1 Kongebok 18:5
Og Achab havde sagt til Obadias: Drag igjennem Landet til alle Vandkilder og til alle Bække; maaskee vi kunde finde Hø og beholde Hestene og Mulerne ilive, at ikke Bæsterne udryddes for os.
Og Achab havde sagt til Obadias: Drag igjennem Landet til alle Vandkilder og til alle Bække; maaskee vi kunde finde Hø og beholde Hestene og Mulerne ilive, at ikke Bæsterne udryddes for os.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Og de deelte sig i Landet for at drage igjennem det; Achab drog alene paa een Vei, og Obadias drog alene paa den anden Vei.
7 Men det skede, der Obadias var paa Veien, see, da mødte Elias ham; og han kjendte ham, og faldt paa sit Ansigt og sagde: Er det dig, min Herre, Elias?
1 Og det skede mange Dage (derefter), at Herrens Ord skede til Elias i det tredie Aar og sagde: Gak, lad dig see for Achab, saa vil jeg give Regn paa Jorderige.
2 Og Elias gik at lade sig see for Achab; og Hungeren var svar i Samaria.
3 Og Achab havde kaldet ad Obadias, som var Hofmester; men Obadias frygtede Herren saare.
4 Thi det skede, der Jesabel udryddede Herrens Propheter, at Obadias tog hundrede Propheter og skjulte dem, halvtredsindstyve Mænd i (hver) Hule, og forsørgede dem med Brød og Vand.
16 Da gik Obadias imod Achab og gav ham det tilkjende; og Achab gik imod Elias.
17 Og Herrens Ord skede til Elias, den Thisbiter, og sagde:
18 Staa op, gak ned imod Achab, Israels Konge, som er i Samaria; see, han er i Naboths Viingaard, hvorhen (han er) nedgaaen at indtage den til Eiendom.
13 Da svarede en af hans Tjenere og sagde: Kjære, lad dem dog tage fem af Hestene, som ere tilovers, som ere overblevne herinde, see, de ere som al Israels Hob, som er overbleven deri, see, de ere som al Israels Hob, som har faaet Ende, og lader os sende hen og see til.
14 Da toge de to Vogne med Heste, og Kongen sendte dem efter de Syrers Hær og sagde: Drager hen og seer til.
9 Og han sagde: Hvad har jeg syndet, at du vil give din Tjener i Achabs Hænder, at han skal dræbe mig?
10 (Saa vist som) Herren din Gud lever, der er intet Folk eller Rige, til hvilket min Herre jo har sendt hen, der at lede efter dig, og de sagde: (Han er) ikke (her); og han tog en Ed af det Rige og Folk, at man ikke havde fundet dig.
11 Og du siger nu: Gak, siig din Herre: See, Elias (er her).
12 Og det maatte skee, naar jeg gik fra dig, at Herrens Aand tog dig bort, jeg veed ikke hvorhen, og jeg kom at give Achab det tilkjende, og han fandt dig ikke, da slog han mig ihjel; men din Tjener frygter Herren fra sin Ungdom.
13 Er det ikke givet min Herre tilkjende, hvad jeg gjorde, der Jesabel slog Herrens Propheter ihjel, at jeg skjulte hundrede Mænd af Herrens Propheter, (her) halvtredsindstyve, (og der) halvtredsindstyve Mænd i en Hule, og forsørgede dem med Brød og Vand?
41 Og Elias sagde til Achab: Drag op, æd og drik; thi (man hører) en Susen af megen Regn.
43 Og han sagde til sin Dreng: Kjære, gak op, see til paa Veien til Havet; og han gik op og saae til og sagde: Der er ikke Noget; og han sagde: Gak igjen (derhen) syv Gange.
44 Og det skede den syvende Gang, at han sagde: See, en liden Sky gaaer op fra Havet som en Mands Haand; og han sagde: Gak op, siig til Achab: Spænd for og far ned, at Regnen ikke skal opholde dig.
45 Og det skede, idet man gik hid og did, da blev Himmelen sort af Skyer og Veir, og der kom en stor Regn; men Achab foer og drog til Jisreel.
46 Og Herrens Haand var over Elias, og han ombandt sig om sine Lænder og løb frem for Achab, indtil man kommer til Jisreel.
18 Hvor sukker Qvæget! Øxnenes Hjorde ere forvildede, thi de have ingen Føde, (ja) Faarehjordene ere ogsaa ødelagte.
19 Til dig, Herre! vil jeg raabe; thi en Ild haver fortæret Græsgangene i Ørken, og en Lue haver optændt alle Træerne paa Marken.
