1 Mosebok 18:11
Og Abraham og Sara vare gamle, vel ved Alder; det gik ikke mere Sara efter Qvinders Skik.
Og Abraham og Sara vare gamle, vel ved Alder; det gik ikke mere Sara efter Qvinders Skik.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12Og Sara loe ved sig selv og sagde: Skulde jeg lade mig lyste, efterat jeg er bleven gammel, og min Herre er gammel.
13Da sagde Herren til Abraham: Hvorfor loe Sara og sagde: Mon jeg og visseligen skal føde, dog jeg, jeg er gammel?
14Skulde nogen Ting være underlig for Herren? Til den bestemte Tid vil jeg komme til dig igjen ved denne Aarsens Tid, og Sara skal have en Søn.
15Og Sara negtede og sagde: Jeg loe ikke; thi hun frygtede; men han sagde: Nei, thi du loe.
1Og Herren besøgte Sara, saasom han havde sagt; og Herren gjorde Sara, eftersom han havde talet.
2Og Sara undfik og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom, paa den bestemte Tid, som Gud havde sagt ham.
15Og Gud sagde til Abraham: (Anlangende) Sarai, din Hustru, du skal ikke kalde hendes Navn Sarai; thi Sara skal være hendes Navn.
16Og jeg vil velsigne hende, og af hende vil jeg ogsaa give dig en Søn; og jeg vil velsigne hende, og hun skal vorde til (mange) Hedninger; Folks Konger skulle vorde af hende.
17Og Abraham faldt paa sit Ansigt og loe; og han sagde i sit Hjerte: Skulde mig fødes (et Barn), jeg, som er hundrede Aar gammel? og skulde Sara, som er halvfemsindstyve Aar gammel, føde?
18Og Abraham sagde til Gud: Gid Ismael maatte leve for dit Ansigt!
19Og Gud sagde: Sandeligen, Sara, din Hustru, skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Isak; og jeg vil oprette min Pagt til en evig Pagt med ham, for hans Afkom efter ham.
9Og de sagde til ham: Hvor er Sara, din Hustru? og han svarede: See, (hun er) i Paulunet.
10Og En sagde: Jeg vil visseligen komme til dig igjen ved denne Aarsens Tid, og see, Sara, din Hustru, skal have en Søn; og Sara hørte det i Paulunets Dør, og den var bag ham.
17Saa bad Abraham til Gud; og Gud helbredede Abimelech og hans Hustru og hans Tjenesteqvinder, og de fødte.
18Thi Herren havde aldeles lukket for hvert Liv i Abimelechs Huus, for Sara, Abrahams Hustrues, Skyld.
30Og Sarai var ufrugtsommelig, hun havde intet Barn.
5Og Abraham var hundrede Aar gammel, der hans Søn Isak blev ham født.
6Da sagde Sara: Gud haver gjort mig en Latter; hver den, som dette hører, maa lee ad mig.
7Og hun sagde: Hvo skulde have sagt til Abraham: Sara haver givet Børn at die? thi jeg haver født en Søn i hans Alderdom.
19og da han ikke var svag i Troen, saae han ikke hen til sit eget Legeme, som allerede var udlevet, efterdi han var nær hundrede Aar gammel, eller til Saras hendøde Moderliv;
11Formedelst Tro fik og selv Sara Kraft til at undfange og fødte over hendes Alders Tid; thi hun agtede ham at være trofast, som havde lovet det.
1Og Abraham var gammel, vel ved Alder; og Herren havde velsignet Abraham i Alting.
1Og Sarai, Abrams Hustru, fødte ham ikke (Børn); men hun havde en ægyptisk Pige, og hendes Navn var Hagar.
2Og Sarai sagde til Abram: See nu, Herren haver tillukket mig, at jeg kan ikke føde; Kjære, gak til min Pige, maaskee jeg kunde bygges af hende; og Abram adlød Sarai Røst.
1Og Sara levede hundrede og syv og tyve Aar; (disse vare) Saras Livs Aar.
2Og Sara døde i Kirjath-Arba, det er Hebron, i Canaans Land; da kom Abraham, at sørge for Sara og at begræde hende.
36Og Sara, min Herres Hustru, haver født min Herre en Søn, efterat hun var gammel, og ham haver han givet alt det, han eier.
21Men min Pagt vil jeg stadfæste med Isak, som Sara skal føde dig paa denne bestemte Tid i det andet Aar.
7Og de havde intet Barn; thi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge gamle.
11Og det skede, der han nærmede sig at komme til Ægypten, sagde han til Sarai, sin Hustru: See nu, jeg veed, at du er en deilig Qvinde at see til.
9Thi dette er Forjættelsens Ord: Ved denne Tid vil jeg komme, saa skal Sara have en Søn.
24Og Abraham var ni og halvfemsindstyve Aar gammel, der hans Forhuds Kjød blev omskaaret.
2Og Abraham sagde om Sara, sin Hustru: Hun er min Søster; saa udsendte Abimelech, Kongen af Gerar, og tog Sara.
7Og disse ere Abrahams Livs Aars Dage, som han levede: hundrede Aar og halvfjerdsindstyve Aar og fem Aar.
8Og Abraham opgav Aanden og døde i en god Alderdom, gammel og mæt, og blev samlet til sine Folk.
6Og Abraham skyndte sig til Paulunet, til Sara, og sagde: Tag hastig tre Maader Hvedemeel, ælt og bag Kager.
19Og siden begrov Abraham Sara, sin Hustru, i Hulen paa Ageren i Macpela, tvært over for Mamre, det er Hebron, i Canaans Land.
20Og det skede efter disse Handeler, at det blev Abraham forkyndt, sigende: See, Milka, hun haver ogsaa født din Broder Nachor Sønner,
31Da sagde den Førstefødte til den Yngste: Vor Fader er gammel, og der er ikke en Mand i dette Land, som kan komme til os efter al Jordens Viis.