1 Kongebok 17:7
Og det skede, efterat Aaret var tilende, da blev Bækken tør; thi der var ikke Regn i Landet.
Og det skede, efterat Aaret var tilende, da blev Bækken tør; thi der var ikke Regn i Landet.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Og Elias, den Thisbiter, en af dem, som boede i Gilead, sagde til Achab: (Saa vist som) Herren, Israels Gud, lever, for hvis Ansigt jeg staaer, skal der hverken komme Dug eller Regn i disse Aar, uden efter mine Ord.
2 Og Herrens Ord skede til ham og sagde:
3 Gak herfra og vend dig imod Østen, og skjul dig ved den Bæk Chrith, som er lige over for Jordanen.
4 Og det skal skee, at du skal drikke af Bækken; og jeg har budet Ravnene, at de skulle forsørge dig der.
5 Og han gik og gjorde efter Herrens Ord, og gik og blev ved den Bæk Chrith, som er lige over for Jordanen.
6 Og Ravnene bragte ham Brød og Kjød om Morgenen, og Brød og Kjød om Aftenen, og han drak af Bækken.
8 Da skede Herrens Ord til ham og sagde:
9 Staa op, gak til Zarepta, som er ved Zidon, og bliv der; see, jeg har budet der en Enkeqvinde, at hun skal forsørge dig.
10 Og han stod op og gik til Zarepta, og kom til Stadsporten, og see, der var en Enkeqvinde, som sankede Træer; og han kaldte ad hende og sagde: Kjære, hent mig lidet Vand i Karret, at jeg kan drikke.
11 Da gik hun at hente; og han kaldte ad hende og sagde: Kjære, tag mig et Stykke Brød med i din Haand.
1 Og det skede mange Dage (derefter), at Herrens Ord skede til Elias i det tredie Aar og sagde: Gak, lad dig see for Achab, saa vil jeg give Regn paa Jorderige.
2 Og Elias gik at lade sig see for Achab; og Hungeren var svar i Samaria.
14 Thi saa siger Herren, Israels Gud: Melet i Krukken skal ikke fortæres, og Oliekruset skal ikke fattes, indtil den Dag, Herren skal give Regn over Jorderige.
15 Og hun gik og gjorde efter Elias Ord; og hun aad, ja, han og hun og hendes Huus i et Aar.
16 Melet i Krukken blev ikke fortæret, og Oliekruset fattedes Intet, efter Herrens Ord, som han talede formedelst Elias.
17 Og det skede efter disse Handeler, at samme Qvindes, Husets Værtindes, Søn blev syg; og hans Sygdom var saare svar, indtil, der var ikke Aande tilovers i ham.
43 Og han sagde til sin Dreng: Kjære, gak op, see til paa Veien til Havet; og han gik op og saae til og sagde: Der er ikke Noget; og han sagde: Gak igjen (derhen) syv Gange.
44 Og det skede den syvende Gang, at han sagde: See, en liden Sky gaaer op fra Havet som en Mands Haand; og han sagde: Gak op, siig til Achab: Spænd for og far ned, at Regnen ikke skal opholde dig.
45 Og det skede, idet man gik hid og did, da blev Himmelen sort af Skyer og Veir, og der kom en stor Regn; men Achab foer og drog til Jisreel.
41 Og Elias sagde til Achab: Drag op, æd og drik; thi (man hører) en Susen af megen Regn.
16 Og han sagde: Saa siger Herren: Gjører Grøfter ved Grøfter i denne Dal.
17 Thi saa siger Herren: I skulle ikke see Veir, ikke heller see Regn, alligevel skal denne Dal blive fuld af Vand, at I skulle drikke, baade I og eders Fæ og eders Bæster.
7 Og jeg, jeg haver ogsaa tilbageholdt Regnen for eder, da der vare endnu tre Maaneder til Høsten, og jeg lod regne over en Stad, men over en anden lod jeg ikke regne; en Deel fik Regn, og en anden Deel, som det ikke regnede paa, blev tør.
