1 Kongebok 17:4
Og det skal skee, at du skal drikke af Bækken; og jeg har budet Ravnene, at de skulle forsørge dig der.
Og det skal skee, at du skal drikke af Bækken; og jeg har budet Ravnene, at de skulle forsørge dig der.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Og han gik og gjorde efter Herrens Ord, og gik og blev ved den Bæk Chrith, som er lige over for Jordanen.
6 Og Ravnene bragte ham Brød og Kjød om Morgenen, og Brød og Kjød om Aftenen, og han drak af Bækken.
7 Og det skede, efterat Aaret var tilende, da blev Bækken tør; thi der var ikke Regn i Landet.
8 Da skede Herrens Ord til ham og sagde:
9 Staa op, gak til Zarepta, som er ved Zidon, og bliv der; see, jeg har budet der en Enkeqvinde, at hun skal forsørge dig.
10 Og han stod op og gik til Zarepta, og kom til Stadsporten, og see, der var en Enkeqvinde, som sankede Træer; og han kaldte ad hende og sagde: Kjære, hent mig lidet Vand i Karret, at jeg kan drikke.
11 Da gik hun at hente; og han kaldte ad hende og sagde: Kjære, tag mig et Stykke Brød med i din Haand.
12 Men hun sagde: (Saa vist som) Herren din Gud lever, jeg har ikke en Kage, uden en Haandfuld Meel i en Krukke og lidet Olie i et Kruus; og see, jeg sanker to Træer og gaaer ind og vil lave det til mig og til min Søn, at vi maae æde det og døe.
13 Og Elias sagde til hende: Frygt ikke, gak ind, gjør det efter dine Ord; dog lav mig først en liden Kage deraf og før mig den ud, og siden skal du lave dig og din Søn (Noget).
14 Thi saa siger Herren, Israels Gud: Melet i Krukken skal ikke fortæres, og Oliekruset skal ikke fattes, indtil den Dag, Herren skal give Regn over Jorderige.
15 Og hun gik og gjorde efter Elias Ord; og hun aad, ja, han og hun og hendes Huus i et Aar.
16 Melet i Krukken blev ikke fortæret, og Oliekruset fattedes Intet, efter Herrens Ord, som han talede formedelst Elias.
1 Og Elias, den Thisbiter, en af dem, som boede i Gilead, sagde til Achab: (Saa vist som) Herren, Israels Gud, lever, for hvis Ansigt jeg staaer, skal der hverken komme Dug eller Regn i disse Aar, uden efter mine Ord.
2 Og Herrens Ord skede til ham og sagde:
3 Gak herfra og vend dig imod Østen, og skjul dig ved den Bæk Chrith, som er lige over for Jordanen.
9 ham, som giver Dyr deres Føde, Ravneunger, som raabe.
24 Giver Agt paa Ravnene; de saae ikke, høste og ikke, de have ingen Kjælder og ei Lade, og Gud føder dem (alligevel); hvor meget ere I bedre end Fuglene?
17 Thi (der skede) et Ord til mig ved Herrens Ord: Du skal hverken æde Brød, ei heller drikke Vand der; du skal ikke vende tilbage at gaae ad den Vei, som du gik paa.
41 Og Elias sagde til Achab: Drag op, æd og drik; thi (man hører) en Susen af megen Regn.
11 Og du siger nu: Gak, siig din Herre: See, Elias (er her).
12 Og det maatte skee, naar jeg gik fra dig, at Herrens Aand tog dig bort, jeg veed ikke hvorhen, og jeg kom at give Achab det tilkjende, og han fandt dig ikke, da slog han mig ihjel; men din Tjener frygter Herren fra sin Ungdom.
13 Er det ikke givet min Herre tilkjende, hvad jeg gjorde, der Jesabel slog Herrens Propheter ihjel, at jeg skjulte hundrede Mænd af Herrens Propheter, (her) halvtredsindstyve, (og der) halvtredsindstyve Mænd i en Hule, og forsørgede dem med Brød og Vand?
