anlanger), Herren haver ført mig paa Veien til min Herres Broders Huus.

  • 3Vær en Udlænding i dette Land, og jeg vil være med dig og velsigne dig; thi dig og din Sæd vil jeg give alle disse Lande og stadfæste den Ed, som jeg haver svoret Abraham, din Fader.

  • 1Og Abram var ni Aar og halvfemsindstyve Aar gammel, og Herren aabenbaredes Abram og sagde til ham: Jeg er den almægtige Gud, vandre for mit Ansigt, og vær fuldkommen.

  • 70%

    17Saa bad Abraham til Gud; og Gud helbredede Abimelech og hans Hustru og hans Tjenesteqvinder, og de fødte.

    18Thi Herren havde aldeles lukket for hvert Liv i Abimelechs Huus, for Sara, Abrahams Hustrues, Skyld.

  • 24Og Herren aabenbaredes for ham i den samme Nat og sagde: Jeg er din Faders Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig og vil velsigne dig og formere din Sæd, for min Tjeners Abrahams Skyld.

  • 2Og Abram var meget rig paa Fæ, paa Sølv og paa Guld.

  • 18Og udi din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes, fordi du adlød min Røst.

  • 19Og disse ere Isaks, Abrahams Søns, Slægter: Abraham avlede Isak.

  • 66Og Svenden fortalte Isak hele Sagen, som han havde udrettet.

  • 13Da sagde Herren til Abraham: Hvorfor loe Sara og sagde: Mon jeg og visseligen skal føde, dog jeg, jeg er gammel?

  • 48Og jeg bøiede mig og tilbad for Herren, og lovede Herren, min Herres Abrahams Gud, som ledede mig paa den rette Vei, at tage min Herres Broders Datter til hans Søn.

  • 42Saa kom jeg idag til Brønden og sagde: Herre, min Herres Abrahams Gud, Kjære, mon du haver givet Lykke paa min Reise, paa hvilken jeg haver vandret?

  • 52Og det skede, der Abrahams Svend hørte deres Ord, da bøiede han sig til Jorden for Herren.

  • 1Og det skede efter mange Aar, efterat Herren havde skaffet Israel Rolighed for alle deres Fjender trindt omkring, og Josva var gammel, var kommen tilaars,