2 Kongebok 3:16
Og han sagde: Saa siger Herren: Gjører Grøfter ved Grøfter i denne Dal.
Og han sagde: Saa siger Herren: Gjører Grøfter ved Grøfter i denne Dal.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17 Thi saa siger Herren: I skulle ikke see Veir, ikke heller see Regn, alligevel skal denne Dal blive fuld af Vand, at I skulle drikke, baade I og eders Fæ og eders Bæster.
18 Dertilmed er dette en ringe Ting for Herrens Øine; han skal ogsaa give Moab i eders Haand.
19 Og I skulle nedslaae alle faste Stæder og alle udvalgte Stæder, og fælde alle gode Træer og tilstoppe alle Vandkilder, og I skulle fordærve alle gode Stykker (Land) med Stene.
20 Og det skede om Morgenen, da (man pleiede) at offre Madofferet, see, da kom der Vand fra den Vei fra Edom, og Landet fyldtes med Vandet.
2 Og Herrens Ord skede til ham og sagde:
3 Gak herfra og vend dig imod Østen, og skjul dig ved den Bæk Chrith, som er lige over for Jordanen.
15 Saa henter mig nu en Harpeleger; og det skede, der Harpelegeren legede (paa Harpen), da kom Herrens Haand over ham.
35 Og Vandet løb trindt omkring Alteret, og han opfyldte ogsaa Graven med Vand.
18 Udstrækker Seglen, thi Høsten er moden; kommer, farer ned, thi Viinpersen er fuld, Persekarrene løbe over; thi deres Ondskab er stor.
18 Jeg vil aabne Floder paa de høie (Stæder), og Kilder midt i Dalene; jeg vil gjøre Ørken til Vandsø, og det tørre Land til Vandløb.
2 Og han lod mig gaae forbi dem trindt omkring; og see, (der laae) saare mange ovenpaa (Jorden) i samme Dal, og see, de vare saare tørre.
7 Og det skede, efterat Aaret var tilende, da blev Bækken tør; thi der var ikke Regn i Landet.
8 Da skede Herrens Ord til ham og sagde:
7 Thi Herren din Gud fører dig i et godt Land, et Land, hvorudi Vandbække, Kilder og dybe (Vande) ere, som udgaae udi Dalene og hos Bjergene,
16 Saa sagde Herren, som gjorde Vei i Havet, og Sti i stærke Vande,
25 Jeg, jeg haver gravet og drukket Vand, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.
14 Drag dig Vand til Beleiringen, færdige dine Befæstninger; gak i Dyndet og træd i Leret, færdige Teglovnen.
6 Saligt er det Menneske, hvis Styrke er i dig, i hvis Hjerte de rette Veie ere.
11 Men det Land, hvortil I drage over, for at eie det, er et Land med Bjerge og Dale, det drikker Vand af Himmelens Regn.
35 Han gjorde en Ørk til en Vandsø, og et tørt Land til Vandløb.
5 Og han gik og gjorde efter Herrens Ord, og gik og blev ved den Bæk Chrith, som er lige over for Jordanen.
3 Og han sagde: Gak, begjær dig Kar derude fra alle dine Naboer, tomme Kar; du skal ikke lade det blive faa.
1 Begjærer Regn af Herren paa den sildige Regns Tid, af Herren, som gjør Lynet, saa skal han give dem Pladskregn, ja, for enhver Mand Urter paa Marken.
23 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
27 som siger til Dybheden: Vær tør, og til dine Floder: Jeg vil tørre eder,
19 Og Mændene i Staden sagde til Elisa: Kjære, see, (her er) godt at boe i Staden, ligesom min Herre seer; men (her er) ondt Vand, og Landet er ufrugtbart.
4 Han truer Havet og fortørrer det, og gjør alle Strømmene tørre; vansmægtet er Basan og Carmel, og Libanons Blomst er vansmægtet.
15 Han adskilte Klipperne i Ørken, og gav dem at drikke som af store Afgrunde.
16 Og han udførte flydende (Vande) af en Klippe, og lod Vand fare ned som Floder.
26 at lade regne paa det Land, (hvor) Ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,
27 at det mætter de øde og ødelagte (Stæder), og gjør, at Græsset opvoxer og udkommer.
15 Jeg vil tørre Bjerge og Høie, og borttørre alle deres Urter, og gjøre Floder til Øer og borttørre Søer.
33 Han gjorde Floder til en Ørk, og Vandløb til et tørstigt (Sted),
3 Og du skal sige: Israels Bjerge! hører den Herre Herres Ord! Saa sagde den Herre Herre til Bjergene og til Høiene, til Strømmene og til Dalene: See, jeg, jeg vil føre Sværd over eder og fordærve eders Høie.
14 Raaber dette iblandt Hedningerne, helliger en Krig; opvækker de Vældige, lader alle Krigsmændene komme frem, (ja) drage op.
28 Og der kom en Guds Mand frem og talede til Israels Konge og sagde: Saa sagde Herren: Fordi de Syrer have sagt: Herren er Bjergenes Gud og er ikke Dalenes Gud, derfor har jeg givet al denne store Hob i din Haand, at I skulle fornemme, at jeg er Herren.
5 Og der skal fattes Vand i Havet, og Floden skal blive tør, (ja) borttørres.
3 Thi saa sagde Herren til Judæ Mænd og til Jerusalem: Pløier eder nyt Land (paany), og saaer ikke ved Torne.
14 da vil jeg give eders Land Regn paa sin Tid, tidlig Regn og sildig Regn, at du kan indsamle dit Korn og din nye Viin og din Olie.
15 Og jeg vil give dit Fæ Urter paa Marken; og du skal æde og blive mæt.
14 Thi saa siger Herren, Israels Gud: Melet i Krukken skal ikke fortæres, og Oliekruset skal ikke fattes, indtil den Dag, Herren skal give Regn over Jorderige.
11 Og Josaphat sagde: Er her ingen Herrens Prophet, at vi kunde adspørge Herren ved ham? da svarede en af Israels Konges Tjenere og sagde: Her er Elisa, Saphats Søn, som øste Vand paa Elias Hænder.
24 Jeg, jeg haver gravet og drukket de fremmede Vande, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.
10 Du besøger Jorden, og (naar) du haver gjort den begjærlig, gjør du den meget rig, Guds Bæk er fuld af Vand; du bereder deres Korn, naar du saaledes haver beredt den.
11 Thi see, Herren haver budet (det), og skal slaae det store Huus, at det sprækker, og det lille Huus, at det revner.
5 Thi den Herre, Herre Zebaoth, naar han rører ved Jorden, da maa den smelte, og alle Indbyggere derudi skulle sørge, og den skal altsammen fare op som en Strøm, og nedsænkes som (af) Ægypti Strøm.
8 Og han sagde til mig: Disse Vande gaae ud til det forreste Galilæa, og flyde ned over den slette Mark, og de gaae i Havet; naar de ere udgangne til Havet, da læges Vandene.
3 (Der er) hans Røst, som raaber i Ørken: Rydder Herrens Vei, gjører vor Guds banede Vei ret paa den slette Mark.
17 da talede Herren til mig og sagde:
41 Og Elias sagde til Achab: Drag op, æd og drik; thi (man hører) en Susen af megen Regn.