8 Og to eller tre Stæder vankede omkring til een Stad for at drikke Vand, og mættedes ikke; dog omvendte I eder ikke til mig, siger Herren.
7 Og han udlod en Navn; den fløi frem og tilbage, indtil Vandet borttørredes af Jorden.
11 (Som) Vand bortløber af Havet, og (som) en Flod tørres bort og bliver tør,
17 Thi (der skede) et Ord til mig ved Herrens Ord: Du skal hverken æde Brød, ei heller drikke Vand der; du skal ikke vende tilbage at gaae ad den Vei, som du gik paa.
35 Og Vandet løb trindt omkring Alteret, og han opfyldte ogsaa Graven med Vand.
1 Herrens Ord, som skede til Jeremias, om den (store) Tørke:
20 Ogsaa Dyrene paa Marken skrige til dig; thi Vandstrømmene ere fortørrede, og en Ild haver fortæret Græsgangene i Ørken.
5 Og der skal fattes Vand i Havet, og Floden skal blive tør, (ja) borttørres.
41 Han aabnede en Klippe, og der fløde Vande, de løbe igjennem de tørre (Stæder som) en Flod.
17 Elias var et Menneske, lige Vilkaar undergiven med os, og han bad en Bøn, at det ikke skulde regne, og det regnede ikke paa Jorden i tre Aar og sex Maaneder.
18 Og han bad atter, og Himmelen gav Regn, og Jorden bar sin Frugt.
20 Og det skede om Morgenen, da (man pleiede) at offre Madofferet, see, da kom der Vand fra den Vei fra Edom, og Landet fyldtes med Vandet.
25 Og der fyldtes syv Dage, efterat Herren havde slaget Floden.
4 Han truer Havet og fortørrer det, og gjør alle Strømmene tørre; vansmægtet er Basan og Carmel, og Libanons Blomst er vansmægtet.
7 Derfor skulle de bære det Øvrige, som de have forhvervet sig, og det, de have henlagt, til de Arabers Dal.
26 at lade regne paa det Land, (hvor) Ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,
19 Da flakte Gud Kindtanden, som var i Kjæften, og der udgik Vand af den, og han drak, og hans Aand kom igjen, og han blev ved Live; derfor kaldte han dens Navn En-Hakore Ascher-Balechi indtil denne Dag.
5 Og Achab havde sagt til Obadias: Drag igjennem Landet til alle Vandkilder og til alle Bække; maaskee vi kunde finde Hø og beholde Hestene og Mulerne ilive, at ikke Bæsterne udryddes for os.
16 Og han udførte flydende (Vande) af en Klippe, og lod Vand fare ned som Floder.
9 Saa drog Israels Konge og Judæ Konge og Edoms Konge; og de havde draget syv Dages Reise omkring, og der var ikke Vand for Hæren og for Bæsterne, som vare i Følge med dem.
17 De Elendige og de Fattige lede efter Vand, og (der er) intet, deres Tunge forsmægtede af Tørst; jeg, Herren, jeg vil bønhøre dem, (jeg,) Israels Gud, jeg vil ikke forlade dem.
8 Og han stod op og aad og drak; og han gik ved den samme Mads Kraft fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter indtil det Guds Bjerg Horeb.
25 Jeg, jeg haver gravet og drukket Vand, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.
7 Han skal drikke af Bækken paa Veien; derfor skal han opløfte Hovedet.
1 Og Elisa talede til den Qvinde, hvis Søn han havde gjort levende, og sagde: Gjør dig rede og gak bort, du og dit Huus, og vær fremmed, hvor du kan være fremmed; thi Herren kalder ad Hungeren, og den skal ogsaa komme i Landet i syv Aar.
12 Og der var Regn paa Jorden fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.
2 Men en Høvedsmand, til hvis Haand Kongen hældede sig, svarede den Guds Mand og sagde: See, dersom Herren gjorde Vinduer paa Himmelen, mon dette Ord kunde skee? og han sagde: See, du skal see det med dine Øine og ikke æde deraf.