Salmenes bok 145:15
Alles Øine vogte paa dig, og du giver dem deres Spise i sin Tid.
Alles Øine vogte paa dig, og du giver dem deres Spise i sin Tid.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
27De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Mad i sin Tid.
28Giver du dem, da sanke de, oplader du din Haand, da mættes de med Godt.
29Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de, samler du deres Aand fra dem, da opgive de Aanden, og de komme til deres Støv igjen.
16Du oplader din Haand og mætter alt det, som lever, med Velbehagelighed.
14Herren opholder alle dem, som falde, og opreiser alle de Nedbøiede.
18See, Herrens Øie er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,
19at frie deres Sjæl fra Død og holde dem i Live i Hungeren.
1En Sang paa Trapperne. Jeg opløfter mine Øine til dig, som sidder i Himmelen.
2See, som Tjeneres Øine (see) til deres Herrers Haand, som en Tjenestepiges Øine til hendes Frues Haand, saa (see) vore Øine til Herren vor Gud, indtil han vorder os naadig.
5Herre, Gud Zebaoth! hvor længe haver du ladet (Vreden) ryge over dit Folks Bøn?
25han, som giver alt Kjød Spise, thi hans Miskundhed er evindelig.
9ham, som giver Dyr deres Føde, Ravneunger, som raabe.
7som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de Hungrige Brød; Herren løser de Bundne.
8Herren aabner de Blindes (Øine), Herren opreiser de Nedbøiede, Herren elsker de Retfærdige.
9(Den, som haver) et godt Øie, den skal velsignes; thi han gav den Ringe af sit Brød.
15Vig fra Ondt og gjør Godt, søg Fred og efterjag den.
5Han haver givet dem Spise, som ham frygte; han kommer evindeligen sin Pagt ihu.
3Herrens Øine ere allesteds, de beskue Onde og Gode.
31Thi ved dem dømmer han Folk, ved dem giver han dem Spise, som ere mange.
15Mine Øine ere stedse til Herren; thi han, han skal uddrage mine Fødder af Garnet.
9fordi han mættede en tørstig Sjæl, og fyldte en hungrig Sjæl med Godt.
8bereder den sin Mad om Sommeren, den samler sin Spise om Høsten,
9Og de, som boe ved Enderne, frygte for dine Tegn; du gjør, at de, som udgaae Morgen og Aften, synge (med Fryd).
18Og derfor skal Herren bie, at han kan benaade eder, og derfor ophøie sig, at han kan forbarme sig over eder; thi Herren er Dommens Gud; salige ere Alle, som bie efter ham.
14fra Folk ved din Haand, Herre! fra Verdens Folk, (som have) deres Deel i Livet, og hvis Bug du fylder med dit skjulte Liggendefæ; deres Børn mættes, og det, (som de have) tilovers, lade de (efter sig) til deres spæde Børn.
19stor i Raad og mægtig i Gjerning; thi dine Øine ere aabnede over alle Menneskens Børns Veie, til at give hver efter sine Veie og efter sine Idrætters Frugt;
25Herren er god mod dem, som bie efter ham, mod den Sjæl, som spørger efter ham.
26Fra dig er min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter for dem, som frygte ham.
29Thi Herren hører Riget til, og han hersker iblandt Hedningerne.
10Herre! alle dine Gjerninger skulle takke dig, og dine Hellige love dig.
7Du gav ikke den Trætte Vand at drikke, og negtede en Hungrig Brød.
15Og jeg vil give dit Fæ Urter paa Marken; og du skal æde og blive mæt.
8Thi mine Øine see til dig, Herre, Herre! jeg forlader mig paa dig; blot ikke min Sjæl!
23Giver (Gud) ham (at leve) i Tryghed, da forlader han sig fast derpaa; dog ere hans Øine over deres Veie.
11Vand dens Furer (overflødigen), nedtryk dens Rener; (ja) du skal gjøre den blød med Regndraaber, du skal velsigne dens Grøde.
28Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øine ere over de Høie, du skal fornedre dem.
7og for dit Fæ og for de vilde Dyr, som ere i dit Land; al dets Grøde skal være til at æde.
21de unge Løver, som brøle efter Rov og for at søge deres Føde af Gud.
23Da skal han give din Sæd, hvormed du skal saae Jorden, Regn, og Brød af Jordens Indkomme, og det skal være fedt og saftigt; han skal føde dit Fæ paa den samme Dag paa en bred Eng.
8Men du skal oplade din Haand for ham, og du skal laane ham det, som er nok for hans Mangel, det, som ham fattes.
5han, som mætter din Mund med det Gode, at du bliver ung igjen som Ørnen.
15Jeg vil visseligen velsigne dens Spise, jeg vil mætte dens Fattige med Brød.
45Hvilken er derfor den tro og snilde Tjener, som hans Herre haver sat over sit Tyende, at give dem Mad itide?
15Og lad dem komme igjen om Aftenen, lad dem tude som Hunde og løbe rundt omkring i Staden.
3Og han ydmygede dig og lod dig hungre, og gav dig Man at æde, hvilket du ikke kjendte, og ei dine Fædre kjendte; at han vilde lade dig vide, at Mennesket lever ikke ved Brødet alene, men Mennesket lever ved alt det, som udgaaer af Herrens Mund.
12Og Rigdom og Ære er for dit Ansigt, og du regjerer over Alting, og Kraft og Vælde er i din Haand, og i din Haand (staaer) at gjøre det alt stort og stærkt.
12(Det er) et Land, som Herren din Gud har nøie Agt paa; Herrens din Guds Øine (see) stedse derpaa, fra Aarets Begyndelse og indtil Aarets Ende.
3Alt det, som vrimler, som lever, skal være eder til Spise; ligesom grønne Urter haver jeg givet eder alt (dette).
10Du skal give ham og ikke lade dit Hjerte fortryde, naar du giver ham; thi Herren din Gud skal for denne Sags Skyld velsigne dig i alle dine Gjerninger og i alt det, som du udrækker din Haand til.