20 Ogsaa Dyrene paa Marken skrige til dig; thi Vandstrømmene ere fortørrede, og en Ild haver fortæret Græsgangene i Ørken.
7 Og han drog hen og sendte til Josaphat, Kongen i Juda, og lod sige: De Moabiters Konge er falden af fra mig, vil du drage med mig imod Moabiterne til Krigen? og han sagde: Jeg vil komme op, jeg er saasom du, mit Folk saasom dit Folk, mine Heste saasom dine Heste.
8 Og han sagde: Ad hvilken Vei skulle vi drage op? og han sagde: Ad den Vei igjennem Edoms Ørk.
9 Saa drog Israels Konge og Judæ Konge og Edoms Konge; og de havde draget syv Dages Reise omkring, og der var ikke Vand for Hæren og for Bæsterne, som vare i Følge med dem.
5 Thi ogsaa en Hind paa Marken fødte og maatte forlade (sine Kalve), fordi der ikke var Græs.
6 Og Vildæsler stode paa høie (Steder), toge Luft (til sig) som Dragerne; deres Øine forsmægtede, fordi der ikke vare Urter.
17 Thi saa siger Herren: I skulle ikke see Veir, ikke heller see Regn, alligevel skal denne Dal blive fuld af Vand, at I skulle drikke, baade I og eders Fæ og eders Bæster.
20 Saa sendte Achab hen iblandt alle Israels Børn og samlede Propheterne til Carmels Bjerg.
7 Og det skede, efterat Aaret var tilende, da blev Bækken tør; thi der var ikke Regn i Landet.
8 Da skede Herrens Ord til ham og sagde:
15 Og jeg vil give dit Fæ Urter paa Marken; og du skal æde og blive mæt.
2 Og der (nogle) Aar vare tilende, drog han ned til Achab i Samaria, og Achab lod slagte smaat Qvæg og stort Qvæg i Mangfoldighed til ham og til det Folk, som var med ham, og han tilskyndte ham til at drage op til Ramoth i Gilead.
2 Og Herrens Ord skede til ham og sagde:
13 Og see, en Prophet gik frem til Achab, Israels Konge, og sagde: Saa sagde Herren: Har du seet al denne store Hob? see, jeg vil give den idag i din Haand, at du skal fornemme, at jeg er Herren.
20 Og Achab sagde til Elias: Har du fundet mig, min Fjende? og han sagde: Jeg har fundet (dig), fordi at du har solgt dig selv til at gjøre det Onde for Herrens Øine.
35 Og Vandet løb trindt omkring Alteret, og han opfyldte ogsaa Graven med Vand.
4 Fremdeles sagde Josaphat til Israels Konge: Kjære, spørg idag om Herrens Ord.
5 Da samlede Israels Konge Propheterne, fire hundrede Mænd, og sagde til dem: Skulle vi drage til Ramoth i Gilead til Krig, eller skal jeg lade det være? og de sagde: Drag op, og Gud skal give (den) i Kongens Haand.
11 Og Josaphat sagde: Er her ingen Herrens Prophet, at vi kunde adspørge Herren ved ham? da svarede en af Israels Konges Tjenere og sagde: Her er Elisa, Saphats Søn, som øste Vand paa Elias Hænder.
6 Thi Nimrims Vande skulle blive øde, thi Høet er tørt, Græsset er borte, (der er) intet Grønt.
31 Da sagde hans Tjenere til ham: Kjære, see, vi have hørt, at Israels Huses Konger ere miskundelige Konger, Kjære, lad os lægge Sække om vore Lænder og Reb om vore Hoveder, og gaae ud til Israels Konge, maaskee han lader din Sjæl leve.
28 Og Herrens Ord skede til Elias, den Thisbiter, og sagde:
1 Og det skede efter disse Handeler, at Naboth, den Jisreeliter, havde en Viingaard, som var i Jisreel ved Achabs, Kongen i Samarias, Palads.
23 Saa lader dem give os to Stude, og de maae udvælge sig den ene Stud og hugge den i Stykker, og lægge den paa Veden og lægge ingen Ild dertil; saa vil jeg lave den anden Stud og lægge paa Veden og ikke lægge Ild dertil.
4 Og det skal skee, at du skal drikke af Bækken; og jeg har budet Ravnene, at de skulle forsørge dig der.
19 Og jeg haver baade Straa og Foder til vore Asener, saa har jeg og Brød og Viin til mig og din Tjenerinde og til Drengen, som er med dine Tjenere; (vi have) ingen Mangel paa nogen Ting.
1 Og Achab gav Jesabel alt dette tilkjende, som Elias havde gjort, og alle dem, han havde ihjelslaget, nemlig alle Propheterne, med Sværdet.