14 Og du siger nu: Gak, siig din Herre: See, Elias (er her); at han skal slaae mig ihjel.
15 alle Ravne med deres Slags;
14 og alle Ravne med deres Slags;
7 Og han udlod en Navn; den fløi frem og tilbage, indtil Vandet borttørredes af Jorden.
16 Og han sagde: Saa siger Herren: Gjører Grøfter ved Grøfter i denne Dal.
17 Thi saa siger Herren: I skulle ikke see Veir, ikke heller see Regn, alligevel skal denne Dal blive fuld af Vand, at I skulle drikke, baade I og eders Fæ og eders Bæster.
44 Og han gav det for dem, og de aade og levnede efter Herrens Ord.
8 Og han stod op og aad og drak; og han gik ved den samme Mads Kraft fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter indtil det Guds Bjerg Horeb.
9 Og han gik der ind i en Hule og blev der om Natten; og see, Herrens Ord (kom) til ham og sagde til ham: Hvad har du her (at gjøre), Elias?
4 Thi det skede, der Jesabel udryddede Herrens Propheter, at Obadias tog hundrede Propheter og skjulte dem, halvtredsindstyve Mænd i (hver) Hule, og forsørgede dem med Brød og Vand.
26 Og din (døde) Krop skal blive alle Fugle under Himmelen og Dyr paa Jorden til Spise, og der skal Ingen være, som skrækker dem.
9 Thi det er mig saa budet ved Herrens Ord og sagt: Du skal ikke æde Brød og ei drikke Vand, og du skal ikke vende tilbage ad den Vei, som du har gaaet.
1 Og det skede mange Dage (derefter), at Herrens Ord skede til Elias i det tredie Aar og sagde: Gak, lad dig see for Achab, saa vil jeg give Regn paa Jorderige.
2 Og Elias gik at lade sig see for Achab; og Hungeren var svar i Samaria.
24 Og Qvinden sagde til Elias: Nu veed jeg dette, at du er en Guds Mand, og Herrens Ord i din Mund er Sandhed.
35 Og Vandet løb trindt omkring Alteret, og han opfyldte ogsaa Graven med Vand.
4 Derfor, saa sagde Herren: Du skal ikke komme ned af din Seng, som du lagde dig op paa, men visseligen døe; og Elias gik bort.
4 Paa Israels Bjerge skal du falde, du og alle dine Hære og de Folk, som (skulle være) med dig; jeg vil give dig til Spise for Rovfuglene, (ja) for alle (Slags) Fugle, som have Vinger, og for (vilde) Dyr paa Marken.
7 Han skal drikke af Bækken paa Veien; derfor skal han opløfte Hovedet.
15 Og jeg vil give dit Fæ Urter paa Marken; og du skal æde og blive mæt.
22 men du vendte tilbage og aad Brød og drak Vand paa det Sted, hvorom jeg sagde dig: Du skal hverken æde Brød, ei heller drikke Vand, da skal dit Legeme ikke komme i dine Fædres Grav.
4 Og jeg vil forlade dig paa Landet, jeg vil bortkaste dig paa Marken, og lade alle Himmelens Fugle boe paa, dig, og mætte alle Dyr paa Jorden af dig.
4 Og Elias sagde til ham: Elisa, Kjære, bliv her, thi Herren haver sendt mig til Jericho; men han sagde: (Saa vist som) Herren lever, og din Sjæl lever, jeg forlader dig ikke; og de kom til Jericho.
14 Fød dit Folk med din Kjep, din Arvs Faar, du, som boer alene i en Skov midt paa Carmel; lad dem fødes i Basan og Gilead, som i gamle Dage.
15 Da sagde Herrens Engel til Elias: Gak ned med ham, frygt ikke for hans Ansigt; og han gjorde sig rede og gik ned med ham til Kongen.
44 Og det skede den syvende Gang, at han sagde: See, en liden Sky gaaer op fra Havet som en Mands Haand; og han sagde: Gak op, siig til Achab: Spænd for og far ned, at Regnen ikke skal opholde dig.